Brahetrolleborg 1936

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Brahetrolleborg 1936
Organisation Det Danske Pigespejderkorps
Lejrtype Korpslejr
Dato 3. juli - 13. juli 1936
Sted Brahetrolleborg
Lejrchef/er Elisabeth Flagstad
Naga Haugwitz
Ida Thorbek
Hanna Lund


Det Danske Pigespejderkorps holdt korpslejr i 1936 på Brahetrolleborg. En pudsighed blandt ordensreglerne var at spejderne ikke måtte være i besiddelse af tændstikker. Årsagen var nok al den halm, de sov i. Lejrkontingentet var 22 kr.

Lejren havde besøg fra udlandet - i lejrhåndbogen er nævnt 34 lande: Australien, Belgien, Brazilien, Canada, Czechoslovakiet, Danmark (KFUK), Egypten, Estland, England, Frankrig, Ulster, Ungarn, Irland, Island, Japan, Letland, Litauen, Luxenbourg, Holland, New Zealand, Norge, Polem, Sydafrika, Finland, Sverige, Schweitz, USA, Østrig, Kina, Grækenland, Portugal, Rumænien, Armenien.


Lejrprogram

  • Fredag: Ankomst, lejrslagning.
  • Lørdag: Morgenandagt, morgenparade, lejrarbejde og aftenparade.
  • Søndag: Morgenparade, gudstjeneste (protestantisk og katolsk), aftenparade.
  • Mandag: Turneringsdag. Resultater og præmieuddeling ved aftenparaden.
  • Tirsdag: Morgenparade, andagt og aftenparade.
  • Onsdag: Morgenparade, andagt og aftenparade.
  • Torsdag: Morgenparade, andagt og aftenparade.
  • Fredag: Morgenparade, andagt og aftenparade.
  • Lørdag: Morgenparade, andagt og aftenparade.
  • Søndag: Morgenparade, gudstjeneste og aftenparade.
  • Mandag: Lejrnedbrydning og afrejse.

Turneringen var om Hans Majestæts Kongelige Pokal. Hvert hold bestod af seks spejdere, der tilsammen ikke måtte være over 96 år, og ingen måtte være over 20. Holdet fordelte selv deres deltagere på seks enkeltmandsopgaver: Altmuligmand, cykellapning og -pakning, Iagttagelsesleg, knobopgave, lapning og stopning af bomuldstøj samt tænde bål og bringe en kedel vand i kog.

Holdopgaver, hvor holdet deltog samlet:

  • Madlavning (en kødret og bagning)
  • Konduiteopgave (ingen info på forhånd)
  • Teltrejsning
  • Stik, længdekast, boldleg.
  • Lejrarbejde: Jasminbusk, skostativ, rygsækstativ.
  • Orden (bedømtes løbende gennem hele turneringen).