The ScoutWiki Network server was offline since Friday 26th April because of a boot problem in the host server. All services should be back to normal since Sunday 12:00 (UTC). We apologise for any inconvenience caused by the outage.

Christian Reinhard

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning
Bagsiden af Onkel Jørgen og Tage, der skriver lidt om forfatteren og andre af hans bøger.

Christian Reinhard var en dansk forfatter, død 1971[1]. Han var ofte nærmest missionerende i sine romaner[2]. I nogle af sine bøger skrev han om ungdomsbevægelserne, mest FDF, men også om spejdere, gerne uspecificeret med hensyn til korps. I Onkel Jørgen og Tage tager hovedpersonen (Tage) afstand fra FDF'ernes påståede militarisering ved konsekvent at kalde det en 'forbundsdragt' og ikke en 'unifom', da Uniform er noget med Kioskbude og Soldater, og FDF er hverken Budekspres eller noget med Militær[3]. Christian Reinhard kan regnes blandt spejderforfatterne.

Hvad Christian Reinhard i praksis havde at skaffe med spejderne og FDF'erne, skal man nok i arkiverne efter. Dog fortælles det i afhandlingen Per Biensø: Cay Lembcke, Spejdersport og Fascisme, 1910-1923[4] at han overtog redaktørposten for Dansk Spejderforbunds medlemsblad Spejderen efter Fornjotur i februar 1923 (og sandsynligvis tiden ud til genforeningen i marts 1924).

Bibliografi

  • Nu Ranker vi Ryggen 1922. Danske Drenges Forlag.
    • 10 korte historier, 5 med afsæt i spejdere eller FDF'ere, tilegnet forfatteren og FDF'eren Rudolf Bruhn.
  • Baalets Sønner 1923 E. Jespersens Forlag.
    • Erik passerer ved et tilfælde nogle spejderes lejrbål og bliver grebet af stemningen. Han får senere talt med patruljeføreren Helge, der får ham med i patruljen. Erik gror til som en dygtig spejder, men så kommer konfirmationen og en læreplads i en provinsby. Han kommer i skidt selskab, men et skub får ham i rillen igen.
  • Nationens drenge og deres førere 1923. E. Jespersens Forlag.
    • En oplysende bog om de danske drenges fritidsinteresser rent foreningsmæssigt. En kort, samtidig gennemgang af KFUM, KFUM-Spejderne, FDF, Dansk Spejderforbund, Det Danske Spejderkorps, Epsworth-spejderne og DUI. 32 sider - bare den havde været lidt tykkere.
  • Manegens Børn : Fortælling for Ungdommen 1924. E. Jespersens Forlag.
  • Mystik 1924
  • Pedro 1924. E. Jespersens forlag - en historie om at give efter for de hænder, der er rede til at trække en svag sjæl ned. Ikke spejderrelevant.
  • Vi gaar under flyvende Faner 1925 Danske Drenges Forlag.
    • Thyge er væbner og patruljeleder, men mener at han har mistet gejsten og melder sig ud af kredsen på trods af kammeratskabet.
      • Bogen giver et godt billede af FDF anno 1925 - og titlen er første linje af en sang af Axel Buchardt/Svend Rehling, sunget første gang ved FDF's 20-års fest i 1922.
  • Paa egen Haand : Fortælling for Ungdommen 1925 Jespersen og Pio.
    • Troppen skal på sommerlejr til Bornholm, og de to patruljekammerater Carsten og Frank finder på at blive væk fra afrejsen og selv tage derover, så de kan lave lidt løjer med troppen. Det får de i fulde drag gjort, og får skaffet sig et eventyr eller to på halsen. De kommer også ud i at skulle tænke over hvad en god kammerat og en god spejder egentlig er.
      • Bogen fortæller intet om hvilket korps vi har mellem hænderne, men drengene mindes lejren ved Trælde Næs. Her havde KFUM-Spejderne korpslejr i 1925, men det er jo bogens udgivelsesår. Til gengæld havde Dansk Spejderforbund korpslejr dér i 1923, så det er en DDS-trop med en periode uden for DDS. Forfatteren var også tilknyttet DSF. Troppen havde en tropsassistent Vilhelm Jensen. Der fandtes i 1924 en tropsfører i gruppen Vedels Egne med navnet Vilhelm Hans Bjerregaard-Jensen.
  • Onkel Jørgen og Tage 1926. E. Jespersens Forlag.
    • Tage har det egentlig godt derhjemme, men sætter stor pris på sit venskab med en fjern slægtning, for nemheds skyld kaldet Onkel Jørgen. Denne forstår Tage og de problemer, en teenager har. Tage er også FDF'er og består væbnerprøven, hvilket betyder meget for ham.
  • Den tusende Mand : Fortælling for Ungdommen 1927 E. Jespersens Forlag.
    • Bogen er en slags fortsættelse af Paa egen Haand; vi følger her patruljelederen i Falkepatruljen, Erling, der gerne vil have sin allerbedste kammerat Børge med i patruljen, nu han er flyttet til byen. Det går ikke lige som ønsket, og vi introduceres til begrebet Privatspejder, der er forfatterens oversættelse af Lone scouts. Vi introduceres ganske kort til John Hargrave og hans Lone Craft. Bogens titel er taget fra et digt af Rudyard Kipling:The Thousandth Man, der refereres til nogle gange gennem bogen.
  • Den ensomme ulv, Jespersen og Pios Forlag. 1928?
    • En fortsættelse af Baalets Sønner - Erik er kommet på rette bane igen og gør sit til at hjælpe Aage, der er kommet i samme dumme situation som han selv var i. Det koster en fæl konflikt med byens udskud.
  • Mands Vilje
  • Mands Mod 1929. Hasselbalch
  • Den fremmede 1930
  • Profeten Mika : en Fortælling om en Lærer 1930 Hasselbalch. Ikke spejderrelevant - en klasse og deres lærer.
  • Stormnatten 1931. En fremtidshistorie om spionage. Der optræder et par fhv. spejdere.
  • Arv og Gæld : Fortælling for Ungdommen 1932 Jespersen og Pio


Dertil har Christian Reinhard oversat (spejder)bøger fra engelsk, i hvert fald bøgerne om Ned Nestor.

Se også

Kilder og eksterne henvisninger

  1. litteraturpriser.dk
  2. Mette Winge:Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 303
  3. Onkel Jørgen og Tage side 95
  4. http://projekter.aau.dk/projekter/files/6140083/Cay%20Lembcke,%20spejdersport%20og%20fascisme%201910-1923.pdf