Regn

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Regn.

Regn er nedbør der kun består af vand. Regnmængden angives typisk i mm per minut eller per år. Årsværdien bliver målt gennem en normeret opfangstbeholder, mens minutværdier bliver målt ved hjælp af en vippekarsmålere eller en regnradar.

En nedbørsmængde på 1 mm regn svarer til 1 liter, målt over et grundareal på 1 m². Nedbør i form af sne fylder cirka 10 gange så meget. Det vil sige at en nedbørsmængde på 10 mm sne svarer til 1 liter vand, målt over et grundareal på 1 m².

Spejderliv

Da det meste spejderliv almindeligvis foregår i det fri, kan regn let være en faktor til overvejelse, da regnen har potentiale for at besværliggøre visse ting. Til eksempel kan båltænding være sværere i vådt træ, gennemblødt oppakning bliver både tungere og mindre anvendelig, våde telte kræver mere omtanke at holde tørre indvendige (og kræver grundig tørring inden de kan pakkes væk på en hylde efter brug), og både lejrplads såvel som terræn kan blive sværere fremkommeligt, når vandmængderne får vandløb til at svulme op og forvandler ellers fast underlag til mudder og glat føre. Ikke desto mindre kan den erfarne spejder tage visse forholdsregler, der nok ikke gør regnens indvirkning på spejderlivet ubetydelig, men i det mindste forvandler dens indflydelse fra at være en modstand, der skal overvindes, til blot at være et vilkår ved udendørslivet, som kan opleves på lige fod med andre vejrlig.

Påklædning

Nedbør kan gennemvæde tøjet, så det bliver ubehageligt at have på. Det meste af året er de danske temperaturer desuden så lave, at vådt tøj medfører en ikke ubetydelig risiko for afkøling, der ubehandlet kan medføre helbredsproblemer, i ekstreme tilfælde invalidering eller død. Desuden vil langt de fleste, der bliver kolde og våde, opleve at humøret tager et ofte ganske betydeligt dyk. Det er derfor af stor vigtighed, at en spejder forstår at vælge påklædning efter vejrliget.

Beklædning kan være lavet af forskellige materialer. Nogle er bedre til at håndtere vand og nedbør end andre; til eksempel er cowboybukser eller jeans sjældent særligt praktiske til spejderarbejde, da de hurtigt gennemvædes, er besværlige at bevæge sig i når de er våde, og er længe om at tørre igen. Trøjer lavet af uld, derimod, er gode til at holde på varmen selv når de er våde, men kan til gengæld opsuge ganske betragtelige mængder væske, og kan være besværlige at tørre igen. Hurtigttørrende stoffer kan være fornuftige valg i regnvejr, men er ofte lavet af et tyndere materiale, der isolerer mindre. Der er således fordele og ulemper at afveje i forhold til valg af beklædning.

Til kortere regnbyger kan regntøj være en udmærket ting. Regntøjet vandtætte yderside stopper umiddelbart regnen fra at gennemvæde tøjet indenunder, der således holdes tørt og fortsat kan holde kroppen varm. Desværre vil sådant regntøj også afholde vand fra at trænge ud gennem den vandtætte yderside; hvis man iklæder sig regntøj og derefter f.eks. går i gang med hårdt, fysisk arbejde eller begiver sig ud på hike, vil kroppen afgive væde i form af sved, som i stedet for som normalt at fordampe fra huden sætter sig som kondensvand på indersiden af regntøjet. Konsekvensen er, at man kan blive ganske betragteligt våd, selv om regntøjet gør 'sit arbejde' og holder regnen ude. I tilfælde af længerevarende regn kan regntøj af mere åndbar natur være en fordel; ganske vist holdes ikke al nedbør ude, idet sådanne klæder tit er vandafvisende snarere end vandtætte. Til gengæld opsamles der ikke vand på indersiden af regntøjet i nær samme grad.

