Duelighedstegn: Forskelle mellem versioner

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(links til historiske duelighedstegn)
m (→‎Eksterne henvisninger: det er visst bedre med to {)
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 3: Linje 3:
Der er forskellige holdninger til begrebet duelighedstegn, ligesom navnet i mange korps er ændret så det passer bedre til korpsets indgangsvinkel. I nogle korps rundt om i verden er duelighedstegn centrale i spejderarbejdet og den enkelte spejder vælger nærmest sommerlejr ud fra hvilke mærker han/hun vil tage (BSA), mens andre steder er det fællesskab, samarbejde og oplevelser, der prioriteres.
Der er forskellige holdninger til begrebet duelighedstegn, ligesom navnet i mange korps er ændret så det passer bedre til korpsets indgangsvinkel. I nogle korps rundt om i verden er duelighedstegn centrale i spejderarbejdet og den enkelte spejder vælger nærmest sommerlejr ud fra hvilke mærker han/hun vil tage (BSA), mens andre steder er det fællesskab, samarbejde og oplevelser, der prioriteres.


I [[DDS]] måtte man forny arbejdsstoffet efter [[sammenlægning af korps|sammenlægningen]] af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]] og [[DDP]] i [[1973]]. Resultatet blev en bred vifte af emner, hvor der kunne tages duelighedstegn i 3 sværhedsgrader. Hvert emne var beskrevet i sit eget hæfte, [[Impulshæfterne]]. I dag er navnet duelighedstegn afskaffet til fordel for aktivitetsmærker, færdighedsmærker og forløbsmærker.
I [[DDS]] måtte man forny arbejdsstoffet efter [[sammenlægning af korps|sammenlægningen]] af [[Det Danske Spejderkorps (1910-1972)|DDS]] og [[DDP]] i [[1973]]. Resultatet blev en bred vifte af emner, hvor der kunne tages duelighedstegn i 3 sværhedsgrader. Hvert emne var beskrevet i sit eget hæfte, [[Impuls]]hæfterne. I dag er navnet duelighedstegn afskaffet til fordel for aktivitetsmærker, færdighedsmærker og forløbsmærker.


I [[KFUM-Spejderne]] har man nogle basismærker (med trænavne), der er inddelt i 7 aldersgrupper. Derudover er der børnemærker, ungemærker og vippemærker, der kan tages af flere aldersgrupper.
I [[KFUM-Spejderne]] har man nogle basismærker (med trænavne), der er inddelt i 7 aldersgrupper. Derudover er der børnemærker, ungemærker og vippemærker, der kan tages af flere aldersgrupper.
Linje 13: Linje 13:
[[FDF]] har et andet mærkesystem med 25 emneområder i 10-11 niveauer. For at begrænse syarbejdet er mærkerne perler i forskellige niveaufarver. Der er så et særligt felt på uniformsærmet, der er forberedt til at holde perlerne.
[[FDF]] har et andet mærkesystem med 25 emneområder i 10-11 niveauer. For at begrænse syarbejdet er mærkerne perler i forskellige niveaufarver. Der er så et særligt felt på uniformsærmet, der er forberedt til at holde perlerne.


Der findes uofficielle mærker i en slags parallelunivers til duelighedstegnene - de såkaldte [[periodemærker]] eller piratmærker. De er gerne opfundet/udviklet af en spejdergruppe, der så sælger mærker til andre grupper, der lader spejderne tage mærkerne, ganske som duelighedstegn. Det er mærker som ''shorty'', ''shelty'' eller ''baconmærket''.
Der findes uofficielle mærker i en slags parallelunivers til duelighedstegnene - de såkaldte [[periodemærke]]r eller piratmærker. De er gerne opfundet/udviklet af en spejdergruppe, der så sælger mærker til andre grupper, der lader spejderne tage mærkerne, ganske som duelighedstegn. Det er mærker som ''shorty'', ''shelty'' eller ''baconmærket''.


