A Hungarian speaking ScoutWiki has joined the ScoutWiki Network.

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning
Hovedartikel: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF.

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF blev stiftet (som Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg) 27. oktober 1902 på Frederiksberg af Holger Tornøe og Ludvig Valentiner, efter inspiration fra det engelske Boys Brigade.[1]. Forbundet er dermed Danmarks ældste uniformerede børne- og ungdomsforening[2].

Den oprindelige ide må tilskrives Holger Tornøe, der fik samlet sine tanker og interesser til een ide. Han havde som knægt interesseret sig meget for det, vi i dag kalder woodcraft, og havde også fået samlet nogle skolekammerater i en bibelkreds. Han drømte også om at blive missionær i lande med hedninge, men det blev i første omgang 'kun' til leder i en søndagsskole. Hér var han god til at fange drengenes interesse i klassen, men han savnede en drengetype; de 'raske drenge'. Søndagsskolen var fyldt med flinke drenge fra kristne hjem, men hvor var spilopmagerne? Han havde hørt om Boys Brigade med deres marchture og aktiviteter, men kunne det overføres til Danmark? På en rejse til Italien fik han gennemtænkt ideen, og da han kom hjem, lykkedes det ham at finde den rette mand til at hjælpe ideen på vej. Det var hans gamle klassekammerat Ludvig Valentiner, der siden skoletiden var blevet teologisk student. De to stak hovederne sammen og gik i gang med den endelige udformning af planerne. I september 1902 forelagde Tornøe planen for en kreds af ungdomsarbejdere på Frederiksberg. De mødtes hjemme hos Tornøe og diskuterede de 14 punkter, der udgjorde planen om en ny ungdomsorganisation.

Ved næste møde, den 27. oktober, dannedes en bestyrelse for Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg med Tornøe som formand. Valentiner gik i gang med at uddanne førere, og henover vinteren havde de en halv snes unge mænd som delingsførere og 26 større drenge, der skulle være sektionsførere. Uddannelsen foregik i Tornøes fars atelier på Monradsvej.

Spring til: 19101920193019401950196019701980199020002010

1903

Mødevirksomheden kom først i gang senere på vinteren - på FDF's hjemmeside angives torsdag 19. februar 1903 som dagen for det første drengemøde, og aktiviteterne dengang beskrives som gymnastik, marchture, eksercits, bibelarbejde, svømning og roning. Minimumsalderen var dengang 11 år. I bogen Historien om FDF fra 1934 beskrives et forudgående informationsmøde lørdag d. 14. februar, hvor man samlede en indbudt kreds i Schneekloths Skole til opvisning, lysbilleder og en anbefaling fra Frederiksbergs provst V. Glahn.

Den 19. februar oprandt og 200 drenge mødte op ved gymnastiksalene på Godthåbsvejens og Nyelandsvejens skoler. Efter yderligere to prøveaftener skulle den endelige indmeldelse finde sted, og alle drengene meldte sig ind. De underskrev deres FDF-erklæring: Som medlem af FDF lover jeg at være et godt eksempel for mine kammerater. Uniformen var allerede planlagt og færdigsyet; en hvid matrosbluse med et dannebrogsskjold på armen og en blå sømadshue med kokarde. Der var etableret et afbetalingssystem så drengene kunne få uniformen på med det samme - uniformen kostede 4 kr.

Rygraden i forbundsarbejdet var de ugentlige såkaldte øvelsesmøder i en gymnastiksal. Til disse var der mødepligt. Her blev der indøvet gymnastik og eksercits. En af eksercitsøvelserne var en geværøvelse, hvortil der var indkøbt nogle engelske øvelsesgeværer. Man havde også lånt nogle tungere muskedonnere af krigsministeriet. Tanken bag geværeksercits var ikke militær, men blot disciplinær.

Fjortendagesmøderne blev gerne holdt i et menighedslokale, og forløb som KFUMs møder i ungdomsafdelingerne med oplæsning, foredrag, lysbilleder, taler m.m.

Da eksercitsen var lært og der var uddannet spillemænd (på fløjte og tromme), gik man den første marchtur. Den gik kun til damhussøen og tilbage igen, men senere ture gik helt til skovs. Inden sommerferien var der 300 drenge i forbundet i tre kredse. Hver kreds var tænk tilknyttet sit eget sogn, og de første sogne var Sct. Lukas, Frederiksberg og De Classenske Boligers sogn (nu en del af Godthåbs Sogn). Sidstnævnte var et arbejderkvarter (nedrevet i 1909), hvor det åbenbart ikke var nemt at styre drengene, for kredsen blev nedlagt efter et stykke tid.

