Tyskerstriden

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Tyskerstriden var navnet på den uenighed, der i 1914 førte til splittelse af korpsledelsen og bestyrelsen i Det Danske Spejderkorps ud fra spejderetiske principper på den ene side og nationalistiske holdninger på den anden.

Årsagen lå i spejdernes deltagelse i Den Baltiske Udstilling i Malmø i juli måned 1914. Man forsøgte at lave en parallel til verdensudstillingerne, blot med deltagelse fra de lande, der grænser op til Østersøen med Danmark og Tyskland i vest til Finland og Rusland i øst. Samtidig med udstillingen arrangeredes et større sports- og gymnastikstævne, og også en spejderlejr, kaldet 1000-mandslejren. Her deltog spejdere fra de implicerede lande, og dermed også fra Danmark og Tyskland.

Lejren strakte sig fra 4. - 14. juli, og alle deltagerne skulle besøge København 10. juli, og heriblandt også de tyske spejdere. Dette passede ikke spejderchef Axel Liljefalk, der kort før dagen forsøgte at overtale den svenske spejderledelse til at holde de tyske spejdere hjemme. Det ville de ikke gå med til, og på egen hånd aflyste Liljefalk så den danske deltagelse i hele lejren. Korpsets bestyrelse protesterede kraftigt imod dette fordi de nu engang havde besluttet at lade spejderne deltage, og de fik også en forundret henvendelse fra det danske udenrigsministerium herom.

Efter at have talt med den øvrige bestyrelse, beordrede bestyrelsesformanden - admiral Middelboe - at den danske deltagelse gennemførtes. Dette fik Liljefalk til at melde sig ud af korpset i protest, fulgt af fem andre, deriblandt korpsinstruktør Cay Lembcke.

Efter lejren holdt man et ekstraordinært korpsrådsmøde, hvor man udfærdigede en erklæring, der mere gik på at beklage de kompetencestridigheder, der havde været i korpsets ledelse, idet man henholdt sig til at korpsets organisation endnu ikke var bragt i overensstemmelse med de nyligt vedtagne bestemmelser.

Kilder og eksterne henvisninger