55°NORD
55°NORD var en butik, der solgte friluftsgrej samt uniformer m.m. for FDF, KFUM-Spejderne, Danske Baptisters Spejderkorps og De grønne pigespejdere, samt logovarer for Folkekirken.
55°NORD var ejet af KFUM-Spejderne og FDF. Der var butikslokaler i Taulov ved Fredericia, resten forhandledes over internettet. I januar 2023 meddeltes det at man indstillede salget, og 1. marts var varerne at finde hos Eventyrsport.
Historisk
Tidligere lå KFUM-spejdernes Depot i KFUM-Borgen i Gothersgade 115 i København hos Grosserer Carl Lønberg. Indtil Grønvirke blev etableret af KFUK i november 1931, førte Carl Lønberg ligeledes KFUK-spejdernes udstyr. På et senere tidspunkt havde KFUM-spejderne og daværende KFUK-spejdere fælles depot i Grønvirke, Skindergade 24 i København, og postordrer ekspederedes fra Borgergade 6.
FDF havde også depot i Gothersgade 115 (~1930~) i kælderen[1].
I hvertfald i perioden 1936 - 1952 havde depotet adressen: Løngangsstræde 16 kbh K [2][3]
I Spejderliv 1954 angives at Spejderforlagets bøger kunne skaffes i KFUM-spejdernes depot i Vandkunsten 12, ligesom Væbneren i en årrække omkring 1940 angav at depotet lå på Vandkunsten (uden nummer). Løngangsstræde 16 og Vandkunsten 12 er samme hjørneejendom, blot med indgang gennem port på hver sin side af hjørnet.
Vandkunsten nævnes ligeledes i Spejderjul 1936 og Væbneren 1963, hvor en filial i Skolegade 25 i Esbjerg nævnes. I Væbneren 1965 nævnes tillige Spejderhjørnet, Marselis Boulevard 80 i Aarhus.
Spejderforlaget blev endeligt slået helt sammen med butikken 31. december 2000, hvor alt overgik til 55°NORD, ejet og drevet af FDF og KFUM-Spejderne i forening.
Eventyrsport overtog uniformsprogrammet for FDF, KFUM-Spejderne og Danske Baptisters Spejderkorps 1. marts 2023. De grønne pigespejderes varer fås hos Spejder Sport.
Se også
Eksterne henvisninger
https://www.eventyrsport.dk 55°NORDs hjemmeside: www.55nord.dk