Det Danske Pigespejderkorps

Fra SpejderWiki
Version fra 23. apr. 2017, 16:11 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (→‎1949: året fra Pigespejderbogen)
Spring til navigation Spring til søgning
Korpsets logo var en lilje som 'drengenes' frem til 1931
Et hjemmegjort spejderbælte med korpsets logo på spændet.

Den første drengespejderpatrulje i Danmark blev startet på Gammel Hellerup Gymnasium 19. november 1909, og det varede ikke længe før de første piger også blev fanget af ideen. Der opstod rundt omkring nogle patruljer på pigernes eget initiativ - en af de første var med Hans Hartvig-Møllers egen datter Kirsten som medlem, og 10. oktober 1910 blev den første pigepatrulje indmeldt i det, der i december samme år endelig blev stiftet som Det Danske Spejderkorps, som 3. patrulje i Frederiksberg Drengetrop. Af mangel på andre mærkedage blev det denne dag, der senere blev til pigespejdernes 'fødselsdag'. Ifølge Spejderliv (1912) blev den første pigespejdertrop dog oprettet i august 1910 i Hillerød.

Pigepatruljerne deltog ofte sammen med drengepatruljerne i spejderarbejdet, bl.a. i 1911 ved spejderopvisningen på flyvepladsen på Amager, som Kronprins Christian (den senere Christian X) overværede. Samme dag meldte han i øvrigt sine sønner ind i en trop i Hellerup.

I 1912 deltog 50 drengespejdere i 5. olympiade i Stockholm. Flere pigespejdere var med som tilskuere og heppede på drengene. På det tidspunkt var der vist ingen pigespejdere i Sverige, og muligvis var de - i uniform meget synlige - pigespejdere med til at skabe interessen i Sverige.

Samme år fik pigespejderne deres egen bestyrelse med grevinde Agnete Brockenhuus-Schack som præsident[1].

Gradvist skilte pigespejderarbejdet sig ud fra drengenes - der kom kvindelige tropsførere samme år, og bl.a. Inger Dalhoff-Nielsen var tropsfører i 5. Østerbro med ca 65 pigespejdere (medio 1912[2]).

I 1914 fik pigespejderne deres første spejderchef - grevinde Agnete Brockenhuus-Schack - efter hun i et par år havde været 'præsident'. I 1916 kom det første uniformsreglement for pigerne med blå bluse, blåt skørt, kaki hat og rødt tørklæde.

Korpset fik sit eget medlemsblad i 1918: Pigespejderne, der fortsatte til 1971.

Kun langsomt skilte korpsene sig fra hinanden. I begyndelsen var 'pigespejdernes organisation' en særlig afdeling af Det Danske Spejderkorps med fælles korpsråd, spejderchef og bestyrelsesformand. I 1921 afholdes første korpsrådsmøde for Det Danske Pigespejderkorps, og med dette er korpset i en alder af 11 år nu fuldstændigt selvstændigt. Til sammenligning begyndte det engelske pigespejderarbejde selvstændigt da det endelig gik op for B-P at spejderlivet også tiltrak pigerne (ved The Crystal Palace Scout Rally). Årsagen var at de engelske piger generelt ikke fik lov til så meget som de danske - B-P ville nødigt have en fælles organisation, da drengene nok ikke ville føle sig tiltrukket af en organisation med et aktivitetsprogram tilpasset pigerne.

I 1920 forlader Agnete Brockenhuus-Schack landet og spejderarbejdet, men bestemmer forinden at Johanne Marie Petersen skal efterfølge hende i embedet som spejderchef. Denne vane med at udpege sin efterfølger holder sig helt frem til 1968, hvor der på korpsrådsmødet første gang afholdes valg med flere kandidater. Godt nok skulle korpsrådet ifølge reglerne fra 1921 godkende valget af spejderchef, men når nu spejderchefen bestemmer....

