The MobileFrontend should be working again on the ScoutWikis

Spejdernes Lejr 2017

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning
Spejdernes Lejr 2017
22. juli - 30. juli 2017
Spejderneslejr2017.jpeg
Logo Spejdernes Lejr 2017
Fulde navn
Kælenavn(e) SL2017
Organisation Dansk Spejderkorps Sydslesvig
Danske Baptisters Spejderkorps
De grønne pigespejdere
Det Danske Spejderkorps
KFUM-Spejderne i Danmark
Placering Kær Nørremark, Sønderborg
Tema Vi sætter spor
Deltagere 37.000
Lejrchef(er) Mia Lind Ibsen
Richard "Rikki" Engelholm
Hjemmeside https://spejderneslejr.dk/da

Spejdernes Lejr 2017 blev den 2. fælleskorpslige landslejr i Danmark, afholdt i et samarbejde mellem de fem internationalt anerkendte danske spejderkorps: Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Danske Baptisters Spejderkorps, De grønne pigespejdere, Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark;[1] den første af slagsen var Spejdernes Lejr 2012. Når der tales om anerkendte korps, betyder det, at et korps er medlem af enten drengespejdernes eller pigespejdernes verdensorganisationer, WOSM, hhv. WAGGGS. Lejren afholdtes fra 22. til 30. juli 2017.

Baggrund

De fem korps besluttede på et årsmøde den 1.-2. marts 2013 at gentage Spejdernes Lejr, der første gang blev afviklet i 2012.[2][3]


Ved ansøgningsfristen den 4. november 2013, havde 20 danske kommuner søgt om værtskabet for Spejdernes Lejr 2017.[4] Den 20. februar 2014 indsnævres antallet til fire, hvorefter der blev indledt en ny fase, hvor et udvalg skulle vurdere kommunernes ansøgninger.[4]

Det blev primo april 2014 offentliggjort at lejren kommer til at ligge på Kær Vestermark nord for Sønderborg. Det endelige valg stod, foruden Sønderborg, mellem Frederikshavn, Holstebro, Slagelse, Esbjerg og Kerteminde. Man forventede et deltagerantal på omkring 40.000 spejdere.[1] Lejren kom til at ligge på samme plads som KFUM-Spejdernes landslejr i 1996, lige syd for landsbyen Kær.

Lejrcheferne var fra start udpeget til at være hhv. Stine Sandermann Justesen fra DDS og Marianne Pedersen fra KFUM-Spejderne.[5] Undervejs i planlægningen skete der dog en udskiftning, så lejrcheferne i stedet blev Mia Lind Ibsen og Richard "Rikki" Engelholm.[6]

Lejrens logo er en jordklode. Det gennemgående tema var Vi sætter spor og i logoet ses de spor, vi sætter i os selv, i hinanden og i omverdenen.

I nullet i '2017' er der en kompasnål, der viser, at vi navigerer og styrer vores liv i den retning, vi mener er bedst for os selv, hinanden og omverdenen. Den kan også opfattes som en playknap, der mark­erer starten på nye oplevelser.

Udformning

Lejren var delt op i fem underlejre placeret omkring Knudepunktet, det fælles lejrtorv. Broen, Tårnet, Møllen og Slottet var udlagt til spejdernes teltlejr, mens Øen blev en blandet teltlejr og campinglejr, primært tilegnet Jobberne, lejrens hjælpere. Der var flere aktivitetsarealer inde i eller lige ved siden af lejren, som tillod at afvikle størstedelen af spejdernes planlagte aktiviteter inden for lejrens rammer. Den sydligste ende af lejren - lige nord for den gamle sergentskoles forhindringsbane - var udlagt til sceneplads og "voksenområde", mens lejrens østlige side var udlagt til parkeringsareal. Mod vest grænsede lejren op til Alssund, og mod nord landsbyen Kær. Hele området ligger i umiddelbar tilknytning til første frakørsel fra Sønderborgmotorvejen, der også er hovedindfaldsvejen til resten af Als.

Underlejrene

De forskellige underlejre rummede spejdere fra følgende kommuner/områder: Hver kommune/område fik til opgave at døbe deres kvarter med et navn, der tematisk matchede underlejrens, samtidig med at det havde relation til deres lokalområde.

