Borgerdydgruppen

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Borgerdydtroppen var en KFUM-spejdergruppe på Østerbro, en såkaldt skoletrop, der stort set kun havde spejdere fra een skole (Øster Borgerdyd) og havde rekrutteringsgrundlaget dér. Torkil Søager har beskrevet troppens start i sin lille bog, Borgerdydgruppen 1919-1929. Der er senere udgivet en beretning om gruppen i forbindelse med både 25- og 50-årsjubilæet. Det er nok sjældent at en spejdergruppes historie er så nøje beskrevet og lige til at få på statsbiblioteket.

Øster Borgerdydskolen havde en ugle som logo, og troppens lokale kaldtes derfor for uglereden, og tropsbladet hed Strix Bubo. Strix og bubo er latinske betegnelse for to slægter af de egentlige ugler. At det var en skoletrop betød at spejderne gik på samme skole, og at rekrutteringsgrundlaget var skolens yngre elever. Det skete ved at man i begyndelsen af skoleåret agiterede blandt drengene fra 1. mellem. De, der lod sig fange af spejderarbejdet blev så fyldt i en nyoprettet patrulje med en erfaren patruljeleder. Kom der mange et år, måtte der oprettes to patruljer. I Borgerdydtroppens jubilæumsskrift er der år for år nævnt det nye patruljenavn, og det er tydeligt at navne genbruges efter nogle år.

Gruppens start

I skriftet Borgerdydgruppen 1919-1929 skriver Torkil Søager om gruppens oprettelse - Frede Brodtkorb, en lærer med FDF-baggrund, kommer til skolen og vil starte spejderarbejde op, men FDF drev på det tidspunkt ikke friluftsarbejde i tilstrækkelig grad, så det blev en spejdergruppe med tilhørsforhold til KFUM-spejderne, selv om Det Danske Spejderkorps også var på strandhugst blandt skolens elever.

Allerede i 1916-17 arrangeredes flere udflugter med de interesserede blandt skolens ældre elever, og i pinsen 1917 deltog 660 elever i KFUMs sommerlejr ved Jægerspris. Endelig i efteråret 1918 lagde man sig fast på at blive tilknyttet KFUM-korpset, og 17. december kom rektors tilladelse, så Brodtkorb og en Valdemar Bang kunne udnævnes til KFUM-spejdere ved nytårsparaden og påbegynde grundlæggelsen af troppen, der blev stiftet den 12. april. Ca 150 drenge mødte op til foredrag, lysbilleder m.m. og 56 meldte sig ind. Faktisk var gruppen startet allerede 1. januar på papiret, idet den nævnes i en korpsbefaling i forbindelse med mønstringen 1. januar 1919. Her nævnes også at den hidtidige 1. division deltes i tre divisioner, og dækker det københavnske sammen med Frederiksberg Division. Fra starten indgik Borgerdydtroppen i 4. Division[1] som 5te trop (med grønt tørklæde)[2].

Det kommende efterår (1919) var troppen så stor (75 spejdere) at den blev delt i tre troppe[3]. Søager beskriver i det efterfølgende om de første års ture og turneringer, hvor troppene vandt - af og til stort - over de fleste andre.

1920'erne

I februar 1920 hjalp spejderne ved ankomsten af 'wienerbørnene' - ca 600 små drenge og piger, der skulle have 'luftforandring' efter krigens hårde liv. Det blev til en række tjanser med modtagelse af børn, indsamling af tøj til polakker m.m.

På vej til korpslejren på Skamlingsbanken tog man afsted nogle dage før, så man kunne være med da Sønderjylland skulle være dansk igen - troppen gik til Frederikshøj, og var ikke alene med da kongen red over grænsen på den hvide hest, men hjalp endda politiet med afspærring, så de havde de fineste pladser[4].


I februar 1922 skiftede korpsets 4. division tørklæde fra grønt til skotskternet - hvilken klantern kommer Søager desværre ikke ind på, men omtrent samme mønster blev taget i brug i 11' københavnske Division (senere Østerbro Division (~1944)), da 4' Division blev nedlagt i 1929[5].

12. februar 1923 indstiftede korpset spejderdagen, en slags årligt tilbagevendende fundraisingdag med lodsedler og forestillinger.

Beskrivelsen fra 1924-afsnittet om den 2. verdensjamboree giver lidt ekstra til historien; At Danmark vandt tovtrækningskonkurrencen - og endda pokalen til ejendom, og at de store lejrbål, der blev afholdt i Dyrehaven, blev besøgt af 'tusinder' af københavnere, der var med sammen med drengene.

Efter jamboreen slog en stigende afmatning igennem i troppen; hvor der 2 år før havde været 80-100 spejdere i troppen(e), var der ikke mange møde- og turaktive tilbage, og da man besluttede at udelukke spejdere, der udeblev 3 gange i træk uden gyldig grund, faldt medlemstallet til 20.

I 1925 skete en opløsning af divisionen, idet 1. ,2. ,3. og 4. trop gik til andre divisioner, så det kun var Borgerdydgruppen og Metropolitantroppen (lukket ca 1934), der forblev i 4. division. Divisionen forblev division med to grupper indtil 1929[6].

I 1926 fik gruppen sit blad - Sophus, der året efter omdøbtes til Strix Bubo, der hidtil havde været betegnelsen for tropsstaben. I Væbneren 1965/3 bekendtgjordes et 40-års jubilæum for bladet - nogen har regnet forkert.

