11. verdensjamboree
11. verdensjamboree Grækenland 1963 | ||
---|---|---|
| ||
Start | ||
Slut | ||
Sted | Marathonsletten | |
Land | Grækenland | |
Deltagere | 14.000 | |
Heraf danske | 576 | |
Motto | Higher and Wider |
Den 11. verdensjamboree foregik i august 1963 på Marathonsletten i Grækenland. Der deltog ca 14.000 spejdere fra det meste af verden, og heriblandt var der 16 troppe fra Danmark på hver 32 spejdere og fire førere. De to drengekorps (DDS og KFUM-spejderne) udgjorde hver halvdelen af deltagerne.
Ved lejrens åbning besøgte kronprins Konstantin og prinsesse Anne Marie lejren, og kronprinsen var at finde på besøg i lejren hver dag, hvor han besøgte de forskellige troppe og hilste på[1].
På sin vej til lejren kom DDS-spejderchefen Thorkild Glad ud for et trafikuheld og måtte indlægges kortvarigt i Jugoslavien før han vendte hjem til Danmark. Andre var mindre heldige: 26 Philippinske spejdere omkom på vej til lejren da deres fly styrtede ned i den bengalske havbugt. Der blev holdt mindehøjtidelighed på lejren og i hele lejrperioden ærede man den tomme lejrplads, hvor de skulle have ligget.
Den nyudnævnte Pave Paul 6. sendte budskab til lejren med ønsket om at spejderbevægelsen kunne være et eksempel for alle der bestræber sig på fred i verden gennem et internationalt broderskab.
Se også
Kilder og eksterne henvisninger
- Artikel i DDP's Pigespejderne 1963 nr 6, side 135