Med den nye spejderchef kommer en større indsats i det organisatoriske. I 1921 oprettes korpsets eget korpsråd, og spejderchefen deltager i et større stævne i Oxford, hvor kimen til den internationale organisation WAGGGS (oprettet 1928) bliver lagt (WOSM blev oprettet af B-P 1922), og DDP bliver medlem af International Council (forløber for WAGGGS) 1922.

Spejderchefen giftede sig og kom til at hedde Willer, og måtte snart give sit embede videre til sin souschef Elisabeth Flagstad, der havde fungeret som lejrchef på korpslejren i 1922.

I 1922 opstår Spejderskolen efter ide fra Elisabeth Flagstad og Willer. Lensgrevinde Lucie Marie Reventlow skaffer udstyr og hus i Korinth nær sit gods Brahetrolleborg.

Blåmejsearbejdet

Delvist inspireret af KFUK-spejdernes grønsmuttearbejde siden 1920 (for de 8-10-årige), etableres i 1931 flokke for samme aldersgruppe - i begyndelsen havde de rødt tørklæde og kaldtes for rødkælke, men snart får de grønt tørklæde og kaldes for blåmejser udfra uniformsfarven. På denne måde skabtes et godt grundlag for pigespejderne - i stedet for at skulle rekruttere piger i spejderalderen, skabes nu grobund for yngre piger, der som en naturlig del rykker op i spejderpatruljerne når alderen nås. Også et godt sted for yngre søskende, der så ikke skal vente længe for at kunne følge storesøster. I 1933 afholdes den første lejr for blåmejser, og i 1944 udkommer 'Blåmejsearbejdet' - en håndbog for ledere. Ligesom ulveungerne i DDS, der arbejdede i bander, opdeltes blåmejserne også i mindre grupper. Der var i begyndelsen intet navn for disse grupper, men ret snart kom forslaget om at kalde dem kuld. Nogle i korpsets ledelse mente at det var for nytænkende, men kuld - det blev det. Betegnelsen er senere afsmittet til andre korps i ind- og udland.


Protektor

I 1935 bliver H.K.H. Kronprinsesse Ingrid protektor for pigespejderne. Kronprinsessen går op i spejderarbejdet med liv og sjæl - på jubilæumslejren i 1936 besøger hun lejren sammen med Lady B-P, hvor hun overrakte den kongelige belønningsmedaille i guld til Elisabeth Flagstad. Og ikke nok med det - kronprinsessen boede faktisk i telt i lejren et par dage.

Større lejre

  • 1916 Første korpslejr i Barritskov
  • 1920 Korpslejr ved Christiansminde
  • 1922
    • 10.-11. juli Korpsturnering på Brahetrolleborg for 15 hold.
    • 13.-21. juli Korpslejr med 350 deltagere fra 35 troppe. Indkvartering på hølofter m.m.
  • 1925 Korpslejr Brahetrolleborg
  • 1926
    • Nordisk pigespejderstævne på Brahetrolleborg
    • Samme år afholdtes den første nordiske førerlejr samme sted.
  • 1928 korpslejr på Brahetrolleborg.
  • 1932 Korpslejr på Brændegård. For første gang i en årrække sover man i telt igen.
  • 1933 Den første lejr for blåmejser.
  • 1936 Jubilæumslejr på Brahetrolleborg. Første gang med udenlandsk deltagelse.
  • 1937 Den første patruljeførertræningslejr afholdes på Brahetrolleborg. Elisabeth Flagstad var lejrchef.
  • 1946 Korpslejr på Brahetrolleborg med 4000 deltagere.
  • 1951 Korpslejr Rohden ved Vejle - man ville variere geografien
  • 1957 Nordisk blåmejseførerlejr.
  • 1960 7 jubilæumslejre på Fyn med besøg af Dr. Ingrid og Lady B-P.
  • 1964 Paralellejre
  • 1970 Der afholdes korpslejr ved Hostrup Sø



Spring til: 1910192019301940195019601970


1910

De første pigespejdere dukker op i bl.a. København og Hillerød.

