Welcome to the ScoutWiki Network

Besættelsen

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning

Besættelsen (9. april 1940 - 5. maj 1945 (Bornholm til 5. april 1946)) var den periode under det meste af anden verdenskrig hvor Danmark var besat af fremmede militære styrker. Det skal vi ikke skrive så meget om på SpejderWki, men Besættelsen påvirkede alle danskere med bl.a. vareknaphed, spærretid og mørkelægning. Det ramte selvfølgelig også spejderne. I korpsene var der en udmærket struktur, og man kunne nemt samle spejdere til opgaver til støtte for samfundet.

Spejderkorpsene enedes efter 9. april om at spejderne ikke skulle bære uniform. Dette forbud blev dog ophævet igen 24. april[1]

Efter 29. august 1943 (tyskerne afvæbner militæret og regeringen træder tilbage) lå spejderarbejdet stille mange steder; i flere byer var der uniforms- og mødeforbud, og spærretiden umuliggjorde megen mødevirksomhed[2].

Beredskab

Allerede 31. august 1939 oprettedes Spejdernes Hjælpekorps og få dage senere var 300 spejdere klar til at træde til. Man erkendte hurtigt at en særlig uddannelse var påkrævet, og i 1940 indførtes beredskabsmærket.

I 1940 oprettede man også Spejdernes Ordonnanskorps med det formål at bistå myndighederne med en meldetjeneste.

Spejderne støttede også op om Røde Kors' arbejde ligesom mange med religiøst engagement involverede sig i Kirkens Front, der mest bidrog med forplejning i krigens sidste år og særligt efter befrielsen til både frihedskæmpere og flygtninge[3]


Nytte i samfundet

På foranledning af kronprinsesse Ingrid mødtes de 4 spejderkorps for at aftale et nærmere samarbejde. Der var brug for en koordineret indsats i samfundet. Allerede i 1940 samlede spejderne frugt sammen til marmeladekogning. Lignende projekter så dagens lys gennem besættelsestiden.


Vareknaphed

Annonce fra FDF's depot bag på Danske Drenges Jul 1945, der viser at et halvt årefter krigens slutning var vareknapheden stadig udtalt

Under besættelsen var der mangel på stort set alt, og det ramte også spejderne, der ikke kunne få materialer til lejrudstyr og uniformer m.m. Det var ikke ualmindeligt at se spejderuniformer, der var forlænget med andet stof efterhånden som spejderen voksede ud af den. Selv om uniformsforbuddet var ophævet for spejdere, holdt mange lav profil alligevel. Rationeringen på fødevarer gav nogle praktiske problemer med større lejre, hvor det var besværligt at skaffe maden.

Modstandskampen

Gennem besættelsestiden var der en stigende utilfredshed i befolkningen over tingenes tilstand, og specielt da politi og militær blev interneret, udmøntede modstandsviljen i befolkningen sig til et stigende antal modstandsgrupper og -aktioner. Blandt spejdernes allerede etablerede netværk var der måske en egnet grobund for modstandsarbejdet i roverklanerne og blandt førerne. I Nationalmuseets database over modstandsfolk nævnes i biografierne gerne skole, uddannelse og evt. militærtjeneste. Derudover anføres det som regel hvis den pågældende modstandsmand var med i et Spejderkorps. Dem var der faktisk en del af.

De faldne modstandsfolk med tilknytning til DDS er mindet på mindestenen på Hylkedam, og ved for eksempel at se på modstandsdatabasens biografi over Torben Halkier[4], angives det at størsteparten af hans spejdergruppe var aktive i modstandskampen. På mindestenen på Hylkedam (og på billedet i modstandsdatabasen) kan man så læse at han var medlem af Vedels Egne.

Også i andre organisationer var der aktive i frihedskampen. Præsternes Uofficielle Forening (PUF) blev stiftet 1943 af sognepræsten Thorkild Glahn efter mordet på præsten Kaj Munk. Glahn var i øvrigt svoger til Ludvig Valentiner og selv kredsfører i FDF. PUF var et informationssystem mellem præster, og et beredskab til den mulige situation at kirken brød med statsmagten. Andre illegale aktiviteter nød godt af PUFs netværk, blandt andet flugtruterne til Sverige for allierede flyvere. Året efter kom Kirkelig hjælpeforening til, og kom hurtigt til at hedde Kirkens Front. Formålet her var at skabe lagre af fødevarer i tilfælde af at alle forsyningslinjer blev afskåret. Madlagrene blev særdeles nyttige efter besættelsen Organisationen havde også deltagere fra KFUM og KFUK samt disses spejderkorps.