Jamboreen ved Liverpool (3. verdensjamboree), hvor man regner med 50.000 deltagere - heriblandt 16 fra Borgerdydtroppen.

Om tæveøvelser skriver man i 25-års jubilæumsbogen om en fejde i november 1928, hvor de tævede Gøngetroppen (sikkert samme division?), og tabte til Pawnee Pahli-troppen fra Vesterbrodivisionen, som i øvrigt havde sejret i den store øvelse på Trelde Næs i 1925.

I november 1929 - skrives det videre - indviedes den nye Uglereden. Cirka samtidig overtager Torkil Søager troppen.

1930'erne

1. januar 1930 nedlagdes 4. Division, og grupperne overgik til 2. Københavnske Division. I efteråret 1931 oprettedes en gamle-drenge-patrulje, eler RS-kreds til de, der var for gamle til patruljerne. Roverne i gruppen dannede en klan - Borgkredsen[7]. De tidligere spejdere i gruppen samledes i en forening - Veteranerne - hvor der i 1969 var knap 100 medlemmer. Veteranerne blev stiftet 21. november 1930 og en af de drivende kræfter i oprettelsen og de efterfølgende 40+ års drift var Torkil Søager, der iøvrigt var foreningens eneste æresmedlem[8]. Vikingetroppen nævnes i 25-års jubilæumsbogen; de holdt i 1937 en 6-årsfest(?) lederne/veteranerne imellem i deres træhus på Fabrikvej. Ligeledes holdtes en fest i Falkebo på Trøjborgvej i 1939[9]

1940'erne

Gruppen deltog på korpslejren ved Sønderborg, og turen dertil foregik som vandrelejr. Sammen med Vikingestammen tog de toget til Nyborg, hvor kærren ventede. Behørigt læsset, blev den trukket til nær Egeskov, hvor de 25 spejdere overnattede på en mark. Næste nat var ved Fåborg, og dagen efter tog de færgen til Mommark og gik de sidste 18 km til lejren[10] I 1946 var gruppen med i 2. division. Divisionerne blev lagt om omkring 1950, så gruppen kom med i Borgdivisionen sammen med 6-7 andre grupper. I jubilæumsskriftet nævnes flere gange en anden gruppe - Vikingerne (Vikingestammen?)[11], som de dystede imod i den årlige håndboldturnering om Peter Svupstiks Vandrepokal.

Uglereden

Troppen holdt i de første år møder enten på skolen eller i KFUM's lokaler, og patruljemøderne foregik hjemme hos patruljernes medlemmer. I 1926 rykker troppen ind i nogle kælderlokaler i Ribegade 20 på Østerbro. I 25-års-jubilæumsbogen angives det at troppen i november 1929 flyttede til bedre lokaler i Stockholmsgade, i nogle kælderlokaler på hjørnet af Stockholms plads (Nu Hjalmar Brantings Plads). Lokalet skulle under krigen samtidig være beskyttelsesrum for ejendommen - lidt ubelejligt, da de fleste førere og ridderspejdere var i modstandsbevægelsen, og materielkasserne gerne var fyldt med våben[12].

1950'erne

I jubilæumsskriftet angives bl.a. at gruppen havde tre førere med på den første World Scout Indaba i 1952[13]. Gruppen havde indtil 1955 brugsret over et grundstykke på Høje Sandbjerggård, men aftalen bortfaldt ved ejerskifte, så man måtte igen nøjes med skolens lejrskole ved Slagslunde.

Rekrutteringsgrundlaget for gruppen var ideelt fra 1. mellem, hvor skolen optog ca 60 hvert år. Men den nye skolelov fra 1959 afskaffede mellemskolen, så yngste klasse på skolen blev 1. real, svarende til 3. mellem (8. skoleår). Derfor blev man nødt til at rekruttere drenge andetsteds. Da ca 60% af spejderne havde gået på Krebs' skole i den anden ende af Stockholmsgade, fik man lov at agitere dér blandt de nyoprykkede 6.-klasser[14].


Borgerdydgruppen blev nedlagt på grund af ledermangel i efteråret 1973. Ligeledes er deres 'rivaler' Metropolitantroppen også nedlagt forlængst. Ironisk nok er begge spejdergruppers oprindelige eksistensgrundlag, Østre Borgerdyd Gymnasium og Metropolitanskolen, lagt sammen i 2010 til Gefion Gymnasium.

En af problemerne ved gruppens nedlæggelse var hvad man skulle gøre ved gruppens grund i Ny Hammersholt. Grunden var anskaffet først i 1960'erne, og man havde på stedet rejst en hytte, Bubobo. Divisionen - Roland Philipps Division - overtog grunden mod betaling af omkostningerne ved ejerskiftet. I dag er grunden delt mellem KFUM-spejderne og Hellerup Gruppe, og der er to hytter og en (påbegyndt) shelter på området.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 10
  2. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 14
  3. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 18
  4. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 22
  5. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 27
  6. Borgerdydgruppen 919-1944 s. 36
  7. Borgerdydtroppen 1919-1969 side 40
  8. Borgerdydtroppen 1919-1969 side 89
  9. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 88
  10. Væbneren 1946#9
  11. Borgerdydgruppen 1919-1944s. 67
  12. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 9
  13. Borgerdydtroppen 1919-1969 side 29
  14. Borgerdydtroppen 1919-1969 side 65
  • Borgerdydgruppen 1919-1929 af Torkil Søager
  • Borgerdydgruppen 1919-1944 af Niels Chr. Østergaard.
  • Borgerdydgruppen 1919-1969 af Povl Helms m.fl.