1911

1912

1913

1914

  • Grevinde Agnete Brockenhuus-Schack blev spejderchef da denne post blev oprettet.
  • Pigespejderne fik egen uniform: Khaki spejderhat og bluse, og blå nederdel.

1915

1916

  • I april oprettes en trop i Silkeborg[4]
  • Uniformens khakibluse blev skiftet ud med en blå.
  • Første korpslejr ved Barritskov. Det regnede så kraftigt at man måtte ty i ly i en lade, og teltlejre var forbudt i flere år.

1917

1918

1919

  • Haderslev Trop oprettes - i begyndelsen var det mere genforeningsarbejde end spejderarbejde.[5]


Spring til: 1910192019301940195019601970


1920

1921

  • I april oprettes Flensborg Trop[6]
  • Korpset holdt det første korpsrådsmøde og nu var der korpsråd og bestyrelse. Lensgevinde Reventlow blev bestyrelsesformand, og overlæge Guildal blev korpsrådsformand.
  • Kong Christian 10. skænkede korpset en pokal, der fremover blev tildelt den vindende patrulje i korpskonkurrencerne.

1922

1923

  • Willer trak sig tilbage, og Elisabeth Flagstad blev spejderchef. Naka Haugwitz blev ny souschef.
  • 10. november oprettedes Fællesrådet for KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps

1924

  • Man deltager på den første internationale pigespejderlejr i England.

1925

1926

  • 3. jui - 13. juli var der skandinavisk førerlejr på Brahetrolleborg. Pigespejderbogen kalder det skandinavisk pigespejderstævne, hvis der ikke har været to arrangementer.
  • 10. oktober Divisionschefmøde på Spejderskolen

1927

Divisioner nævnt i Pigespejderen nr 2:

    • Københavns Division (2.-4.-7.-8.-9. København)
    • Hellerup Division (1. Hellerup - 1. Øbro - 2. Øbro - Holte)
    • Sjællands Division (Vordingborg - Frederiksværk - Præstø - Stege - Roskilde - Slagelse - Birkerød - Helsingør)
    • Midtjyske Division (Horsens - Silkeborg m. fl.)
    • Sydjyske Division (Åbenrå - Esbjerg - Kolding m. fl.)
    • Fyns Division (Korinth - Fåborg - Odense - Ærø - Svendborg - Årup)
    • Vestjyske Division (1. Lemvig - 1. Thisted - 1. Ringkøbing)
  • 14. april - 18. april førerkursus for tropsførere og -assistenter på Pederstrup på Lolland.
  • Spejderne salmer ind/donerer penge til 'Landeværnet' - en indsamling for at hjælpe sønderjyderne.

1928

  • International Council bliver til WAGGGS

1929

  • Der var nu mulighed for at blive spejder før man fyldte 12. Dengang kaldte man dem rødkælke på grund af deres røde tørklæde. Senere kom de til at hedde blåmejser.


Spring til: 1910192019301940195019601970


1930

1931

Korpsets logo fra 1931
  • Trekløveren indføres som korpslogo for pigespejdere verden over.
  • Teltlejrforbuddet blev ophævet.
  • Lejrkitlen blev indført.

1932

  • Korpslejr på Brændegård ved Korinth.

1933

  • Bestyrelsesformanden, lensgrevinde Reventlow, trak sig fra bestyrelsen, da hun var for meget i udlandet. Suzanne Larsen overtog hvervet.
  • Det røde tørklæde udgik, og nu var det grønne tørklæde brugt af alle i DDP.
  • 12. april indførtes uniformsforbuddet, så alle der var fyldt 16 år ikke måtte bære uniform.

1934

  • Korpsets første trekløvertræning - pigernes modstykke til Gilwelltræningen.
  • 28. april ændredes loven, så uniformsforbuddet først gjaldt for 16 år og opefter
  • 22. december ændredes uniformsforbuddet igen, så det ikke gjaldt 'bestående spejderorganisationer og Frivilligt Drengeforbund'. Hermed var nytårsparaden i uniform reddet.


