The wikis have been moved to another server on 26 January 2021. If you see any problems, please let us know as soon as possible and we will try to solve them.

Dronning Elizabeth 2.

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
daværende Prinsesse Elizabeth som sea ranger i 1944.

Hendes Majestæt Dronning Elizabeth 2. født 21. april 1926 er den engelske dronning. Hun er gift med Prins Philip, der i øvrigt er oldebarn til den danske konge Christian 9.

Da Elizabeth var ung, ville hun gerne være spejder, og man så det som en velkommen mulighed for hende at kunne omgås andre unge, da hun altid havde modtaget privatundervisning. Man dannede en spejdergruppe - 1st Buckingham Palace Company[1] - og lod Elizabeth indtræde som patruljeassistent i Isfuglepatruljen med hendes grand-grandkusine Patricia Mountbatten som patruljeleder. Der var 20 piger i troppen, børn af kongefamilien og af ansatte på slottet. Troppen mødtes første gang 9 Juni 1937, og fortsatte med en enkelt pause på grund af The London Blitz i 1940-1941, men genstartedes 1942 på Windsor[2]. Deres tropsleder var Violet Synge, den daværende spejderchef for de engelske pigespejdere. Samtidig åbnedes en brownie-flok for prinsesse Margaret, Elizabeths lillesøster[3]. Flokken havde 14 medlemmer.

Prinsesse Elizabeth blev senere patruljeleder, og de billeder, der findes af hende i den uniform, viser at hun er i svalepatruljen[4].

Prinsesse Margaret fortsatte som spejder i troppen, og på et tidspunkt skiftede de to søstre til at blive sea rangers - pige-søspejdere.

Prinsesse Margaret fortsatte sin interesse for spejderbevægelsen og var formand for pigespejderne i England[5] fra 1965 til sin død i 2002.

1st Buckingham Palace Company genopstod i 1959 for Prinsesse Anne, Dronning Elizabeths og Prins Philips datter.

Sønnen Prins Andrew var også spejder - først ulveunge i 1st. St. Marylebone Cub Scout Pack[6], og da han begyndte på kostskole, blev der dannet en ulveflok dér. Da Andrew nåede spejderalderen, blev der dannet en trop også. [7]

Kilder og eksterne henvisninger