Dansk Spejderkorps Sydslesvig
Dansk Spejderkorps Sydslesvig | ||
---|---|---|
| ||
Motto | Vær Beredt | |
Køn | Begge | |
Land | Tyskland | |
Grundlagt | 10. august 1919 | |
Spejderchef | Kira Kutscher | |
SpejderWikiforkortelse | DSS | |
Hjemmeside | http://www.spejder.de |
Dansk Spejderkorps Sydslesvig (DSS) er et dansk spejderkorps i Sydslesvig med ca. 600 medlemmer (2013). Spejderarbejdet foregår i 13 lokale grupper i hele Sydslesvig. Korpset er knyttet til Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SDU). Dansk Spejderkorps Sydslesvig er for børn og unge af begge køn og gennem fællesrådene i Danmark internationalt anerkendt. Hvert 4. år arrangerer korpset en jamborette på sit eget spejdercenter Tydal. Den sidste jamborette fandt sted i 2019. Uniformerne er mørkeblå, og tørklæderne er gule. Korpslogoet viser spejderliljen sammen med et kløverblad i de sønderjyske (blå og gul) og danske farver (rød og hvid).
- Uddybende artikel: Dansk Spejderkorps Sydslesvigs historie.
Korpset blev stiftet 10. august 1919[1] i Flensborg som Dansk Spejderkorps Flensborg. To år senere, i 1921, startede Flensborg Pigespejdertrop. I 1931 blev de to foreninger sammensluttet. I 1933 ændredes navnet til Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Spejderkorpsets formål er samle børn og unge af den danske folkedel om et spejderliv i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé og give dem mulighed for at udvikle selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.
Korpset omfatter flokke (ulve/mejser), troppe og klaner ligesom i Danmark og et spejderorkester. Voksne spejdere er sammensluttet i et Sankt Georgs Gilde i Flensborg. I Eggebæk lidt syd for Flensborg driver korpset Spejdergården Tydal. Tydal er et sydslesvigsk spejdercenter med enkelte hytter og lejrpladser til cirka 800 deltagere. Pladsen ligger midt i en naturfredet dal ved Trenen. I Tydals hovedgård driver korpset et spejdermuseum.
H.E. Greve Ingolf af Rosenborg er protektor for Dansk Spejderkorps Sydslesvig.
Grupper
Grundet korpsets begrænsede geografiske udstrækning er grupperne indordnet direkte under korpset. Korpset rummer følgende grupper:
Gruppe | By | Tørklæde |
Dige Gruppe | Nykirke. | |
Karsten Thomsen Gruppe | Langbjerg. | |
Ansgar Gruppe | Flensborg. | |
Angelbo Gruppe | Husby. | |
Slesvig Gruppe | Schleswig. | . |
Stjerne Gruppe | Husum. | |
Kærne Gruppe | Store Vi. | |
Arns Herred Gruppe | Treja. | . |
Ejder Gruppe | Rendsborg. | |
Yggdrasil Gruppe | Medelby. | . |
Bjerg Gruppe | Ascheffel. | . |
Spejderorkesteret (DSS) | Slesvig. | |
Christians Pris - Søspejderne | Kiel. | |
Nedlagte grupper | ||
Ugle Herred Gruppe (Nedlagt?) | Eggebeck | |
Torsbjerg Gruppe | Sønder Brarup | |
Kaj Munk Flok og Trop | Kappel | |
Ladelund Trop | Ladelund | |
Marskens Folk | Ny?Nedlagt? | |
Mølle Gruppe | Skovlund | |
Sli Flok | Karby | |
Skjoldunge Trop[2] | Flensborg | |
Absalon Trop | ||
Kong Gorms Trop | ||
Knud Lavard Trop | Slesvig | |
Husum Trop (Rovfuglestammen) | ||
Marskens Sønner | Nibøl | |
Oksevejs Trop | Læk | |
Sct. Knud Trop | Flensborg | |
Søspejder Flensborg | Blad hed Peder Most | |
Hejmdal Trop | Flensborg | |