Duelighedstegn
Et Duelighedstegn er et stofmærke til at sy på uniformen når man har gjort sig fortjent til det, dvs. vist at man kan det krævede inden for det pågældende emne.
Der er forskellige holdninger til begrebet duelighedstegn, ligesom navnet i mange korps er ændret så det passer bedre til korpsets indgangsvinkel. I nogle korps rundt om i verden er duelighedstegn centrale i spejderarbejdet og den enkelte spejder vælger nærmest sommerlejr ud fra hvilke mærker han/hun vil tage (BSA), mens andre steder er det fællesskab, samarbejde og oplevelser, der prioriteres.
I DDS måtte man forny arbejdsstoffet efter sammenlægningen af DDS og DDP i 1973. Resultatet blev en bred vifte af emner, hvor der kunne tages duelighedstegn i 3 sværhedsgrader. Hvert emne var beskrevet i sit eget hæfte, Impulshæfterne. I dag er navnet duelighedstegn afskaffet til fordel for aktivitetsmærker, færdighedsmærker og forløbsmærker. Uniformsvejledningen fordrer, at færdighedsmærker bæres øverst på højre uniformsærme med forløbsmærker længere nede på ærmet, mens aktivitets- og lejrmærker bæres på venstre ærme; der er dog åbenhed for at der laves lokale bestemmelser i grupperne.[1]
I KFUM-Spejderne har man nogle basismærker (med trænavne), der er inddelt i 7 aldersgrupper. Derudover er der børnemærker, ungemærker og vippemærker, der kan tages af flere aldersgrupper.
De grønne pigespejdere har engagementsmærker og udfordringsmærker.
De Gule Spejdere har duelighedstegn til alle 4 aldersgrupper (også pionererne på 18-24 år).
FDF har et andet mærkesystem med 25 emneområder i 10-11 niveauer. For at begrænse syarbejdet er mærkerne perler i forskellige niveaufarver. Der er så et særligt felt på uniformsærmet, der er forberedt til at holde perlerne.
Der findes uofficielle mærker i en slags parallelunivers til duelighedstegnene - de såkaldte periodemærker eller piratmærker. De er gerne opfundet/udviklet af en spejdergruppe, der så sælger mærker til andre grupper, der lader spejderne tage mærkerne, ganske som duelighedstegn. Det er mærker som shorty, shelty eller baconmærket.
Historiske duelighedstegn
Oprindeligt var spejderprøverne det umiddelbare værktøj til ranglistning af spejderne - fra ømfodsprøven til 1. klasses spejder og videre til væbnersnoren og riddersnoren. I spejderprøverne indgik krav på et vist antal duelighedtegn.
- I korpset/enes tidlige år var der ikke spejdere nok til at der var økonomisk grundlag for fremstilling af færdigvævede/syede duelighedstegn (produktionsapparatet var muligvis heller ikke det allermest optimale). Den enkelte spejder måtte selv brodere sit duelighedstegn ud fra en tegning. Et kig i Cay Lembckes Patrouilleøvelser for Drenge fra sommeren 1910 afslører at man allerede der havde en lille oversigt over de duelighedstegn, der kunne tages, men som sagt - mærkerne fandtes ikke IRL - dem skulle man selv brodere. Bogen er en oversættelse af Scouting for Boys og sikkert også anden tilgængelig litteratur, og mange ting er taget direkte fra The Boy Scout Association i forventning om at sådan blev det også i Danmark. Bemærk at DDS først blev stiftet i december 1910, så meget i Lembckes bog blev selvopfyldende profetier.
- Duelighedstegn DDS 1923
- Duelighedstegn DDP/KFUK 1958?
- Duelighedstegn DDS 1974
- Duelighedstegn DDS 2018
- Væbnermærkerne FDF 1930
KFUM-Spejderne
KFUM-Spejderne har gennem årende haft flere forskellige systemer for derres dulighedstegn. I Borgerdydgruppens jubilæumsbog 1944 står der ved 1919, at der var 12 duelighedstegn at tage, alle ret vanskelige og krævende. Der nævnedes elektrikermærket, ordonnansmærket, astronommærket og zoologmærket[2].
Systemoversigt
B-P om duelighedstegn
På et ret tidligt tidspunkt i duelighedstegnenes historie blev det et problem at man nogle steder var meget strikse med en direkte eksamination af spejderen, forventende at han var ekspert i emneområdet. Det adresserede B-P i hans 'outlook' - artikler, han skrev i lederbladet The Scouter. Han pointerede at det ikke var meningen at mærkerne var en eksamen, men nærmere en måde at inspirere spejderne til at prøve emneområder af og derigennem lære mere om spejderiet og om sig selv, og måske finde sig en god fritidsinteresse. Han benyttede analogien i at springe over et hegn; det bedste var at begynde med de lave hegn og gradvist træne sig op, men stilles spejderen første gang overfor en høj stenmur, vil han sandsynligvis aldrig prøve det første spring[3].:
Efficiency Badges WE have recently approved of a number of badges of efficiency, which it is hoped will serve as encouragement to Scouts to qualify themselves as useful men, whether at home or in a colony. While these were under consideration there reached us a complaint that in certain centres the difficulty of passing the tests for any badges was becoming so great that what had been an attractive measure for the boys was now fast becoming another " examination bugbear." This, I am afraid, is due to faults in the application of the idea. These badges are merely intended as an encouragement to a boy to take up a hobby or occupation and to make some sort of progress in it: they are a sign to an outsider that he has done so; they are not intended to signify that he is a master in the craft which he is tested in. Therefore, the examiners should not aim at too high a standard, especially in the first badge. Some are inclined to insist that their Scouts should be first-rate before they can get a badge. That is very right, in theory; you get a few boys pretty proficient in this way but our object is to get all the boys interested, and every boy started on one or two hobbies, so that he may eventually find that which suits him the best and which may offer him a career for life. The Scoutmaster who uses discretion in putting his boys at an easy fence or two to begin with will find them jumping with confidence and keenness, whereas if he gives them an upstanding stone wall to begin with, it makes them shy of leaping at all. At the same time we do not recommend the other extreme, of which there is also the danger, namely, that of almost giving away the badges on very slight knowledge of the subjects. It is a matter where examiners should use their sense and discretion, keeping the main aim in view. April, 1910
Eksterne henvisninger
- ↑ DDS' uniformsvejledning om mærkeplacering.
- ↑ Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 12
- ↑ http://www.thedump.scoutscan.com/outlook.pdf