Huggeplads

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

En huggeplads er et afgrænset område på en lejrplads, hvor der hugges brænde. Fordelene er flere:

  • Ved en afgrænsning sikrer man sig at der er rigeligt albuerum til den arbejdende spejder, og at andre spejdere ikke opholder sig for tæt eller passerer for tæt på den huggende eller i huggeretningen.
  • Alle huggespåner ligger samlet og er nemmere at samle op til optænding/ved nedbrydning af lejrpladsen.
  • Man har brændet samlet eet sted, både usavet, savet og hugget brænde. Det giver bedre overblik over om man er ved at løbe tør.
  • Huggepladsen placeres gerne i et hjørne af lejrpladsen, og derved bliver huggeblokken et mindre problem ved passage af lejrpladsen i mørke.