Underlejrfordeling
Broen Tårnet Møllen Slottet
  • Allerød Bropillen
  • Esbjerg & Fanø Esbjerg motorvejsafkørsel 57
  • Fredensborg Jellebro
  • Gentofte Badebroen
  • Herlev Den Blå Bro
  • Hvidovre Hvidovre Badebro
  • Høje-Taastrup Nærheden
  • Ikast-Brande Møllebroen
  • Kalundborg Kattegatbroen
  • København 2 Cykelbroen
  • Lolland/Guldborgsund Loland-Falsetbroen
  • Nordfyns Alles Bro
  • Ringsted/Lejre Det Midtsj. Brofællesskab I/S
  • Struer Lydens Bro
  • Svendborg, Langeland og Ærø Svendborgsundbroen
  • Vejle Ravning Bro
  • Viborg Kongens Bro
  • Aabenraa/Sydslesvig Øst Grænsebroen
  • Aalborg Tunnellen
  • Aarhus 3 Smilets Bro
  • Assens Krengerup Fangetårn
  • Ballerup Baltårnet
  • Brønderslev Knøsen
  • Favrskov Fugletårnet
  • Gladsaxe Gladsaxesenderen
  • Helsingør Telegraftårnet
  • Herning Obelisken
  • Holbæk/Odsherred Vadntårnet
  • Horsens Fangetårnet
  • Ishøj & Vallensbæk Redningstårnet
  • Kerteminde Udsigt over Kerteminde
  • Kolding Kæmpetårnet
  • København 4, Dragør og Tårnby Kontroltårnet
  • Mariagerfjord Fyrkattårnet
  • Nyborg Knudstårnet
  • Næstved Munkebakken
  • Roskilde Energitårnet
  • Rudersdal Raftetårnet
  • Skive/Morsø Borgtårnet
  • Thisted Fyrtårnet Thy
  • Tønder/Sydslesvig vest Slusetårnet
  • Ungdommens Røde Kors
  • Varde Blåvand Fyr
  • Bornholm Krøllebøllemøllen
  • Brøndby & Glostrup Kaffemøllen
  • Egedal Egemøllen
  • Faxe/Stevns Målbæk Mølle
  • Fredericia Voldmøllen
  • Frederikshavn Mølleparken Maltrev
  • Faaborg-Midtfyn Egeskov Mølle
  • Hillerød Slotsmøllen'
  • Jammerbugt Lyngmølle
  • København 1 Voldmøllerne
  • Lemvig Vesterhav Nord
  • Lyngby-Taarbæk Mølleåen
  • Randers Fussingø Mølle
  • Rebild Rebildmøllen
  • Ringkøbing-Skjern Trædemøllen
  • Silkeborg Papirmøllen
  • Sorø Sorø Klostermølle
  • Sønderborg Mojn i æ Möll
  • Vejen Knagemøllen
  • Aarhus 1 Århus Mølle
  • Albertslund Statsfængslet
  • Billund Spejderslottet Billund
  • Frederiksberg og København 3 Elefantporten
  • Frederikssund/Halsnæs Fangehullet
  • Furesø Furesø Slot
  • Greve og Solrød Gjeddesdal Kvarter
  • Gribskov Kloster
  • Haderslev Tørning
  • Hedensted Heden Slot
  • Hjørring Sandslottet
  • Holstebro Dragen
  • Hørsholm Hirschholm
  • Køge Borgring
  • Middelfart Hindsgavls Kvarter
  • Odense Eventyrslottet
  • Rødovre Rødovergård
  • Skanderborg/Odder/Samsø Himmelbjerget
  • Slagelse Trelleborg
  • Syddjurs & Norddjurs Kalø
  • Vesthimmerland Vitskøl Kloster
  • Vordingborg Slotsruinens Kvarter
  • Aarhus 2 Marselisborg
København, Kastrup og Dragør
Broen Tårnet Møllen Slottet
  • KFUM Husumvold
  • KFUM Hyltebjerg Gruppe
  • DDS 4. Absalon