1935

  • Hendes Kongelige Højhed, kronprinsesse Ingrid blev protektrice for DDP og KFUK-spejderne.
  • Efter at kronprinsessen takkede ja til at være protektrice for korpset, har hun deltaget i bl.a. et patruljemøde og besøgt Spejderskolen.
  • Der blev oprettet nye troppe i Grenå, Helsingør, Hillerød, Køge, Kolding, Københavns Seniortrop, Nordborg, Nysted og Ringsted. der blev genoprettet troppe i Horsens, Næstved og Odder. Troppe blev nedlagt i Årup, Assens, 1. København og Vordingborg.[7]
  • I april blev der afholdt Tropsførerkursus på Spejderskolen med ca 60 førere og assistenter.
  • I august deltog 14 spejdere på landslejr i Norge, 8 på international lejr i Polen, 8 i Irland, 6 i seniorstævne i Belgien og 2 spejdere på Our Chalet.
  • Vendelbo division holdt divisionsturnering.
  • 10. oktober fejredes korpsets 25-års jubilæum med en radioudsendelse og en festmiddag i officersforeningen med 300 deltagere.
  • 12.-13- oktober samledes de jyske spejdere til jubilæumsfest i Aarhus, ligeledes med ca 300 deltagere.
  • Dybbøl Division holdt divisionsstævne, ligeledes i oktober.
  • Korpset tæller 2051 spejdere i 72 troppe. Det er 231 spejdere mere end året før.

1936

  • Ifølge medlemsbladet Pigespejderne, bor både Spejderchefen og Souschefen i Korinth. Elisabeth Flagstad bor på Spejderskolen, og Naka Haugwitz bor i Villa Rocca. Korpsets kontor ligger også på Spejderskolen sammen med Korpsets depot. Depotet har dog en filial på Vester Voldgade 943 (åbent dagligt 14-18).
  • 28. marts fejrede korpsets protektrice, HKH Kronprinsesse Ingrid, ´for første gang sin fødselsdag i Danmark. Idet korpset sendte en lykønskning, modtoges kronprinsessens tak: Det Danske Pigespejderkorps bedes modtage min varmeste Tak for de dejlige Blomster og for den smukke Plaquette, hvormed De glædede mig paa min Fødselsdag. Underskrevet Ingrid.
  • I forbindelse med Jubilæumslejrens udenlandske deltagere blev det pointeret at man ikke måtte bytte emblemer med spejdere fra andre korps, endsige bære fremmede mærker på sin uniform. Det blev også understreget at man ikke måtte bede hverken Kronprinsessen eller Lady B-P om autografer[8].
  • Jubilæumslejr på Brahetrolleborg, for første gang med udenlandsk deltagelse (350). 1700 deltagere i alt. Lady B-P besøger lejren. Der blev optaget en film af lejren, som spejdergrupperne senere kunne låne hos korpskontoret incl. en 16mm fremviser.
  • På lejren fik spejderchefen Elisabeth Flagstad overrakt Kongens Fortjenstmedalje i guld af kronprinsessen.
  • Divisionerne forventedes at indsende nyt til Pigespejderne hvert kvartal. I nr 4 og 8 var der nyt fra:
    • Lolland-Falsters Division (Nakskov-Nykøbing-Rødby-Stubbekøbing-Nysted)
    • Reventlow Division (Fåborg-Korinth-Rudkøbing - Svendborg)
    • Dybbøl Division (Åbenrå-Haderslev-Nordborg-Sønderborg)
    • Marskdivisionen (Løgumkloster-Ribe)
    • Blaavand Division (Esbjerg - Varde - Tarm (Vestjysk kostskoletrop) - Grindsted)
    • Olaf Ryes Division (1. Fredericia - 2. Fredericia - Vor frue Trop (Vejle) - Kolding Trop - 1. Vejle Trop (nystartet))
    • Hede Divisionen (Herning - Lemvig)
    • Tjele Division (Randers - Viborg - Hobro)
    • Nørrejyske Division (Skørping - 1. Aalborg - 1. Aalborgs Blaamejser - 2. Aalborg - Hals)
    • Limfjords Division (Thisted)
    • Vendelbo Division (Hjørring - Sindal - Frederikshavn - Skagen - Sæby - Brønderslev) Og i nr 8 tillige:
    • Aarhus Division (I. Aarhus - II. Aarhus - Dr. Dagmar)
    • Himmelbjerg Division (Horsens - Odder - Silkeborg)
    • Djursland Division (Grenaa)
    • København Division (II. Kbh - IV. Kbh. - V. Kbh. - Kbh. Senior)
    • Frederiksberg Division (Frederiksberg - Fuglebakken - Grågæssene - Mejserne)
    • Frederiksborg Division (Gentofte - Helsingør - Hillerød - Holte - Hvidegaard - Folehave - Birkerød)
    • Hellerup Division (1. Hellerup - 2. Hellerup - 1. Øbro - 2. Øbro)
    • Hroar Division (Roskilde - Ringsted - Køge)
    • Antvorskov Division (Samsø - Korsør - Sorø - Næstved - Slagelse)
    • Sct. Knuds Division (Odense Trop)
    • Der er givetvis troppe og divisioner, der ikke er nyt fra.
  • Korpsets sekretær i København - Ingse (Inge Ehrenskiöld) - etablere et ekstra korpskontor i forbindelse med depotet i Vestervoldgade, der iøvrigt overtager hele depotet, så depotet i Korinth lukker.

