Welcome to the ScoutWiki Network

Arveprins Knud

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning
Denne artikel handler om Arveprins Knuds spejderrelaterede aktiviteter. Se den mere generelle artikel om den danske prins på Wikipedia.
Arveprins Knud
Kronprins Frederik og Prins Knud 1920
Prins af Danmark
Ægtefælle Prinsesse Caroline Mathilde af Danmark
Børn Elisabeth
Ingolf
Christian
Far Christian 10.
Mor Dronning Alexandrine
Født 27. juli 1900
Sorgenfri Slot
Død 14. juni 1976
Gentofte
Begravet Roskilde Domkirke

Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark (Knud Christian Frederik Michael) (27. juli 190014. juni 1976) var en dansk prins, der var søn af Christian 10. og dronning Alexandrine, og yngre bror til Frederik 9..

Han blev medlem af Det Danske Spejderkorps i 1911, hvor korpset den 15. oktober holdt spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den endnu senere Kong Frederik 9.) og den et år yngre Prins Knud. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen, Knud i 1. Hellerup og Frederik i 2. Hellerup trop. Det var Knud, der brændte mest for spejderarbejdet, men de to drenge blev på mange måder behandlet ens[1]. De var på det tidspunkt hhv. 12 og 11 år gamle.

Af prins Knuds stambogsblad, gengivet på side 37 i Svend Ranvigs Det Danske Spejderkorps historie 1909-1973 kan man læse at han står noteret som rekrut 28. oktober 1911, at han blev 2. klasses spejder 6. oktober 1912 og 1. klasses spejder 26. april 1913. I 1914 blev han patruljefører, og 1. oktober 1916 overgik han til at blive divisionsadjudant.

Arveprins Knud interesserede sig meget for det danske mindretal i Sydslesvig, og hans søn, grev Ingolf, er i dag protektor for Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Prins Knud var dansk tronfølger fra 1947 til 1953 og havde titel af arveprins af Danmark fra 1953 til sin død.

8. september 1933 giftede han sig i Fredensborg Slotskirke med sin kusine, Prinsesse Caroline Mathilde af Danmark. Hun var datter af Prins Harald, der var bror til Knuds far Christian 10., og Prinsesse Helena.

Knud og Caroline Mathilde fik tre børn:

  • Elisabeth (født 1935 som Christian 10.'s første barnebarn.)
  • Ingolf, senere greve af Rosenborg (født 1940)
  • Christian, senere greve af Rosenborg (1942-2013)

Knud og Caroline Mathilde boede i mange år på Sorgenfri Slot.