  • DDS Bellahøj 21st Barking
  • DDS Brønshøj-­Husum
  • DGP Bellahøj
  • DGP Grøndal
  • DGP Vanløse
  • KFUM Filip Gruppe
  • KFUM Højdevang Gruppe
  • KFUM Kastrup Gruppe
  • KFUM St. Magleby-­Dragør Gruppe
  • KFUM Vestamager Gruppe
  • DDS 1. Sundby Gruppe
  • DDS 1. Sønderbro Gruppe
  • DDS 6.-­7. Sundby
  • DDS Blushøjspejderne
  • DDS Fribytterne Sø
  • DDS Kastrup Søspejder
  • DDS Kløver-­Ole Wass
  • DDS Mikkel Vibe
  • DDS Normannerne
  • DDS Robin Hood Gruppe
  • DDS Stifinderne
  • DDS Thorolf-­Spejderne Islands Brygge
  • DGP Dragør Gruppe
  • DGP Solbjerg Gruppe
  • DGP Sundkirken
  • DGP Tårnby
  • KFUM Bispebjerg
  • KFUM Borggruppen
  • KFUM Hans Egede Gruppe
  • KFUM Lundehus Gruppe
  • KFUM Rosenvænget Gruppe
  • KFUM Sct. Johannes Gruppe
  • DDS 2. Absalon
  • DDS 3. Absalon/Ridder Roland
  • DDS Lersøparkspejderne
  • DDS Orion
  • DDS Søspejdergruppen Gry
  • DGP Skt. Jakob
  • KFUM Clan Sct. Georg/3. Frederiksberg
  • KFUM KFUM-­spejderne (Wagnersvej)
  • KFUM Slotsgruppen/4. Frederiksberg
  • KFUM Vesterbrospejderne
  • KFUM Vigerslev Gruppe
  • KFUM Vikingestammen Lindevang Grp.
  • DDS Skinfaxe Skibslaug Heidrun
  • DDS Søndermark
  • DDS Valbyparkspejderne
  • DDS 3VV
  • DDS Yggdrasil
  • DDS Havets Helte
  • DGP Frederiksberg Gruppe
  • DGP Valby
  • DGP Vesterbro
Aarhus
Broen Tårnet Møllen Slottet
  • KFUM Stautrup Gruppe
  • KFUM Fredens Sogn Gruppe
  • KFUM Mårslet Gruppe
  • DDS 1. Højbjerg Drengegruppe
  • DDS 1. Højbjerg Pigegruppe
  • DDS 2. Højbjerg Gruppe
  • DDS Erik den Røde
  • DDS Vibyspejderne
  • DDS Viby-­Kongsvang Gruppe
  • DDS 1. Tranbjerg
  • DDS Tranerne
  • DDS Angantyr Gruppe
  • DDS Giber Å Gruppe
  • DDS Holmespejderne
  • DGP Mårslet
  • KFUM Lystrup-­Elsted Gruppe
  • KFUM Todbjerg-­Mejlby Gruppe
  • KFUM Spørring-­Trige Gruppe
  • KFUM Kaløvig Gruppe
  • KFUM Skelager
  • DDS Delfinerne
  • DDS Risskov Piger
  • DDS 1. Risskov Drengegruppe
  • DDS 2. Risskov Gruppe
  • DDS 12.Aarhus Gruppe
  • DHP Egå
  • DGP Risskov
  • DGP Vejlby
  • KFUM 2.Aarhus Gruppe
  • KFUM Skjoldhøj Gruppe
  • KFUM Brabrand Gruppe
  • KFUM Harlev-­Framlev Gruppe
  • KFUM Åbyhøj Gruppe
  • DDS Søspejdergruppen Stifinderne Sø
  • DDS Valhalla Gruppe
  • DDS Gallerne
  • DDS 9.Aarhus Gruppe
  • DDS Marselisspejderne-­15. Aarhus Grp
  • DDS Skjoldhøj Gruppe
  • DGP Brabrand
  • DGP Christiansbjerg
  • DGP Hasle/Møllevang
  • DBS Aarhus Baptistspejdere
Sydslesvig
Broen Tårnet Møllen Slottet
  • Sydslesvig Øst:
  • Dige
  • Karsten Thomsen
  • Kærne
  • Arns Herred
  • Stjerne
  • Sydslesvig Vest:
  • Ejder
  • Slesvig (Knud Lavard/Dronning Thyra)
  • Torsbjerg
  • Ansgar
  • Angelbo


