Én gang spejder – altid spejder

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Parolen: Én gang spejder - altid spejder henfører til at spejder er ikke noget, man går til - det er noget, man er. At være spejder er meget mere end 1½ times 'underholdning' om ugen - det er en livsstil.

Een ting er at man som spejder lærer en masse om naturen, om at klare sig selv og alskens nyttig (og unyttig) viden, vi bedst kan rumme i begrebet Scoutcraft, men det hele er bundet sammen i spejdermetoden, hvor vi lærer at arbejde i gruppe, at udnytte den enkeltes stærke sider og bakke op om de svage, og i det hele taget være hjælpsomme og hensynstagende.

Denne livsstil er en del af ungdommens opdragelse, og skulle meget gerne følge de unge mennesker ind i voksenlivet og hjælpe dem til at blive bedre mennesker, der kan og vil yde noget for alles bedste.