Welcome to the ScoutWiki Network

Børn leder børn

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Børn leder børn er en af principperne i spejderbevægelsen som er baseret på Baden-Powells tanker for spejderbevægelsen, da han havde erfaret at giver man et barn et ansvar, så vil barnet gøre en stor indsats for at leve op til det ansvar.

Mafeking

B-P gjorde sig disse erfaringer da han var kommandant i byen Mafeking i Sydafrika hvor boerne belejrede byen i 217 dage fra 1899 til 1900.

B-P kunne godt se at hans soldater blev mere og mere trætte, da de konstant var på vagt mod evt. angreb fra boerne, og fik så den tanke at de unge drenge, der løb og legede i byen, kunne hjælpe. Han var af den holdning at børnene ikke skulle deltage som soldater, selvom der godt i den tid kunne være hære der benyttede sig af børnesoldater. B-P oprettede nogle Mafeking Patrols hvor de unge drenge blev sammensat i patruljer med en patruljeleder, og fik så pålagt opgaver der kunne aflaste soldaterne. Det kunne være at hjælpe med at lave mad, sørge for at mad og øvrige forsyninger kom ud til soldaterne, hjælpe med at pleje de syge og sårede, ordonanstjenste og andre opgaver.

Da Mafeking blev undsat og boerne blev fordrevet, blev Baden-Powell - dengang generalmajor - dekoreret for at have klaret belejringen, indtil hjælpen nåede frem, og han blev samtidig en nationalhelt.

The Mafeking Cadets blev det, der inspirerede Baden-Powell til at omskrive sin bog Aids for Scouting til Scouting for Boys, der senere dannede grundlag for spejderbevægelsen.