Der deltog også FDF'ere i modstandskampen, og her kunne man også notere faldne. De er mindet på Mindestenen på Sletten ved Himmelbjerget

Ligeledes var der KFUM-spejdere, der faldt under besættelsen. De er vist ikke mindet samlet.

I bogen Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen beskrives hvorledes GilwellhyttenStoredam blev brugt til underbringning af illegale personer og jøder på vej til Sverige. Selve modstandsarbejdet nævnes ikke stort, men hytten nævnes også brugt til træning af modstandsgrupper - kravet var blot at både deltagerne og deres aktiviteter skulle kunne gå for spejdere og spejderaktiviteter overfor utrænede øjne. Selv skydetræning var muligt i omegnen - der var et par grusgrave, der dæmpede lyden tilpas.

Flere andre steder fandt lignende træning sted i større eller mindre omfang. På FDF's sommerlejr Venøborg på Venø nær Struer etableredes en lejr for sabotører, vistnok med formålet at de her kunne gå under jorden og hvile ud, men flere steder omtales den som træningslejr eller sabotørskole[5][6]. På et tidspunkt anså man det for usikkert at fortsætte aktiviteten på Venø, og man flyttede den til Hvidemose mellem Skive og Holstebro.

Scoutskolen Gränna

Foruden størsteparten af de danske jøder var der en del andre danskere, der flygtede til Sverige. Mange af dem var modstandsfolk, der var blevet afsløret og på den måde undgik anholdelse. Andre var danske militærfolk, der undgik internering ved angrebene 29. august 1943. Disse soldater søgte til Sverige for dér at indgå i Den Danske Brigade. Der var en del børn og unge, der fulgtes med deres forældre til Sverige, ligesom enkelte teenagere allerede var engageret i illegale aktiviteter og måtte flygte til Sverige. Den danske flygtningeadministration oprettede (efter ide fra kaptajn Svend Læssøe Pedersen) en kostskole i Gränna for danske drenge, og hvor spejderaktiviteter var hovedindholdet. I alt 50 drenge i teenagealderen var på skolen i kortere eller længere tid. Der blev engageret spejderledere til at stå for uddannelsen af drengene, en lærer og en økonoma, der stod for forplejningen. Spejderlederne var Paul Meyer og Bent Gildsig, læreren var Anders Peter Hauerholt og økonomaen var en uriaspost, der led af skiftende besætning. Skolen åbnede officielt 4. april 1944 med 17 spejdere i alderen 14-17 år. Man flagede dansk, men gik i svenske scoutuniformer, da skolen på officiel vis var underlagt det lokale scoutkår og deltog som en selvfølge i aktiviteterne her..

På skolen trænedes orientering, signalering og mange andre spejderdiscipliner. En del af dem kunne bruges senere i livet under militærtjeneste, og det var de fleste af drengenes ønske at overgå til Den Danske Brigade når de nåede den krævede alder. Og det blev også resultatet: De æladste overgik til såkaldte Försvarsscouter og fik skydetræning, samt fik udleveret en stålhjelm til spejderuniformen. Af de 50 elever, der gik på skolen i dens 1½ års levetid, var der kun 13, der ikke kom i brigaden. [7]

Eftermæler

I årene efter krigen er der opsat talløse mindesmærker over faldne frihedskæmpere, både opsamlende som de ovennævnte, men også steder, hvor de faldne har haft en tilknytning: Skoler, byer, ved kirker etc. etc. Dertil kommer markeringer flere steder hvor de er faldet, i form af mindesten eller plaketter opsat på mure, i porte eller i baggårde. Der har ikke været nogen central registrering af disse mindesmærker, hvorfor den eneste måde at registrere alle på, har været solidt benarbejde. Dette arbejde blev udført af Det Danske Spejderkorps (i lighed med Operation Helleristning), hvor mange hundrede ældre spejdere har gennemgået deres lokalmiljø og optegnet og affotograferet mindesmærkerne. Dette arbejde fordoblede det antal mindesmærker, man i forvejen kendte til ved Frihedsmuseet[8]

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Pigespejderbogen 1945 s 41
  2. pigespejderbogen 1945 s41
  3. http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kirkens-frihedsk%C3%A6mpere-var-skytsengle-og-sm%C3%B8rrebr%C3%B8dsjomfruer
  4. http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?8347
  5. http://www.vinderup-egnshistorie.dk/artikler/VisArtikel.php?Artikel=Sahl/Sabotoerskolen/sabotorskolen.htm
  6. http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?7718
  7. Fra spejder til soldat udgivet af den Danske Brigadeforening (DANFORCE) og trykt på Flyvevåbnets Specialskole 1994.
  8. Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45 side 11