1904

  • Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen.
  • Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede.
  • Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have.
  • I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej.

1905

  • Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby (9. februar) og på Østerbro (18. februar). Ved et møde 28. februar sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF.
  • 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet Frivilligt DrengeForbund sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn).
  • Den hurtige vækst gav mangel på egnede førere, og uden sådanne var der ikke styr på drengene. Enkelte hændelser fik forbundet i direkte modvind, bl.a. en stortur, hvor 700 drenge marcherede ud, men de 500 gik hurtigt deres egne veje og fandt selv hjem.[3].
  • En tidligere FDF'er - Louis Florin - stiftede De Unges Idræt sammen med folketingsmanden A. C. Meyer.

1906

  • I en agitationspjece Kampen for Drengene kunne man læse at forbundet nu var oppe på over 2000 medlemmer, deraf de 1600 i København.
  • Efter et årstid med forberedelse, kunne man købe 10 tønder land i det nordlige Horns Herred ud mod Isefjorden. I foråret blev de første bygninger af Jomsborg rejst. Pengene blev blandt andet rejst ved en større basar i menighedshuset Siloam.
  • Allerede i juli måned kunne den første sommerlejr holdes på Jomsborg. Koloniinspektør var stud. theol. Schleppegrell.
  • Da den svenske Krafftska Skolan besøgte Danmark, var FDF vært. Man prøvede et par år at etablere et mere solidt samarbejde, men efter et genbesøg 1907 og igen besøg i Danmark 1908 løb anstrengelserne ud i sandet.

1907

  • Forbundet nåede et emdlemstal på 2000.
  • I 1907 udkom medlemsbladet for første gang. Det hed Danske Drenge, og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad.
  • Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers.
  • 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit.
  • I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march March, vi vil frem blev uropført denne aften af et 40-mands orkester.
  • Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred[4]

1908

  • I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I 1908 var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse.
  • Man får besøg af 75 svenske skolebørn med orkester.
  • Tornøe besøgte Boys Brigade i England, og overværede deres 25-års jubilæum i Glasgow.
  • Hovedbygningen på Jomsborg - Bjørnebo - blev rejst.

1909

  • 5000 medlemmer
  • Selv om alt forbundsarbejde blev udført af frivillige, var arbejdet med landsforbundet blevet så stort at man måtte ansætte Holger Tornøe et år som forbundssekretær. Pastor Valentiner Valgtes til formandsposten og beholdt den til 1954.
  • En større landsudstilling i Århus gav både KFUM og FDF en god mulighed for at blive eksponeret og lave opvisninger, men da der blev lavet en varieté på udstillingen trak alle kirkelige sig fra udstillingen. FDF bibeholdt dog deres udstilling, men undlod opvisninger.
  • Førerbladet udsendte det første nummer. Mottoet var 'Med Gud for Danmarks Ungdom'.
  • Man afskaffede geværerne til eksercitsen.


Spring til: 19101920193019401950196019701980199020002010

1910

  • FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe.
  • Spejderbevægelsen vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i Danske Drenge, og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde.. Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen.
  • Landsforbundsfanen indviedes af Olfert Ricard.
  • Sektionsførerbladet begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige).

1911

  • Forbundets 'Landshold' besøger Norge, ledet af Valentiner.

1912

  • Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer.
  • Et hold sektionsførere deltog i den 5. olympiade i Stockholm.
  • Der kom stigende fokus på føreruddannelserne - hjulpet godt på vej af Førerbladet.

1913

  • Forbundet ansatte de første FDF-sekretærer (cand. theolerne Axel Bang og Erik Christensen).

1914

  • Første Verdenskrig brød ud. FDF's sommerlejrhold blev afbrudt. Der blev indkaldt mange førere, der måtte tage hjem fra lejr og direkte til militærtjeneste.
  • Efter to års pause genudkom Sektionsførerbladet

