Adventistspejderne

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Adventistspejdere, 2006

Adventistspejderne i Danmark er et spejderkorps med hovedkontor i Nærum. I 2012 var der omkring 400 medlemmer. Korpset er ideologisk knyttet til Syvende Dags Adventistkirken, men er økonomisk uafhængigt. Korpset er en væsentlig del af SABUS - Syvendedags Adventistkirkens Børne-, Unge- og Spejderforening.

Korpset bruger mørkegrønne uniformer, med gule tørklæder og består af 16 kredse, kaldet troppe, fordelt over hele landet. Desuden er der tilknyttet spejderhytterne Finderuphytten ved Viborg, Egehytten i Fakse samt Himmerlandsgården nær Hadsund.

Spejderne begynder oftest fra børnehaveklassen med at gå til spejder en gang om ugen. De første fire år kaldes de for tumlinge, hvorefter der er tre år som spejder, så et til to år som rover før man bliver tildelt førergraden.

Adventistspejderne afholder hvert år en landsdækkende spejderlejr med forholdsvist højt aktivitetstilbud i forhold til deltagerantallet. Hvert fjerde år holder den internationale moderorganisation en camporee, som i 2006 blev afholdt i Danmark, på Stevninghus Spejdercenter.

Troppe

  • Vest for Storebælt
    • Aalborg Trop
    • Odense Trop
    • Randers Trop
    • Ribe Trop
    • Silkeborg Trop
    • Uldjyderne
    • Vejlefjord Trop
    • Vendelbo Trop
    • Vejlefjord Outdoor Club (VOC)
    • Århus Trop
  • Øst for Storebælt
    • Faxe Trop
    • Haslev Trop
    • Nærum Trop
    • Roskilde Trop
    • SAS (København)
    • Søspejderne Frederiksberg

Henvisninger