1937

1938

  • Efter en forgæves kamp mod sygdom døde Elisabeth Flagstad i Korinth 23. november efter 15 år som spejderchef og leder af Spejderskolen. Hendes hverv som leder af skolen overtages af komtesse Naga Haugwitz.

1939

  • I januar valgtes Hanna Lund til spejderchef og Märta Stjärnswärd til souschef.
  • Man besluttede at søge at oprette et pigespejderhus i København.
  • Træningslejre på Fænø. Grosserer P. M. Daell, der ejede Fænø, forærede korpset lejrpladsen, der blev navngivet De blå pigespejderes lejrplads. Om det er samme sted som KFUM-spejderne holdt korpslejr i 1930 er uvist.
  • Spejdernes Hjælpekorps oprettedes 31. august med deltagelse fra alle fire spejderkorps.


Spring til: 1910192019301940195019601970


1940

  • A/S Pigespejderhuset købte ejendommen Lundsgade 6 på Østerbro i København. Korpset flyttede ind med både kontor, depot, spejderstue og pensionat.
  • På grund af besættelsen arbejdede korpset meget med hjælpekorpset med det nyindførte beredskabsmærke, samarbejdede med Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab samt tog sig af forskellig hjælpetjenester som tøj- og frugtindsamling m.m.
  • Spejderkorpsene enedes efter 9. april om at spejderne ikke skulle bære uniform. Dette forbud blev ophævet igen 24. april[9]

1941

  • Deltagelse i Nordisk Spejderførerstævne i Stockholm i januar.
  • Korpsets patruljekonkurrence Min Hjemstavn afsluttedes med en udstilling af de afleverede opgaver i Pigespejderhuset i efterårsferien.
  • Førertræningskurserne fortsætter på Fænø og også på Sjælland
  • Ifølge Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 536 var Korpsrådsformanden Paul Guildal (Kbh), Hanna Holmblad Lund (Odense) spejderchef og Märta Stjernswärd (Kbh) var souschef. Bestyrelsens formand var Suzanne Lassen.
  • Ved årets slutning var der 30 divisioner med tilsammen 140 troppe - ialt 4300 medlemmer.[10]

1942

  • Korpsets første landsførerstævne afholdtes i Hørhaven ved Aarhus.
  • Den første divisionschefslejr på Fænø.
  • Der blev solgt 50.000 lodsedler i et landslotteri med formålet at skaffe penge til ombygning og forbedring af Pigespejderhuset.
  • Den tykke håndbog blev erstattet af Pigespejderbogen og en revideret udgave af Love og bestemmelser.

