Hovedbeklædning

Fra SpejderWiki
Version fra 13. jan. 2015, 23:35 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (sat lidt væveri ind. VAr der ikke noget med en baret engang???)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Der har fra starten af spejderbevægelsen hørt en form for hovedbeklædning til spejderuniformen. Oprindeligt valgte B-P sin bredskyggede hat, spejderhatten, som han lærte nytten af i Afrika. Denne hat benyttes stadig mange steder.

Da B-P erkendte at der måtte laves spejderarbejde for pigerne også, fulgte spejderhatten med - i Danmark har den været lavet i blå til DDP og i grøn til KFUK-spejderne.

Ulveungerne kom til i 1914-1916, og fra starten fik de en grøn kasket - ulvehuen - med gule striber.

I Danmark har der gennem tiderne været tilføjet mange slags hovedbeklædning til uniformerne. Blåmejserne og grønsmutterne havde en skråhue - i hhv blå og grøn. De grønne pigespejdere har haft en blød kasket en overgang, ligesom man i DDS har haft et blåt hovedtørklæde til brug for bl.a. muslimske piger.

Gennem tiderne har der været logovarer i de forskellige korps i form af bøllehatte og caps i varierende designs.