== Historiske duelighedstegn ==
== Historiske duelighedstegn ==
Oprindeligt var [[spejderprøverne]] det umiddelbare værktøj til ranglistning af spejderne - fra [[ømfodsprøven]] til [[1. klasses spejder]] og videre til [[væbnersnor]]en og [[riddersnor]]en. I spejderprøverne indgik krav på et vist antal duelighedtegn.
* [[Duelighedstegn DDS 1923]]
* [[Duelighedstegn DDS 1923]]
* [[Duelighedstegn DDP/KFUK 1958?]]
* [[Duelighedstegn DDP/KFUK 1958?]]
Linje 21: Linje 22:
* [[Væbnermærkerne FDF 1930]]
* [[Væbnermærkerne FDF 1930]]


== B-P om duelighedstegn ==
På et ret tidligt tidspunkt i duelighedstegnenes historie blev det et problem at man nogle steder var meget strikse med en direkte eksamination af spejderen, forventende at han var ekspert i emneområdet. Det adresserede [[B-P]] i hans 'outlook' - artikler, han skrev i lederbladet ''[[The Scouter]]''. Han pointerede at det ikke var meningen at mærkerne var en eksamen, men nærmere en måde at inspirere spejderne til at prøve emneområder af og derigennem lære mere om spejderiet og om sig selv, og måske finde sig en god fritidsinteresse. Han benyttede analogien i at springe over et hegn; det bedste var at begynde med de lave hegn og gradvist træne sig op, men stilles spejderen første gang overfor en høj stenmur, vil han sandsynligvis aldrig prøve det første spring<ref>http://www.thedump.scoutscan.com/outlook.pdf</ref>.
== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
* [http://mærkelex.dk Mærkelex - officielle og uofficielle mærker fra flere korps]
* [http://mærkelex.dk Mærkelex - officielle og uofficielle mærker fra flere korps]
{{reflist}}
[[Kategori:Duelighedstegn]]
[[Kategori:Duelighedstegn]]



Versionen fra 19. feb. 2018, 10:54

Et Duelighedstegn er et stofmærke til at sy på uniformen når man har gjort sig fortjent til det, dvs. vist at man kan det krævede inden for det pågældende emne.

Der er forskellige holdninger til begrebet duelighedstegn, ligesom navnet i mange korps er ændret så det passer bedre til korpsets indgangsvinkel. I nogle korps rundt om i verden er duelighedstegn centrale i spejderarbejdet og den enkelte spejder vælger nærmest sommerlejr ud fra hvilke mærker han/hun vil tage (BSA), mens andre steder er det fællesskab, samarbejde og oplevelser, der prioriteres.

I DDS måtte man forny arbejdsstoffet efter sammenlægningen af DDS og DDP i 1973. Resultatet blev en bred vifte af emner, hvor der kunne tages duelighedstegn i 3 sværhedsgrader. Hvert emne var beskrevet i sit eget hæfte, Impulshæfterne. I dag er navnet duelighedstegn afskaffet til fordel for aktivitetsmærker, færdighedsmærker og forløbsmærker.

I KFUM-Spejderne har man nogle basismærker (med trænavne), der er inddelt i 7 aldersgrupper. Derudover er der børnemærker, ungemærker og vippemærker, der kan tages af flere aldersgrupper.

De grønne pigespejdere har engagementsmærker og udfordringsmærker.

De Gule Spejdere har duelighedstegn til alle 4 aldersgrupper (også pionererne på 18-24 år).

FDF har et andet mærkesystem med 25 emneområder i 10-11 niveauer. For at begrænse syarbejdet er mærkerne perler i forskellige niveaufarver. Der er så et særligt felt på uniformsærmet, der er forberedt til at holde perlerne.

Der findes uofficielle mærker i en slags parallelunivers til duelighedstegnene - de såkaldte periodemærker eller piratmærker. De er gerne opfundet/udviklet af en spejdergruppe, der så sælger mærker til andre grupper, der lader spejderne tage mærkerne, ganske som duelighedstegn. Det er mærker som shorty, shelty eller baconmærket.

Historiske duelighedstegn

Oprindeligt var spejderprøverne det umiddelbare værktøj til ranglistning af spejderne - fra ømfodsprøven til 1. klasses spejder og videre til væbnersnoren og riddersnoren. I spejderprøverne indgik krav på et vist antal duelighedtegn.

B-P om duelighedstegn

På et ret tidligt tidspunkt i duelighedstegnenes historie blev det et problem at man nogle steder var meget strikse med en direkte eksamination af spejderen, forventende at han var ekspert i emneområdet. Det adresserede B-P i hans 'outlook' - artikler, han skrev i lederbladet The Scouter. Han pointerede at det ikke var meningen at mærkerne var en eksamen, men nærmere en måde at inspirere spejderne til at prøve emneområder af og derigennem lære mere om spejderiet og om sig selv, og måske finde sig en god fritidsinteresse. Han benyttede analogien i at springe over et hegn; det bedste var at begynde med de lave hegn og gradvist træne sig op, men stilles spejderen første gang overfor en høj stenmur, vil han sandsynligvis aldrig prøve det første spring[1].

Eksterne henvisninger