1943

  • Pengene fra lotteriet blev brugt til nye pensionatsværelser, køjeværelser, førergæsteværelser og korpskontor i Pigespejderhuset.
  • Der var 7 divisionslejre denne sommer, og flere kurser i førertræningen på Fænø.
  • Efter 29. august (tyskerne afvæbner militæret og regeringen træder tilbage) lå spejderarbejdet stille mange steder; i flere byer var der uniforms- og mødeforbud, og spærretiden umuliggjorde megen mødevirksomhed[11].

1944

  • På trods af besættelsens restriktioner holdt førerne sammen på spejderne. Hjælpearbejdet fortsatte, ligeledes beredskabet for de, der var med i dette.
  • Den tredje trekløvertræning afholdtes på Fænø
  • Annesofie Hermann overtog redaktionen af Pigespejderne
  • Hanna Lund blev redaktør af Førerbladet.
  • [[Blåmejsearbejdet}} - den første håndbog for blåmejseførere udkom.
  • Spejderskolen blev statsanerkendt som husholdningsskole.

1945

  • Indtil befrielsen 5. maj var spejderarbejdet temmelig hæmmet med vareknaphed, udgangsforbud m.m.
  • 10. juli holdt man befrielsesparade i København med 16.000 deltagere fra 6 ungdomskorps. Lignende, men mindre arrangementer blev holdt flere steder i provinsen.
  • Lady B-P besøgte landet i august og dette var startskuddet til at genoptage det internationale spejderarbejde.
  • Søspejderarbejdet påbegyndes hos pigerne.

1946

  • Korpslejr på Brahe-Trolleborg med 3700 DDP-spejdere og ca 200 udenlandske spejdere. Lejrperiode 9. - 19. juli
  • Korpsturnering mellem udvalgte patruljer fra divisionerne fandt sted lige op til korpslejren.

1947

  • 28. marts havde kronprinsesse Ingrid fødselsdag og det blev fejret med en stor fest i København for grønne og blå pigespejdere.
  • Kong Christian 10. dør og fællesrådet modtog tilsagn om at Hendes Majestæt dronning Ingrid fortsatte som protektrice for pigespejderne og som formand for fællesrådet.
  • Den 4. trekløvertræning afholdtes på Fænø. Denne gang med en sideløbende lejr for tidligere kursister (trekløverfolk).

1948

  • Korpset fik nye love.
  • Bestyrelsesformand Suzanne Larsen trak sig fra posten efter 15 år. Ny formand blev Sybille Bruun.
  • Ligeledes trak korpsrådsformand Paul Guildal sig efter 27 år. Ny korpsrådsformand blev Poul Flagstad, bror til afdøde spejderchef Elisabeth Flagstad.
  • 4. nordiske førerlejr ved Åbenrå. 375 nordiske deltagere. Fællesrådet stod som arrangør.
  • Leder af Spejderskolen og korpsets internationalt kommitterede, komtesse Naka Haugwitz døde efter længere tids sygdom. En lærer ved skolen gennem mange år, Ingeborg Jessen, overtog skolens ledelse.

1949

  • Stor førerfest i anledning af fællesrådets 25-års jubilæum. Spejdere i hele landet fremstillede store mængder børnetøj, der blev overrakt Dronning Ingrid. Tøet blev senere fordelt til fattige hjem i flere større byer.
  • Ved festen udsatte Dronning Ingrid Dronningens Lysestager - 2 sølvlysestager, der skulle være vandrepræmie i blå-grønne patruljeturneringer.
  • Den første patruljeturnering om Dronningens Lysestager afsluttedes på Hylkedam, hvor dronningen overrakte stagerne til det vindende hold.


