Learning by doing

Learning by doing er et læringsprincip i Spejdermetoden, hvor spejderne enten øver praktisk anvendelse af det indlærte, eller at selve læringen foregår i en praktisk opgaveløsning. Dette princip et en af grundstenene i spejderarbejdet, og blev indført af Robert Baden-Powell allerede på den eksperimentelle prøvelejr på Brownsea Island i 1907. Princippet var på nogle områder nyskabende, idet det fremkom i en brydningstid, hvor skolelivet endnu ikke havde favnet pædagogiske metoder i nævneværdigt omfang, og man på den tid ikke regnede børn for individer, der 'selv kunne'.

Eet er at lære teorien bag et emne, et andet er at få det omsat i praksis. Her giver learning by doing nogle praktiske erfaringer, og ofte lykkes tingene ikke første gang. Processen med at finpudse det praktiske til det lykkes første gang, og videre til at det lykkes hver gang, er en effektiv læringsproces, hvor aspekter som den personlige sejr og specielt learning by failing er essentielle.