Programmet

Udover 2½ times aktivitetsperiode om formiddagene og 3 timer om eftermiddagene, hvor spejderne kan vælge mellem en meget lang række aktiviteter, var der et par timer om aftenen, som var helliget særlige arrangementer:

  • Søndag 2017-2145: Åbningslejrbål
  • Mandag 1930-2230: Unge-event (14-17 år), der afsluttedes med en koncert med Pauline, Adam Daniel og Thomas Buttenschøn.
  • Tirsdag 2000-2100: Gudstjeneste
  • Onsdag eftermiddag er SynnejyskDaw for alle med kagebord, ringridning og snysk til aftensmad
  • Torsdag 2000-2300: Voksen-event (18+-år)
  • Fredag 1600-2030: Børne-event (10-13 år). Denne dag var også international dag med fokus på de mange udenlandske gæster. Der blev også holdt et infomøde om deltagelse på World Scout Jamboree 2019.
  • Lørdag 930-1130 er der børneevent for de 3-9-årige.
  • Lørdag 2030-2245: Afslutningslejrbål

Zero Hero

En del spejdergrupper fik fredag overrakt Zero Hero og Super Zero Hero-mærker af Sønderborg Kommune. Kommunen har gang i et Projekt Zero, der går ud på at gøre Sønderborg til den første CO2-neutrale kommune i Danmark. Kommunen har derfor opfordret spejderne til at transportere sig til lejren på en CO2-neutral måde, dvs. gå, cykle eller sejle. Flere grupper fra Sjælland cyklede til lejren, og en del lidt mere lokale gik turen - og der var også sejlende grupper. Ialt 950 spejdere blev Zero Heros.

Aktiviteterne

Der var planlagt en uoverskuelig række aktiviteter[7] og events i løbet af lejren. Visse aktiviteter skulle bookes på nettet før lejren, mens andre var drop-in-aktiviteter. En af den første slags var deltagelse i DRTV-programmet Sommer Summarum, der sender fra lejren 5 formiddage.

En bemærkelsesværdig aktivitet var den såkaldte FAB Town, der var en række innovationsaktiviteter ud fra devisen om at spejderne er en bevægelse der følger med tiden og engagerer de unge mennesker i nuet og i fremtiden. Spejderarbejdet handler ikke kun om at færdes i naturen og klare sig selv - det handler også om life-skills. For 50 år siden lærte spejderne at slå op i en telefonbog, nu lærer de at programmere Arduino og 3d-printe[8].

Tirsdag eftermiddag var der et event med Kåre og Emil (fra tv-programmet Store NØRD), der viste en række spændende eksperimenter.

Gennem hele lejren var der mulighed for at hoppe i verdens længste hoppeborg The Beast på 272 m.

Aktiviteten Tree Top World, hvor spejderne bl.a. kunne klatre i meget høje træer med klatretov, karabiner, hjelm og seler, fandt sted i Sønderskov på den anden side af Sønderborg.Aktiviteten blev sponseret af et overskud fra et frimærkesalg. Der blev udgivet et frimærke i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 70 års fødselsdag 29. april 2014, og det blev solgt med en merpris til fordel for spejderarbejdet. Prinsessen besluttede at pengene skulle gå til Spejdernes Lejr 2017, og hendes valg faldt på Tree Top World, da den ifølge prinsessen er Synlig, grænseoverskridende, kræver mod og er et udtryk for moderne spejderarbejde.[9]

Fredag aften/nat var der Adventure Spejd Night for spejdergrenen og opefter til kl. 5 om morgenen.

Bag kulisserne

På Spejdernes Lejr var der omkring 4500 jobbere - frivillige, der ikke var afsted på lejr med egne grupper, men som i stedet lagde kræfter i at opbygge, drive og nedbryde lejren. Jobberne varetog alt fra mad- og vareudlevering, planlægning og vedligehold af lejrens infrastruktur, opbygning og drift af lejrhospitalet og lejrens interne beredskab,[10] madlavning til lejrens fem kantiner, opbygning og afvikling af aktiviteter for spejderne og meget andet.[11] Mange af disse jobs har været koordineret eller samarbejdet med eksterne aktører som politiet, el- og vandforsyningen, vareleverancer og busselskaber, for blot at nævne nogle få.