Skulle det hænde at spejderen ikke har regntøj med, findes der indtil flere forskellige alternativer. I den mere kreative ende er det almindeligt at se en plastikpose brugt som interimistisk regnslag. Posen bruges med bunden opad. I bunden af posen er der klippet et hul til hovedet, og i posens sider et hul til hver arm. Resultatet bliver bedst hvis posen er lang nok til at nå ned til midt på spejderens lår eller lavere, da mængden af tøj der gennemvædes af "afløb" fra posen minimeres.

Hvis temperaturen tillader det ses det også tit at spejdere vælger helt at undlade regntøjet, og i stedet iklæder sig hurtigttørrende tøj, eller blot shorts, en T-shirt og et par sandaler ud fra tanken om at der så på snedig vis er mindre tøj, der bliver vådt, og at man let kan skifte til tørt tøj, når bygen er drevet over. Et alternativ kan være at skifte til badetøj under bygen, og gemme tøjet tørt indtil solen igen titter frem. Såfremt man husker at undgå afkøling, kan denne strategi være et udmærket alternativ til regntøj.

  • Sokker: Våde sokker giver kolde tæer, og øger sandsynligheden for ømme fødder og vabler. Tørre sokker er noget af det første, en spejder bør sikre sig.
  • Bukser: Våde bukser klæber til benene og gør bevægelse mere besværlig. Ved længerevarende aktivitet eller på hike kan våde bukser let give smertende slidsår, mest typisk i lysken, fordi stoffet ikke som normalt kan bevæge sig frit omkring kroppen.
  • Trøjer: Våde trøjer dræner varmen fra kroppen, og giver den største risiko for underafkøling. Ligesom bukser kan våde trøjer desuden hæmme bevægelsesfriheden. Selv om hyppigheden er mindre, kan våde trøjer også give slidsår, typisk omkring armhulen.
  • Sovepose: En våd sovepose har meget svært ved at holde på varmen, og kan derfor betyde en rigtigt ubehagelig nat for den spejder, der er uheldig (eller uforstandig) nok til at væde sin pose. Tørring bør sikres hurtigst muligt; for at undgå at fryse om natten kan det undertiden være nødvendigt at søge tilflugt i en kammerats sovepose. I patruljer med godt kammeratskab praktiseres det undertiden at lyne to soveposer sammen, hvilket snildt giver plads til at tre mand kan sove varmt (omend lidt trangt).

Tørring

Når man er afsted på ture, om det er hike eller i lejr, har man ofte en begrænset mængde tøj til rådighed. Derfor kan det være en fordel at kunne tørre vådt tøj undervejs, så det kan anvendes igen senere.

På en lejrplads kan der bygges overdækkede tørrestativer, evt. inden for rækkevidde af strålevarmen fra et bål (men uden for rækkevidde af flammerne, selvfølgelig), så tørring af tøj kan gøres så hurtigt som muligt. Et alternativ kan være at hænge tøj til tørre under teltets indvendige stænger. Man skal dog være bevidst om, at tørring vil øge luftfugtigheden inde i teltet, så hvis ikke der luftes tilstrækkeligt ud undervejs kan indeklimaet i teltet ende med at blive ubehageligt.

På en hike er det naturligvis mindre hensigtsmæssigt at skulle gøre ophold længe nok til at opføre større konstruktioner, men en del kan dog opnås ved at indrette sin overnatningsplads rigtigt. Har man ikke lyst til at bygge noget op, kan man i stedet forsøge at tørre sine våde klæder ved at lægge dem hen over rygsække eller anden oppakning, der står tørt f.eks. under bivuakken. Det kan være fristende at forsøge at tørre klæder ved at tage dem med ned i soveposen om natten; desværre er der dog sjældent noget sted for den fordampede væske at søge hen, hvorfor resultatet af posetørring derfor sjældent bliver andet end en dårlig nats søvn i en klam sovepose. Et bedre alternativ er at binde det våde tøj uden på oppakningen mens man vandrer i tørvejr, så sol og vind kan få adgang til at tørre tøjet. Vandrer man i regnvejr, er mulighederne lidt mere begrænsede; det er dog stadig muligt at tørre f.eks. et par sokker ved at lægge dem ind under tøjet, ind mod maveskindet mens man vandrer (bedst lige over rygsækkens mavebælte), så kropsvarmen kan hjælpe til at fordampe væden i det våde tøj.


