Aage Gotved

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Aage Gravgaard Gotved - født Andersen (30. maj 1900 - 17. september 1963) var en dansk gymnastikpædagog og tegner. Han illustrerede en del historier i Spejderjul og Danske Drenges Julebog, og leverede tegninger iøvrigt til spejderbevægelsen og FDF. Blandt spejdere er han muligvis mest kendt for de store tegninger fra Junglebogen, der har været bragt på bagsiden af Spejderjul i 1950'erne.

Aage Gotved var gift med gymnastikpædagogen Helle Gotved, og de overtog ledelsen af Helles fars gymnastikhus i 1932. Institutionen findes stadig på Vodroffsvej i dag med navnet Gotved-Instituttet. Som et kuriosum kan nævnes at over bygningens indgangsdør er indmuret mottoet Ret Ryggen Og Tal Sandhed. Dette blev FDF's motto fra ca 1910. Bygningen er fra 1889.

Kilder og eksterne henvisninger