The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Beredskabsmærket

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Beredskabsmærket. Det skulle sys på uniformen over højre brystlomme.

Beredskabsmærket var/er et duelighedtegn, indstiftet ved oprettelsen af Spejdernes Hjælpekorps omkring udbruddet af 2. verdenskrig. Det var meningen at mærket skulle give spejderne færdigheder, der kunne bruges i krigens krisesituationer, Udover nogle emner, der kunne øves og prøves af tropslederen, skulle de rent forsvarsmæssige emner undervisis og prøves af 'spejderfører, der har erhvervet et af civilforsvarsforbundet udstedt certifikat som instruktør i beredskabsundervisning for spejdere'.

For at tage mærket, skulle man være fyldt 14 år, og spejdere, der havde taget dette mærke, kunne fra det 18. år deltage i Spejdernes Hjælpekorps. Dette krav blev senere nedsat til 16 år.

Folder fra de dengang 4 spejderkorps, beskrivende kravene til beredskabsmærket

Emnerne, der blev berørt i undervisningen (fra hæftet trykt 1952):

Der aflægges prøve i:

  • Bykendskab.
    • Indenfor en afstand af mindst 1 km fra sin bopæl have nøje kendskab til sin bydel.
    • Kende beliggenheden af nærmeste offentlige beskyttelsesrum, politistationer og politialarmer, brandstationer og brandalarmer, redningskorps og apoteker samt hospitaler.
    • Kende sin bys hovedfærdselsårer og dens vigtigste lokale trafikforbindelser.
  • Ordonnanstjeneste.
    • Kunne modtage en mundtlig melding på ca. 25 ord og aflevere den uden meningsforstyrrende fejl efter i spejderløb at have tilbagelagt en strækning på 2 km. Der må ikke gøres notater.
    • Kunne afgive en fornuftig, kortfattet melding om en iagttaget begivenhed skriftligt og pr. telefon.
    • Kunne betjene en telefon korrekt.
    • Kunne benytte et kort og følge en ruteskitse.
    • Kunne foretage simple cykelreparationer.
  • Førstehjælp.
    • Kunne anvende en forbindspakke.
    • Have kendskab til: Standsning af blødninger, sårbehandling (herunder forbrændinger og kvæstelser), transport af tilskadekomne, forholdsregler ved elektricitetsulykker, behandling af besvimelser, chock og røgforgiftninger. samt til anvendelse af stimulerende midler.
  • Panik.
    • Kende farerne ved panik under katastrofer samt vide, hvorledes man i paniktilfælde bevarer ro og orden blandt nervøse mennesker, i særdeleshed blandt børn.

Derudover skal spejderne have et godt kendskab til:

  • Kemiske, biologiske og radiologiske kampstoffer, herunder anvendelse af gasmaske.
  • Angrebs- og forsvarsmidler, herunder
    • Luftvåbnets maskintyper.
    • Bombetyper og deres virkninger.
    • Radioaktiv krigsførelse.
    • Det militære luftforsvar.
  • Civilforsvarets opgaver og organisation.


Senere krav til beredskabsmærket[redigér]

I den lille bog om duelighedstegn, udgivet i 1969 af Pigespejdernes Fællesråd og dermed gældende for Det Danske Pigespejderkorps og KFUK-spejderne, står om beredskabsmærket, at det kan bæres af enhver, der er fyldt 14 år og har taget duelighedstegnene Brandværn, Førstehjælp, Ordonnans og Oplyser. De 2 første forudsættes nogenlunde bekendt i grove træk, mens Ordonnans er mere up to date og Oplyser nok kræver en forklaring:

  • Ordonnans:
    • Kunne modtage en mundtlig melding på ca. 25 ord og aflevere den uden meningsforstyrrende fejl efter i spejderløb at have tilbagelagt en strækning på 2 km.
    • Kunne give en besked eller en instruktion. Skrive et referat på ca 200 ord i kort og klar form.
    • Kunne modtage og afgive besked pr. telefon.
    • Kunne benytte de lokale telefonbøger og rigstelefonkataloget
    • Kunne vise vej i din by, benytte et målebordsblad og følge en ruteskitse.
    • Kunne cykle 15 km på 1 time og foretage simple cykelreparationer.
    • På mindre end en time til fods kunne følge en rute på 5 km efter 10 minutters betragtning af den på kortet udpegede rute (der ikke må følge skovstier eller gå tværs gennem terrænet).
    • Kunne tegne en ruteskitse efter diktat.
  • Oplyser:
    • Have færdigheder i at benytte "Danmarks Rejseforbindelser"
    • Vide, hvor man skal henvende sig for at få et pas.
    • Kunne benytte Kraks vejviser og rigstelefonkataloget
    • Kunne udfylde adressekort og afsende pakker til såvel indland som udland, udfylde og afsende postanvisninger, giroanvisninger, postopkrævninger og fragtbreve samt ekspres- og søndagsbreve.
    • Kunne afsende telegrammer såvel telefonisk som skriftligt
    • Kende åbningstiderne for de lokale banker, posthuse og jernbanestationer og i større byer vide, hvor lægevagt, natapotek og politistation findes
    • Have kendskab til "Trap".

De civilforsvarsmæssige aspekter som håndtering af kemisk, biologisk og radioaktiv krigsførelse er faldet bort. De var stadig aktuelle i Bestemmelser for Duelighedstegn, 10. udgave 1962.


Se også[redigér]