Lejrliv

Ved større mængder nedbør kan det blive nødvendigt at regnsikre lejrplads og særligt telt, for at undgå at overfladevand (der ikke umiddelbart kan absorberes af jorden) løber ind i teltet og gennemvæder soveposer og anden oppakning. En almindeligt anvendt metode hertil er at grave render omkring teltet, typisk ved at grave ned til en enkelt tørvs dybde, så regnvandet kan løbe omkring teltet i stedet for ind i det. De afgravede tørv kan med fordel opbevares på teltsiden af renden, dels af bekvemmelighedshensyn, så renden er lettere at sløjfe igen senere, dels for at teltsidens rendekant på denne vis forhøjes og mindre let kan oversvømmes i tilfælde af voldsomme vandmængder.

Oprindelse

Regn består af vanddråber, som er opstået ved kondensering af vanddamp i skyerne i troposfæren, og som når jordoverfladen. Ved lave temperaturer i den overliggende atmosfære kan de faldende vanddråber fryse til is (hagl, slud eller sne). Er luften mellem dråbedannelsen og jordens overflade tilpas varm, kan vanddråberne også fordampe igen uden at nå jordoverfladen.

Regn er i grunden destilleret vand og burde derfor være helt ren, men i virkeligheden er vandet fyldt med andre stoffer. Dråberne opfanger og opløser støvpartikler og forskellige luftarter undervejs ned gennem atmosfæren, så resultatet bliver regn med et gennemsnitligt pH på 4,5 og et indhold af salpetersyre, svovlsyre og kulsyre (se syreregn).

Varsler

Lugtindikationer

Umiddelbart forud for, under og efter et regnvejr er der en række lugte, som er fremtrædende ved jordoverfladen, hvilket især gælder, hvis vejret har været varmt og fugtigt. Et typisk duftstof er ozon (O3), der findes i de højere luftlag, men bliver skubbet ned af regnskyen. Dertil kommer en række duftstoffer kaldet petrichor, som er forrådnet dyre- og plantevævs luftbårne molekyler, der hvirvles op, som regnen falder. Udover at molekylerne er forskellige, er der gerne en vis afsmitning fra dér, hvor molekylerne har ligget, og petrichorlugten varierer derfor fra sted til sted. Når regnvejret er slut, er det det fremtrædende duftstof geosin, der lugter som fugtig jord. Dette stof dannes ved metabolisme hos bakterier som cyanobakterier.[1]

Mundheld

Fra gammel tid har man vidst, at især svaler flyver lavt kort tid inden et regnskyl kan ventes. Forklaringen ligger i, at barometertrykket falder inden regn, og da insekterne, som svalerne jagter, helst flyver i luftlag med bestemt tryk søger de derfor længere ned mod jorden - og svalerne følger med.[2]

Skybrud

Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt, kraftigt regnvejr. DMI's definition lyder "mere end 15 mm nedbør på 30 minutter".

Regntyper

Typer af regn.

Regn klassificeres efter forskellige systemer. Dels et som tager udgangspunkt i regndråbernes størrelse og tæthed og dels et som tager udgangspunkt i den type skyer regnen dannes i. Dette sidste, der benyttes i Danmark, skelner mellem hhv. regn og byger.

  • Støvregn – fin regn med stor overflade

Referencer

  1. Videnskab.dk: Man kan lugte regn af Jeppe Wojcik. Sidst opdateret 24. juli 2012. Besøgt d. 24. juli 2012.
  2. "Bliver det regn, når svalerne flyver lavt?", fra Videnskab.dk

Eksterne links