Spring til: 1910192019301940195019601970


1950

1952

  • Medlemstallet er 12.530 fordelt på 250 troppe med 4074 blåmejser, 7137 spejdere, 344 seniorspejdere og 100 kløverspejdere plus 875 førere[12].

1957

  • Spejderkorpsene holdt 'spilddag', hvor de drog ud og rensede naturområder for affald.
  • Korpset, særligt de københavnske pigespejdere, trådte til og hjalp Døvelotteriet, da salget af lodsedler her gik trægt. Med spejdernes hjælp blev stort set alle 500.000 lodsedler solgt.[13]
  • WAGGGS konference i Brasilien i juni. Hanna Lund (DDP), Ruth Petersen (KFUK-spejderne) og Sybille Bruun (DDP) deltager
  • Korpset afholdt en patruljekonkurrence (Jubilæumskonkurrencen) henover året med kåring i september. De patruljer, der kom helt igennem, kunne kalde sig BP-patruljer og fik et skjold til standeren.
  • I jubilæumsåret (100 år siden BP's fødsel) blev der afholdt 4 verdenslejre - i Schweiz, England, Canada og på Philippinerne. Der var dansk deltagelse på dem alle fire.
  • Korpset udskrev via bladet Pigespejderne en konkurrence om, hvilke Bambi- eller Svale-patrulje, der får samlet flest frimærker. De gik til pastor Klausen i Utterslev, der skulle rejse midler til at bygge en kirke. Ligeledes lod man distrikts- og divisionschefer konkurrere om samme gerning. derimod kunne Falke- og Egernpatruljerne strikke 15x15-cm's lapper til tæpper, og sy dem sammen til tæpper. Den vindende patrulje fik 25 kr til patruljekassen, og alle tæpperne blev givet til Mødrehjælpen.

1958

  • Korpset deltog i en nordisk patruljekonkurrence, hvor alle pigespejderpatruljer i Norden kunne deltage. Opgaverne var af skriftlig karakter. Præmierne var 1.:et gavekort på 100,- til depotet. 2.:1 patruljekøkkentelt. 3.: Den nye pigespejderhåndbog. Dertil abonnenementer på skandinaviske spejderblade.
  • 15. april|15. - 21. april fik Danmark besøg af Dame Leslie Whatley, direktør for WAGGGS verdenskontor. Hun besøgte spejderchefen for DDP (og KFUK-spejderne 16. april), holdt tale til en blågrøn føreraften og til korpsrådsmøde på Christiansborg Slot.
  • prinsesse Margrethes 18-års fødseldag 16. april fik hun overrakt en fødselsdagsgave af repræsentanter fra KFUK-spejderne og Det Danske Pigespejderkorps (Karen Elizabeth Pedersen og Hanne Minor Rasmussen, begge ligeledes 18 år gamle). Gaven bestod af en stor æske chokolade camoufleret som græsplæne med et stykke stof, og med gavlen af et lille telt samt en totempæl og to små træspejdere i grøn og blå. Totempælen bar de to korps' emblemer, et lejrbål og øverst en ugle, symboliserende prinsessens skolegang (hun fik studenterksamen året efter). Gaven var prydet af ti tegninger - een fra hvert distrikt. Under besøget fik spejderne også hilst på kongen og dronningen.

1959


Spring til: 1910192019301940195019601970



Litteratur og kilder

  1. Spejderliv(1912) s. 7
  2. http://www.ub.gu.se/kvinndata/digtid/03/1912/dagny1912_29_30.pdf
  3. Spejderliv(1912) s. 7
  4. Pigespejderne 1927 nr 2 s 14
  5. Pigespejderne 1927 nr 2 s 16
  6. Pigespejderne 1927 nr 2 s 14
  7. pigespejdernes rapport for 1935, 1936 nr 4 side 44
  8. Pigespejderne 1936 nr 4 side 40
  9. Pigespejderbogen 1945 s 41
  10. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 536
  11. pigespejderbogen 1945 s41
  12. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 387
  13. Pigespejderne aug. 1957 s 74