Tov

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Tov
En fortøjning af flettet tovværk på en færge

Tov eller tovværk er ikke noget entydigt begreb, det findes i et utal af variationer, og skal vælges ud fra, hvad det skal anvendes til. Tov fremstillet af metal kaldes wire eller ståltov.

Ekstra kraftigt tov, der anvendes ved fortøjning af store skibe eller ved slæbning af skibe, kaldes for trosse.

Tovværkets opbygning

Sædvanligvis er tovværk treslået (også kaldet trosseslået), dvs. tovet består af tre kordeler, der er snoet sammen. Hver kordel består af et antal garner, der er snoet sammen af de enkelte fibre. Der findes også fireslået tovværk (også kaldet vantslået). Sædvanligvis lægges så en kalv (også kaldet hjertet eller sjælen) ind i midten for at fylde hullet mellem de fire kordeller ud. Det giver et mere stabilt reb. Det tynde sisalkordel består sædvanligvis af 2 garner af sisal, der er snoet sammen. Da det er garn og ikke kordeler, kan man ikke rigtig tale om at det er 2-slået.

Tovværk kan være højre- eller venstreslået. Det normale er højreslået, også kaldet Z-slået. Kigger du ud langs rebet, vil kordelerne sno fremad mod højre. Det er sjældent at man støder på ventreslået reb.

Endelig kan tovværk også være kabelslået. Her er det slået sammen af f. eks 3 trosser, altså et tykt reb, der er slået sammen af 3 tyndere reb. Det siger sig selv at det er meget svært tovværk, der her er tale om. Sådanne kabler anvendes til træk/bugsering eller fortøjning. De kan også være flettede, dvs. flettet sammen af tyndere reb. Det gør det mere fleksibelt og anvendes gerne til fortøjning.

Reb kan også være vævet - kig bare på dit knobbånd. Her er fibrene ikke snoet særlig meget, om overhovedet. De ligger pakket ind i en 'strømpe', der er vævet udenom. Her tjener strømpen som værn for slidtage, og fibrene indeni giver styrken. Det tænker man ikke så meget over med sit knobbånd eller et skødetov, men på et klatrereb eller faldskærmsline er det en væsentlig ting.



Oprullet tov-spiral

Tovværksmaterialer

Tovværk findes i 2 hovedgrupper, plantefibre og syntetiske fibre. Materialerne giver tovet forskellige egenskaber med hensyn til styrke, bøjelighed, elasticitet, holdbarhed, udseende og vægt.

Plantefibre

Syntetiske

Oversigt over de forskellige tovtypers egenskaber

Materiale Farve + egenskaber - egenskaber Brudstyrke 10mm reb Anvendelse
Hamp Lysebrunt ret smidigt
ret stærkt
suger vand 760 kg  
Tjæret hamp mørkebrunt suger ikke vand mindre styrke    
Manilla lysebrunt smidigt
suger ikke vand
ret stærkt
  635 kg  
Sisal hvidt/ret lysebrunt ret stærkt slides hurtigt
suger vand
635 kg  
Bomuld hvidt meget smidigt
meget blødt
ikke stærkt
krymper
   
Kokos brunt let (flyder)
billigt
ikke stærkt 150 kg  
Nylon hvidt, blåt, grønt o.a. meget stærkt
suger ikke vand
dyrt
glat
1700 kg  
Perlon hvidt, blåt, grønt o.a. meget stærkt
suger ikke vand
dyrt
glat
   
Polyetylen hvidt, blåt, grønt o.a. suger ikke vand dyrt
glat
1030 kg  
Polypropylen hvidt, blåt, grønt o.a. suger ikke vand
let
dyrt
glat
1800 kg  

Arbejde med tovværk

Når man arbejder med tovværk er der en del begreber, der forudsættes bekendt.

Navne på de forskellige dele af tovet


Opbevaring

Opkvejling af reb i håndterlige længder og tykkelser kan med fordel ske således.

Reb skal opbevares under tørre og rene forhold. Snavs og jord gør rebet utiltalende at arbejde med, og slider også på rebet. Fugt er ret hurtigt ødelæggende for reb af naturmaterialer, da det rådner eller mugner hvis det ikke bliver tørret hurtigt efter brug i våde omgivelser. Reb af kunststof er bedre til at klare fugt, men skal også gerne tørres, da det kan blive glat af alger eller begynde at lugte fælt.

Reb kan ikke tørre, hvis det hænger kvejlet op, det skal hænge et luftigt sted og ikke samlet. At hænge 4-5 stykker besnøringsreb samlet op over et søm i væggen er ikke nok - det kan ikke tørre på denne måde. De skal hænge enkeltvist, gerne over to kroge eller måske over et kosteskaft eller en tynd rafte, der hænger frit fra loftet i to stropper.

Tykt og langt tovværk kan opskydes i en kvejl, der enten kan ligge eller hænges i en strop. Tyndere reb/liner, besnøringsreb og lignende kan samles i en kvejl i hånden og hænges på en krog. Hvis man kvejler rebet op som vist på billedet, skal man være opmærksom på at rebet altid vil hænge på samme måde, og hvis det blot er på et kantet søm eller en rusten krog, vil det blive slidt på eet punkt, nemlig på midten.

Besnøringsreb

Til pionerarbejder bruger man gerne mange besnøringsreb. De kan være korte eller lange, tykke eller tynde, alt efter hvad man skal bruge dem til og hvem der skal bruge dem.

Nogle foretrækker høstbindegarn eller tynd sisalkordel, der som navnet antyder er ret tyndt (4-5 mm). Det kan man faktisk komme langt med, da man blot lægger mange tørn i besnøringerne og derfor er det nemmere at stramme op, specielt for de yngste.

'Rigtigt' besnøringsreb kan være 6, 8 eller 10 mm reb i sisal, manila eller hamp. Man kan også se blåt polyesterreb, ligesom den tynde, hvide polykordel (modsvarende sisalkordellen) til tider ses. Disse kunstfiberløsninger har den fordel at de er fugtbestandige, men bagdelene er at de er glatte og sjældent helt knobfaste. Mange mener også at de er grimme og spejdermæssigt uæstetiske.

Tykkelsen afhænger af formål og fingerkræfter (det er sværere at lave en fast besnøring i nyt, stift 10mm reb), og længden kan også vælges individuelt. Et godt tip er at købe en fuld rulle (220 m) 8mm reb og skære den op i 5-meterslængder (og 4-5 10-meters). Med tiden vil rebene slides blødere og lidt tyndere, og de vil altid være lange nok. Har man planer om at arbejde med tykke rafter, skal man nok lave nogle længere længder, men under alle omstændigheder bør man have nogle længder reb i 10 eller 12 mm og 10-15-meters længde til barduner og bæretov.

Hvad man gør ved enderne er en smagssag. Endesplejsninger er - med lidt øvelse - det hurtigste, men gør rebet tykkere i enden. Det er normalt ikke et problem. En sejlmagertakling er et godt alternativ, og fylder ikke i bredden. Almindelig takling kan bruges, hvis kundskaberne ikke rækker længere, men holder ikke helt så godt. Kunststofreb smeltes i enderne. Den hurtige løsning er at skære rebene af med en stor, varm loddekolbe. Skal enderne ikke have skarpe kanter, skal de smeltes yderligere. dette gøres med et stearinlys og et glas vand: Smelt enden, evt. til den selv brænder (udluftning) og pust den ud når den er jævnt smeltet. Måske er det nødvendigt at forme 'perlen' for enden. Dette gøres med våde fingre og let berøring. Bratkøl enden i vandet.

Se også

Kilder og eksterne henvisninger