Flagsang

Fra SpejderWiki
Version fra 6. jul. 2018, 19:22 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (→‎Flaghejsning: Nu er det tiden)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

En flagsang er en sang, der synges i forbindelse med at flaget hejses om morgenen eller tages ned om aftenen. Alt efter traditionen vælges der en ud af ganske få sange, der benyttes til dette formål.


Flaghejsning

Vaj højt

Traditionerne er forskellige - nogle synger kun første og sidste vers, andre kun første. Flere vælger at synge efter at flaget er kommet helt op. Vaj højt er nok typisk for De grønne pigespejdere og KFUM-Spejderne.

Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag,
med dugen hvid og rød!
Og vidn, vor sag er Danmarks sag;
vi vil ej savnes på denne dag,
da terningen om liv og død
skal rulle i dets skød!


Vift til os kækt og frejdigt mod
Og tro, som vakler ej!
Vift styrke til vor arm og fod
Og sundhed til vor hjerterod!
Vink frem enhver, som følger dig
ad pligtens lige vej.


Og mind os om, at hvor vi går
for folk og fædreland,
os mangen kærlig tanke når,
og mangt et ædelt hjerte slår
af samme følelse i brand
hos kvinde som hos mand.


Vaj højt, vort mærke, fra din stang
i solskin, regn og vind!
Flyv lystigt gennem skov og vang,
ombrust af glade stemmers klang,
men væk og alvor i vort sind,
vie os til manddom ind!


Carl Plougl Johan Bartholdy 1867. Sangen blev populær under Anden Verdenskrig og er det stadig i spejderbevægelsen. Den var oprindeligt tilegnet Akademisk Skytteforening, hvor Carl Ploug var medlem.[1]

Nu er det tiden

Nu er det tiden er skrevet af Hans Dammeyer (melodi) og Aase Dammeyer (tekst). Det er en ret nu flagsang, skrevet til FDF, men optaget i den grønne sangbog. Teksten er omfattet af ophavsret og ikke gengivet her. Forfatterne lever endnu, så ophavsretten udløber om mindst 70 år.

Der er ingenting, der maner

Sangen synges oftest under flaghejsningen, men nogle spejdergrupper vælger at synge den når flaget er helt oppe. Det er nok den typiske DDS-flagsang. Kun førset vers synges - de andre vers er nærmest ukendte.


Der er ingenting, der maner,
som et flag, der går til top,
mens det drager vore hjerter
og vort sind mod himlen op;
Og det vajer under saling
som en flammende befaling,
åh, men også som en hvisken
om det største, som vi ved:
Ikke din og ikke min,
men hele folkets evighed!


Derfor blotter vi vort hoved,
hver gang flaget går til top,
mens det drager vore hjerter
og vort sind mod himlen op.
Det er vore drømmes tolk,
det er både land og folk.
Lad dit hvide kors forkynde
for hver fremmed havn og
red, om end hele verden strides,
jeg er Danmark, jeg er fred!


Det har vajet for de slægter,
hvorved vi og vort blev til,
over fredens milde toner,
over kampens vilde spil.
Det var forrest, når de sejred'
det var med dem, når de fejred',
langt fra hjemmet, hjemmets fester,
det var råbet, når de stred,
og det sidste suk i bølgen,
når det stolte skib gik ned.

Axel Juel1915/Georg Rygaard 1917. Sangen er skrevet under Første Verdenskrig.

Vort Dannebrog

Endnu en flagsang, denne gang på melodien Du Danske Mand. Den bruges i Danske Baptisters Spejderkorps.

Vort Dannebrog, vort skønne flag
vi hejser dig højt på stang
som samlingsmærke for vor sag
og hilser dig her med sang.
Og alt mens sangen klinger,
vor tanke ud sig svinger
ad fremtids lyse veje,
mens hjertet i glæde slår.

Når flaget hales

Kun sjældent holdes nedtagningen af flaget som samling, men når det sker og der synges, er det oftest Fra himlen er du faldet, der synges.

Fra himlen er du faldet

(Vift stolt på Kodans bølge)


Fra himlen er du faldet,
du Danmarks helligdom!
Did har du kæmper kaldet,
som verden leder om.
Så længe rygtet svinger
sig over land og sø,
mens Nordens harpe klinger,
din ros skal ej uddø.

Tekst: B. S. Ingemann 1807 Mel.: Rudolph Bay 1817

Nu glider flaget

Nu glider flaget langsomt ned
hilset af aftensangen.
Nu kommer aftnen med sin fred,
mens sol går ned over vangen.
O flag, hav tak for korsets tegn,
lad os det aldrig glemme:
Vi gæster er i jordens egn,
i himmerig har vi hjemme.

Tekst:Ingemann? Mel.:Der står et slot i Vesterled - C.E.F. Weyse.

Eksterne henvisninger