Danmark Frem
Spring til navigation
Spring til søgning
Til en afskedsfest på en FDF-sommerlejr digtede forfatteren og læreren Rudolf Bruhn et digt, der er blevet udgivet posthumt i 1919 i bogen Fortællinger og digte på Danske Drenges Forlag. Melodien er ifølge Danske Baptisters Spejderkorps's sangbog 1965 Høje nord.
Danmark Frem (til en afskedsfest paa Frivilligt Drenge-Forbunds sommerlejr) Danmark frem. - Hør en Gang, hvor der falder let på læben, hvor det kalder paa vor Stræben, som en glad og frejdig Sang. Danmark fem ved raske Drenge, som en Gang skal blive Mænd. Nedad gik det alt for længe. Frem igen! Danmark frem. - Frem med Gud. Herrens Navn skal atter æres, Herrens ord skal atter bæres over Land og Byer ud. Her er nok af Sorg og Synder; vil du bygge op dit Land, bedst med dig selv begynder: Bliv en Mand! Danmark frem. Overalt. Bort med alle Fortidsskranker, frem med friske Enhedstanker, og vær med, hvor Slaget gjaldt. Grænseskellene vi rykker over Verdenshave hen. Hjemme hamrer vi og bygger: "Frem igen!" Danmark frem. Uforsagt. Midt imellem Storkolosser, for vi ved, at Vilje trodser selv den værste Vold og Magt. Vi har eget flag paa Skuden, det skal aldrig fires ned. Midt i Uvejrsstormens Tuden Vaj i Fred. Danmark frem! - er vort Kald, aldrig før, som nu, det gælder, overalt Signalet smælder: fremgang eller evigt Fald! Maatte vi dog være rede, være trofast mellem dem, der vil bygge, der vil bede Danmark frem!