The MobileFrontend should be working again on the ScoutWikis

Hjælp:Starte en side

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Der er flere måder at starte en side på.

Hvis du møder et rødt link, betyder det, at den side, der linkes til, ikke eksisterer. Klikker du på linket, åbnes et redigeringsvindue, og du er allerede i gang med at oprette siden. Har du en ide til noget tekst, der vil passe ind på siden, så skriv løs og tryk på gem. Husk at skrive en lille forklaring i feltet Beskrivelse over gemmeknappen. Det er for at vi andre kan se i loggen hvad du har lavet, uden at vi skal ind at åbne siden.

Hvis du ikke har et rødt link at starte siden ud fra, kan du nemt lave det. Hvis nu du vil skrive om det knob, der hedder Hunter's bend, og ikke kan finde noget om det her på SpejderWiki, så find den side, hvor det ville være mest nærliggende at der skulle være et link - i dette tilfælde siden Knob. Den kan du åbne og trykke Redigér. Så skriver du dit link - [[Hunter's bend]] - ind på rette plads og trykker Gem. Nu ser du den ændrede side med dit link, og du kan gå videre som beskrevet i forrige afsnit.

Du kan endelig også lave en Fedtmule og bare søge på det påtænkte sidenavn. Findes det, kan du være glad og måske gøre siden bedre. Men findes siden ikke, vil du få dette at vide af søgefunktionen. Men nederst vil du få tilbuddet om at oprette siden via et rødt link. Denne metode kan bruges, men du får lavet en side, der ikke linkes til fra andre sider (en såkaldt 'forældreløs' side). Det er der så senere nogen, der skal tage sig af... og derfor er det smartere at vælge foregående metode, hvor du selv opretter dit røde link i en relevant artikel. Men lad dig ikke afholde fra at gøre det på denne måde - det vigtigste er at komme igang. Som en spejderchef i USA engang sagde: For hver der får en god ide kan man finde 100, der kan finpudse den.