1915

  • For første gang var korpset gået tilbage i medlemstal (nogle hundrede) - men det skyldtes indkaldte førere, og efterhånden som de vendte tilbage, bødede det på medlemstallet.
  • Danmarks neutralitet skabte vækst og bedre økonomi. Man holdt en FDF-Kampagne, hvor bl.a. FDF Silkeborg fiksamlet 5000 kr ind til Møgelølejren.
  • Det første lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i Vejle med 75 deltagere.
  • Ved et fælles Centralbestyrelsesmøde blev forbundets grundlov ændret.
  • Man opdelte Landsforbundet i tre centraler i stedet for de hidtidige 5. Centralformændende (Aage Rostrup, H.F.Hansen og Johs. Frederiksen) havde plads i hovedbestyrelsen sammen med H.H. Stiggaard, Olaf Jessen, Ludvig Valentiner og Holger Tornøe.
  • Man forsøgte at oprette en FDF førerhøjskole, men det lykkedes ikke. I stedet deltog godt 50 førere årligt i gymnastikkurser på Niels Bukhs Højskole i Ollerup.
  • Sir William Alexander Smith - stifteren af det engelske Boys Brigade - døde 10. maj. Han var æresmedem af FDF's hovedbestyrelse[5].

1916

  • Det andet lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i Viborg med 200 deltagere.
  • March- og Lejrsange udkom i 1. udgave.
  • Landsforbundet fik sit eget kontor i Valkendorffsgade 36.

1917

  • 7000 medlemmer blev nået.
  • I Århus lavede man en stor indsamling til A/S FDF's Sommerlejr Bogensholm, hvor aktionærerne på ærlig vis fik at vide at de hverken kunne forvente udbytte eller stemmeret. Man rejste ca 20.000 kr i løbet af 2 uger til udvidelse af sommerlejren.
  • Det tredie lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i København i påsken med 400 deltagere. Rudolf Bruhn holdt festtalen ved afslutningsfesten.
  • Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand.
  • Danske Drenges Forlag og Boghandel oprettedes i kontoret i Valkendorffsgade. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns I Sommerlejr og Gunnar Jørgensens Flemming.

1918

  • Man nåede 8000 medlemmer.

1919

  • Uniformen var i begyndelsen en hvid matrostrøje, blå knæbukser og blå matroshue. Væbnerne får som de første en reel uniformsskjorte i grå med tørklæde og skråhue. Denne uniform føres helt frem til 1970, hvor den erstattedes af striktrøjen i akryl.
  • Denne 'flirt' med KFUM-spejderne var i realiteten en sammenlægning, og i omkring et halvt år var de eet korps. Der var en uenighed om den forkyndelsesmæssige linje, og dette førte til at de to organisationer gik hvert til sit.
  • Den første sønderjyske kreds oprettedes i september. Der blev samlet bluser ind, men de måtte ikke bære dannebrogsskjoldet, da de stadig var tyske.
  • Det første store landsstævne for førere afholdtes på Nyborg Strand i påsken med 270 deltagere. København og Frederiksberg havde i flere år holdt førerstævner på 'Bautahøj' - familien Tornøes sommerhjem, og på Jomsborg. Bautahøjstævnernes motto videreførtes: Til Dygtiggørelse - Afgørelse - Helliggørelse.
  • Hellerup kreds og Faaborg kreds gik over til KFUM-spejderne i foråret. Man indførte 'Væbneridrætten', der bestod af lejrliv, pionerarbejde og primitiv madlavning, og slog fast at væbnere var drenge over 13 år. .


Spring til: 19101920193019401950196019701980199020002010

1920

  • Landsindsamling: 126.000 kr indsamledes til støtte for sommerlejrarbejde og forbundets virke
  • 18. april indviedes Sønderjyllands FDF-fane på Dybbøl med tale af Holger Tornøe. Landsdelen var nu dansk og et eftertragtet mål for sommerlejre. Man forbød enkelte kredse at besøge området, og etablerede et 100-mands landshold med en eller to drenge fra hver kreds til et 14-dages besøg. Holdet gik over grænsen nogle timer før kong Christian 10. skulle ride over den på en hvid hest.
  • Hovedbestyrelsen udvidede sin lønnede stab med cand. theol. Hilbert Skjødt-Pedersen, og året efter ansattes gymnastiklærer Rich. Petersen som gymnastikinstruktør.