Officielle besøg

  • På åbningsdagen lørdag d. 22. juli besøgte HKH Prinsesse Benedikte lejren. Hun er æresformand for lejrens præsidium, og har deltaget i planlægningen af lejren. Besøget er et ud af 3 planlagte besøg af prinsessen.
    • Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte ligeledes lejren lørdag, ganske vist uofficielt.
  • Ved åbningslejrbålet søndag d. 23. juli deltog borgmesteren for Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen, med en tale til spejderne.
  • Mandag d. 24. juli var lejren vært for et erhvervsevent, hvor et halvt hundrede erhvervsfolk, folketingsmedlemmer og lokalpolitikere mødtes til et oplæg om spejderarbejdet og hvad andre kan lære af det. Derefter blev de sendt på et lille spejderløb. Med til denne dag var bl.a. H.K.H. Prinsesse Benedikte, Mette Frederiksen, finansminister Kristian Jensen, Lasse Bolander, Lars Kolind, og Thomas Kirkeskov [12][13].
  • Tirsdag d. 25. juli var sundhedsminister Ellen Trane Nørby på lejren, hvor hun bl.a. besøgte Madtropperne og FAB Town. Endvidere holdt Bertel Haarder foredrag om værdier i teltet "Tænkepausen".
  • Onsdag d. 26. juli var borgmesterdag, hvor alle landets borgmestre var inviteret til at besøge lejren og deres respektive 'bysbørn'. Det var der pænt mange borgmestre og byrådsmedlemmer der gjorde. Københavns Kommune var blandt andet repræsenteret ved børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev. Ved denne lejlighed holdt lejrledelsen en borgmesterkonference. Mindst 48 borgmestre besøgte lejren og ialt var mindst 66 kommuner repræsenteret[14].
  • Torsdag d. 27. juli var der reception for repræsentanter fra andre organisationer, hvor H.K.H. Prinsesse Benedikte var til stede på sit tredje besøg på lejren. Samme dag besøgtes lejren af regionsrådsformand Stephanie Lose, der også lagde turen omkring lejrhospitalet, som Region Syddanmark har bidraget til. Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen besøgte også lejren for at holde et foredrag om udsatte børn.

Skejser

SL2017 var en kontantløs lejr - alle spejderne havde et såkaldt 'skejser'-armbånd. Det var et armbånd med en lille brik til trådløs betaling. Man kunne sætte penge ind før lejren, og forældrene kunne sætte et maksimum at købe for pr. dag, hvis de ikke mente at spejderen kunne administrere en uges lommepenge. Dette var en klar fordel, da spejderlederne så ikke skulle ligge inde med en kapital i mønter til den daglige udbetaling i 'lejrbanken', og der var ikke fare for at spejderne skulle tabe deres penge. Ordningen var i samarbejde med Spar Nord, og udover lejrens egne butikker, kunne man betale med skejser en del steder i Sønderborg, og ligeledes i den burgerrestaurant, der ligger ved motorvejsafkørslen, og som i lejrugen nærmest lå i kanten af lejren.

Ud over betalingsfunktionen tjente skejserarmbåndet også som hjælp til identifikation under lejren. Mest lavpraktisk var armbåndet lukket med en plastperle i en af to farver - sort for børn under 18 år, og hvid for voksne. Den hvide perle tjente således som adgangsbillet til både voksenområdet og VoksenEventet, begge steder af hensyn til udskænkningen af alkohol. I tillæg var chippen på hvert armbånd identificeret med et unikt løbenummer, der i lejrens database var koblet til den enkelte lejrdeltager; denne funktion blev blandt andet brugt til at hjælpe spejdere, der var kommet bort fra deres gruppe, med at finde hjem igen.

Overskud

SL2017 gav 17,4 millioner kr i overskud. På en ekstraordinær generalforsamling 30. april 2018 besluttede Spejderne at 6,5 millioner kr skulle investeres i planlægningen til Spejdernes Lejr 2022 (og at der igen skulle være SL i 2026), 1 million kr skal gå til støtte for eksisterende projekter (Spejderhjælpen, Asocio, Messenger of Peace og Tænkedagsfonden), 2,5 millioner går til åbningsarrangementer i det første år efter Ungdomsøens åbning i 2019 og resten af beløbet går til støtte til lokal gruppeudvikling[15].

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer