|
1940
|
Yang-Hui-Ming - en kinesisk spejderpige af Aage Hermann
|
|
1940
|
Den Mystiske Farm af H.B. Davidson.
|
|
1940
|
Nalle i Spejderlejr af Gerda Frellesvig og Inge Sylvest Petersen.
|
|
1941
|
Bardunerne dirrer af Orla Ulstrup. H. Hagerups forlag. (FDF) Illustreret af Axel Mathiesen
- En trop væbnere tager på sommerlejr med alle de oplevelser, man kan forvente.
|
|
1941
|
Falkepatruljen af Gunnar Madsen.
- Falkepatruljen i Kærby har en god tropsgrund og et meget stærkt sammenhold, der overlever både familietragedier og børnehjemsanbringelse. Vi oplever patruljen støtte op om de enkelte spejdere, og vi følger dem på patruljetur og sommerlejr.
|
|
1942
|
Falkepatruljen og komtessen af Gunnar Madsen.
- Vi genser Falkepatruljen i foråret, hvor de har mange ting om ørerne, specielt Svend, hvis hest Komtessen er blevet 2 år og skal trænes til travløb. Patruljen tager på patruljesommerlejr til Sønderjylland, hvor de møder de lokale spejdere i Rødekro. Venskaber knyttes, og lidt drama oplever vi da også. Og jamboreen i England (1929, Birkenhead) blinker forude.
|
|
1942
|
Sytten Spejderhistorier , Spejderforlaget.
- En samling korte historier, der før har været udgivet i Væbneren eller Spejderjul i perioden 1916-1935.
|
|
1943
|
Falkepatruljen i topform af Gunnar Madsen.
- Falkepatruljen er groet op og med ankomsten af en ny lærer til skolen ser det ud til at der kan dannes en ny trop i Kærby. Der skal rejses penge til udstyr og uniformer, så drengenes sommer kommer til at gå med fundraising.
- I forordet til denne tredje og sidste bog underskriver forfatteren i Gylling, hvilket forklarer at historien foregår på de kanter ifølge enkelte stednavne i bøgerne (Tynd Ege ligger på Gyllingnæs). Andre stednavne er opdigtede. Forfatteren er muligvis afbildet her.
|
|
1943
|
Mettes første lejrtur af Cecilie Lütken. Hernovs Forlag.
- En jævn fortælling om Mette og hendes veninder, der danner en trop, da der ikke findes pigespejdere i byen. De tager på sommerlejr ved Kullen med enkelte problemer.
|
|
1943
|
Den nye spejderhytte af Cecilie Lütken. Hernovs Forlag.
- Troppen er træt af at skulle mødes hjemme hos de forskellige spejdere, de vil have en hytte. Der skal rejses penge, og stedet skal findes. Alle hjælper til, men Mette får ved et tilfælde banet vejen.
|
|
1943
|
Spejderliv i junglen af Per Westerlund. Oversat fra Svensk Villes och Valles Äventyr i Indien af Holger Mathiassen. De Unges Forlag.
- To svenske brødre, Per og Poul, var spejdere i Sverige, men nu er familien flyttet til Indien, hvor drengene oplever meget i junglen, både på jagt og på spejderture med de lokale spejdere.
|
|
1943
|
Hasse, Splint & Co af Jack Geller.
|
|
1943
|
Tinka gennem tykt og tyndt af Thora Lund, illustreret fortælling om en blåmejse. Det Danske Pigespejderkorps.
|
|
1943
|
Søn af en Helt af Aage J. Chr. Pedersen. H. Hagerups Forlag
|
|
1944
|
Sysser af Astrid Hald Frederiksen. H. Hagerups forlag (Hagerups Pigebøger).
- Sysser har mistet sin far, og familien har måttet flytte og Sysser skifte skole på grund af det ændrede forsørgelsesgrundlag. Det får dog ikke helt has på hendes gode humør, kammeratskab og vilje til at hjælpe andre med deres problemer. Det ender med en for mange uforglemmelig sommerlejr.
|
|
1944
|
Mette bliver patruljefører af Cecilie Lütken. Skandinavisk Bogforlag.
- Mette er blevet lidt ældre og mere erfaren. Hun skaber sig udfordringer, bl.a. blander hun og Ulla sig i drengespejdernes tæveøvelse. Hun bliver forbigået til at blive patruljefører, men får mulighed for at bevise sit værd.
|
|
1944
|
Peter Svupstiks Spejderskrøner 1 og 2 af Torkil Søager. Spejderforlaget. Genudgivet 1959 og 2007.
- To bøger, hvor den navnkundige Peter Svupstik fortæller om sine fantastiske spejderoplevelser med Bøffelpatruljen.
|
|
1945
|
Elses første spejdertur af Helle Holm. Frederik E. Pedersens forlag
- En hurtigt overstået bog om Else, der lever i små kår med sin syge mor og sin lillebror. Hun får hjælp på sin byplads af Jørgen, der er spejder, og gennem ham kommer hun ind i spejderlivet. Sommerlejren går bl.a. til Fyn, hvor hun betages af Brahetrolleborg.
|
|
1945
|
I kamp med lapmarkens Marodør af Martin Wahl.
|
|
1945
|
Drengebogen. Antologi.
|
|
1945
|
Svend Skiløber af Waldemar Hammenhög. Spejderforlaget.
|
|
1946
|
Drengebogen. Antologi.
|
|
1946
|
Akelapatruljen af Annesofie Hermann. Gyldendal
- Vi møder Akelapatruljen i Vordingborg, nok i første halvdel af 1920'erne med Fniseras, Korporalen, Divi, Vera Vips, Wikkelvejr, 'de to små' og så fortælleren, der er patruljefører. Vi følger dem på ture og til turneringer, og den evigt tilbagevendende Good-Turn. Flere enkeltheder får bogen til at virke selvbiografisk, bl.a. at det er Annesofies barndomsby, og hun har virkelig boet på et hospital, da hendes far var hospitalsforvalter.
|
|
1947
|
Ingas Islandsfærd af Estrid Ott. Grafisk Forlag. Forside: Axel Mathiesen.
- Inga bor på Lofoten under besættelsen og flygter til Island med sine brødre. Her tilbringer hun resten af krigen + et par år til for at gøre sin skolegang færdig. Hun bor hos en dansk familie og deltager i den lille bys ungdomsliv, der også inkluderer pigespejderne. Inga og veninderne Ruth og Runa er piger med ben i næsen og gå-på-mod, og vi følger dem på deres færd rundt på Island. Bogen tager tilstedeværelsen af spejderbevægelsen som en selvfølge og nævner den kun pletvist.
|
|
1958
|
Ingas Finnmarkstogt af Estrid Ott. Branners Forlag. Forside: Axel Mathiesen.
|
|
1948
|
Dannys Flok af V. C. Barclay - udgivet af Det Danske Spejderkorps.
- Danny er blevet voksen og er selv flokfører. Bogen rummer 4 historier om flokkens oplevelser på egen hånd, hvor de årvågne ulveunger får fanget æbletyv, reddet blåmejser m.m.
|
|
1948
|
Dannys Flok, nye eventyr af V. C. Barclay - udgivet af Det Danske Spejderkorps
|
|
1948
|
Sysser i Sol og Blæst af Astrid Hald Frederiksen. H. Hagerups forlag.
- Skæbnen sender Sysser og hendes søskende til fasteren i Jylland et lille års tid. Sysser er ellers blevet ridderspejder og patruljefører, men må undvære sin patrulje. Eller kan hun? Hun finder altid steder at sprede sit gode humør og folk, hun kan hjælpe.
|
|
1949
|
Sysser som spejder af Astrid Hald Frederiksen. H. Hagerups forlag.
- Bogen falder handlingsmæssigt ind som nummer 2 i serien. Troppen er for stor. Sysser og Sisse bliver patruljeførere, deler deres patrulje imellem sig og er med til at starte en ny trop. En ny pige i klassen viser sig at være spejder - men grøn spejder. Det bliver hurtigt til et godt grøn/blåt samarbejde.
|
|
1949
|
Glade spejderdage - Akelapatruljens oplevelser af Annesofie Hermann. Gyldendal
- Vi genser Akelapatruljen, der er blevet en smule ældre, har været ude at møde andre spejdere til turneringer, og stadig holder gejsten trods skiftende lederkræfter. Og den evigt tilbagevendende good-turn.
|
|
1949
|
Æren reddet af Emanuel Bassing. O Lohses forlag
- Mogens er patruljeassistent og inde i en periode, hvor gejsten mangler. Han svigter sit ansvar og kan ikke vinde sine kammeraters tillid igen. Først flere år senere lykkes det - og det i en langt alvorligere situation.
|