1921

  • Forbundet nåede 9000 medlemmer.
  • Den første af en lang række årlige opvisinger på Københavns Stadion fandt sted. Disse opvisninger var et tilløbsstykke, og enkelte år har tilskuerantallet været nær de 10.000.
  • I pinsen afholdt man lejrsamling af væbnere på det militære område i Helsingør. 350 væbnere fra København og Nordsjælland deltog.
  • Ved landsmødet i april sluttedes FDF sammen med KFUM-spejderne. FDF havde altid været 'egen herre', men med et tæt samarbejde med menighederne og det lokale KFUM. Da spejderarbejdet for alvor tog til i KFUM omkring 1915-1916, fandt man at to kristene ungdomsorganisationer kappedes om drengene. Man prøvede at aftale at man ikke oprettede en KFUM-trop i en by med FDF, men den aftale var svær at styre. Hvor de to organisationer var til stede, var der også problemer med at utilfredse førere og drenge skiftede korps/forbund. Man så at løsningen på alt dette var at slå de to korps sammen. Indførelsen af væbneridrætten mentes at gøre forskelle endnu mindre. I løbet af vinteren 1919-1920 forhandlede man sig frem til at man skulle begynde med en sammenslutning ude i kredsene/troppene. Senest to år efter skulle der ende med en korpssammenlægning. Disse midlertidige forhold var ikke holdbare, og man valgt at fremskynde processen ved et møde i oktober.
  • 30. oktober brød de to organisationer det videre samarbejde. Man kunne end ikke blive enige om et navn til den nye konstruktion (KDK - Kristeligt Drenge-Korps var det mest populære, men blev alligevel nedstemt). Som et kuriosum kan nævnes at man i Kolding meget gerne ville samarbejde og skabte en lokal sammenlægning til KFUM's Drenge-Forbund. Dette forbund holdt sig kørende indtil 1933[6], hvor det gik ind under KFUM-spejderne.

1922

  • Det andet landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 175 deltagere
  • Årets væbnersamling samlede 500 væbnere i pinsen. En afdeling KFUM-scouter fra Sverige deltog også. Stedet var igen Helsingør.
  • Der afholdtes en række væbnerlejre rundt i landet for flere kredse ad gangen.
  • Landsforbundet blev inddelt i 13 distrikter. De stævner, der altid har været afholdt kredsene imellem, fandt nu en naturlig afgrænsning, ligesom Idrætskonkurrencer, væbnerlejre, drengestævner og - ikke mindst førerstævner og føreruddannelser.
  • Et landshold på 18 væbnere under ledelse af Axel Bang og bankdirektør Stigaard besøgte Boys Life Brigade i England. Der har længe været pause i kontakten mellem Boys Brigade og FDF, men nu blev FDF inviteret af Boys Life Brigade (en udbryder fra Boys Brigade. De to foreninger blev forenet igen i 1926).
  • Forbundets 20-års jubilæum fejredes i København med nogle store fester og en parade på Rosenborg eksercerplads, hvor Kongen overværede over 2000 drenges parade.

1923

  • Den første instruktionslejr afholdtes ved Himmelbjerget på en naturgrund ned til Juulsø. En uges lejrliv gav god erfaring til væbneridrætten.
  • FDF´s Forældreblad udkom med H. H. Lüttichau og Harald Østberg i redaktionen. Bladet uddeltes gratis til alle FDF-hjem indtil ophøret i 1930.
  • Et genbesøg fra Boys Life Brigade besøgte flere FDF-lejre og besøget sluttede med en stor fest i Odd-Fellow-palæet i Kbh.

1924

  • Helt slut med samarbejdet FDF og KFUM-spejderne var det ikke - de fra 1924 arbejdet sammen om Alverdens Drenges Dag hvert år i marts.
  • Hovedbestyrelsen ansatte cand. theol. Poul Schou som væbnerinstruktør.
  • Ved et landsmøde på Nyborg Strand vedtoges det at nedsætte optagelsesalderen fra 11 til 10 år.
  • 2. landsindsamling holdtes - den gav 135.000 kroner.
  • Damperen Thor, der sejlede fra Kbh til Sønderborg, kæntrede 28. juni ud for Køge Bugt og 11 mennesker, herunder fire væbnere omkom. Disse blev mindet fredagen efter i Jesuskirken ved en gudstjeneste, hvor pårørende og mange FDF'ere fra hele København deltog. De to spejderkorps var også repræsenteret[7].
  • På den 2. verdensjamboree deltog også nogle få FDF'ere.[8].

1925

  • Det tredie landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 350 deltagere.
  • Poul Schou ledede 36 drenge fra Distrikt 1 på besøg hos Boys Brigade i Skotland.
  • 10.000 medlemmer
  • Det første landsorkesterstævne blev holdt en uges tid om sommeren i Århus, ledet af læge Rosing-Schouw. Om søndagen var der festgudstjeneste i domkirken med prædiken af provst Valentiner, og derefter holdt man den store koncert med 350 blæsere på stadion. Stævnets protektor, kronprins Frederik, overværede koncerten.


1926

  • I juli 1926 afholdtes den første landsvæbnerlejr i Hørhaven ved Marselisborg i Århus med 2200 deltagere. Lejrchef var Axel Bang og sekretær Jens Lawaetz. Flaget hejstes 18. juli. Mandag besøgtes lejren af Kongen. I lejren deltog en afdeling fra Boys Brigade og en fra Boys Life Brigade. Disse to hold besøgte flere danske byer efter lejren.
  • 27. oktober begyndte jubilæumsåret, idet hele året op til 25-års jubilæet blev brugt til fejring. Denne dag var der stor opvisning og parade i det nybyggede Forum i København.

1927

  • I 1927 køber forbundet 14 tønder land ved Silkeborgsøerne for overskuddet fra landslejren. Grunden bliver senere til FDF Friluftscenter Sletten .
  • Bladet Drengelederen bliver fælles lederblad for FDF og KFUM-spejderne
  • I februar var der stor udstilling i Industriforeningen i Kbh. I hovedhallen var en stor, generel FDF-udstilling med udgangspunkt i drengen. På balkonerne var der en mindre udstilling for hver eneste kreds i landet. Der var restaurationer og tombolaer rundt om i udstillingen. Udstillingen gik senere på turne til Aarhus, Vejle, Esbjerg, Horsens, Ålborg, Herning og Odense.
  • I ugen 23. - 30. oktober blev det egentlige jubilæum fejret med væbnerfest i Tivolis Koncertsal med 800 deltagere. Der var opvisning og fest for ca 1000 FDF'ere et par dage senere i Odd-Fellowpalæet. 30. oktober samledes 300 førere til gudstjeneste i Slotskirken, og om eftermiddagen var 2000 drenge i domkirken, hvorefter de gik i march ad strøget til Rosenborg eksercerplads til parade. Kongen var desværre forhindret i at overvære den, men en gammel FDF'er, løjtnant Herschend, overfløj pladsen, kastede buketter ned og udført luftakrobatik.
  • I forbindelse med 25-års jubilæet slog Kongen Ludvig Valentiner og Holger Tornøe til Ridder af Dannebrog.
  • Danske Drenges Forlag lukkede med underskud.
  • Forbundet var nået op på 10.464 medlemmer.

1928

  • Økonomien blev mere anstrengt i forbundet. Flere lønnede medarbejdere finder andet job.
  • FDF's praktiske øvelsesplan fornyedes og der kom bl.a. ændringer i prøverne til væbnerklasserne. Øvelsesplan-udvalget kom også med forslag til 'seniorklubber', for dem over 16 år. Ideen var at skabe grundlag for de unge i spændet mellem væbneralderen og lederalderen.
  • Lejren ved Himmelbjerget blev brugt til to instruktionslejre.
  • Forbindelsen med Boys Brigade blev genoptaget.
  • Der blev oprettet en kreds på Færøerne; i Trangisvåg på Suduroy.

1929

  • Axel Bang forlader forbundet for at blive sognepræst i Ålborg.

2. udgave af March og Lejr udkom. Herefter kom der en ny udgave hvert år.

  • Det fjerde landsførerstævne afholdtes.
  • 31. juli - 10. august sejlede et hold FDF'ere under ledelse af Poul Schou sammen med 1300 danske spejdere til den 3. vedensjamboree i England. FDF'erne rejste i stedet rundt i England og besøgte Boys Brigade-afdelinger. Ligeledes var et BB-hold på rundrejse i Danmark.


Spring til: 19101920193019401950196019701980199020002010

1930

  • Kammeratskabslejr på lejrpladsen ved Himmelbjerget. 200 deltagere i en uge. Lejren blev afbrudt før tid, da en deltager - en instruktør fra Ålborg - druknede i Juulsø under badning.
  • H. Skjøt-Pedersen fratrådte sin stilling i forbundet og blev landsbypræst på Lolland.
  • Et alndshold besøgte Boys Brigade i England.

1931

  • Andet landsorkesterstævne i Vejle med 200 deltagere. 3000 mennesker samledes til koncert ved Skyttehuset. Koncerten blev transmitteret i radioen, og afsluttedes med fakkeltog ind til Kirkepladsen.
  • Både Tornøe og Valentiner fyldte 50.
  • Der oprettedes flere kredse på Færøerne.
  • Der oprettedes en mindefond.

1932

  • Den anden landsvæbnerlejr i Hørhaven, der nu var blevet rigtig lejrplads, takket være FDF og KFUM i Aarhus. De 500 væbnere, der skulle med damperen fra Kalundborg, blev sat af igen på grund af overbelægning. De måtte tage toget i stedet og ankom først ved midnat. Til gengæld begyndte en tung regn inden alle teltene var oppe, og den fortsatt hele søndagen, så lejrgudstjeneste, lejråbning og lejrbål druknede i regn. Først mandag morgen blev det godt vejr igen. Udover besøg af Kongen, stod lejrprogrammet også på en 24-timers øvelse, hvor væbnerne alle var indianere ude i skoven og slet ikke i lejren. Der var mange opgaver, og kun een stamme havde held med at bringe lejrilden til toppen af Jelshøj. Der var også tur med dampere ra Aarhus havn til Ebeltoft, og derfra vandretur til Bogensholmlejren og gennem Mols Bjerge til Kaløvig, hvor damperne ventede for at sejle dem tilbage til Aarhus. Derfra fakkeltog tilbage til lejren.
  • Cand. Theol. Paul Fr. Busk ansattes som forbundssekretær. Richard Pedersen stopper som gymnastikinstruktør

1933

  • Det femte landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand med over 400 deltagere.
  • 14 væbnere besøger FDF-kredsen på Færøerne.

1934

  • 125 væbnere drog på landslejr i Värmland hos Svenska KFUM Scouter.
  • Forbundet er oppe på 12.000 medlemmer

1935

1939

På Sletten byggedes Slettehytten med en stor skolestue med pejs, samt et køkken og et par værelser.


Spring til: 19101920193019401950196019701980199020002010

1940

1941

  • Ifølge Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 (s537) har FDF 180 kredse med ialt 17000 medlemmer. Forbundet ejer 30 faste sommerlejre og 45 blokhuse. Der findes 65 drengeorkestre.

1942

1951

I 1951 stiftes den første kreds for piger, og i 1952 stiftes Frivilligt Pige Forbund (FPF). De to forbund eksisterer side om side, og i 1969 oprettes de første fælleskredse med både drenge og piger. Endelig i 1974 slås de to forbund sammen til FDF/FPF. Navnet forenkles til FDF i 1994.

1952

Jubilæumshæfte fra 1952 med de første 50 år i tekst og navnlig billeder.

Man kunne fejre 50-års jubilæum. Der var i 1952 105 kredsorkestre med ialt ca 1500 orkestermedlemmer. Dertil ca 500 kredsspillemænd, der mestrede enten tromme, fløjte eller signalhorn.

  • Samme år stiftedes FPF - Frivilligt Pige Forbund.

1967

Landslejren afholdes for første gang på Sletten

Spring til: 19101920193019401950196019701980199020002010

1970

Den grå uniform med tørklæde erstattedes af striktrøjen i akryl. I de første år har trøjen farve efter klasse.

1973

Medlemsbladet Danske Drenge ændrede navn til Glimt med henblik på den forestående sammenlægning med FPF.

1974

FDF og FPF lægges sammen til eet forbund. Navnet blev FDF/FPF. Striktrøjen bliver blå for alle.

1980

I 1980 runder FDF 40.000 medlemmer i over 450 kredse.

1988

Striktrøjen havde ændret sig med tiden til nu at være en sweatshirt. Den erstattedes af den blå skjorte.

1994

Forbundet skiftede navn fra FDF/FPF til Frivilligt Drenge og Pige Forbund, FDF

2001

År 2001 afholdes landslejr nr 15 på Sletten, hvor 12.000 deltager

2002

I 2002 fylder organisationen 100 år og fejrer dette med et stort arrangement i Tivoli.






Kilder og eksterne henvisninger

  • FDF.dk
  • FDF kettinges hjemmeside
  • 25 GRØNNE SPEJDERAAR af Gunnar Ipsen, KFUM-spejdernes Depot, 1935.
  • Historien om FDF af Hilbert Skjøt-Pedersen. danske Drenges Forlag 1934
  • træd an! 27. okt 1952 - 50-års jubilæumshæfte.
  1. I Baden-Powells fodspor - Spejderbevægelsen gennem 100 år. Forlaget 55° Nord 2007.
  2. FDF 1902-1927, fdfmuseet.dk, http://fdfmuseet.dk/fdf-1902-1927/ 
  3. Historien om FDF 1934 s. 19
  4. http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg
  5. Historien om FDF 1934, s. 64
  6. http://koldingwiki.dk/index.php?title=Frivilligt_Drenge_Forbund
  7. Historien om FDF 1934, s. 67-68
  8. Historien om FDF 1934, s. 70