Frederick Russell Burnham

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Bemærk at der i denne artikel også anvendes begrebet 'spejder' om de soldater, der udfører den militære gerning at oplede fjendlige styrker uden selv at blive opdaget.
Major Frederick Russell Burnham, Chef for Spejderne.
Burnham i B-P's streg. Matopos Hills, Rhodesia, 1896.

Frederick Russell Burnham (11. maj 1861 i Tivoli, Minnesota[1]1. september 1947) var en spejder i det amerikanske militær, og kendt for sin indsats for den engelske hær i kolonierne i Afrika, samt for at inspirere Robert Baden-Powell til at etablere den internationale spejderbevægelse.

Han er militært mest kendt for sin indsats i Anden Boerkrig, Den første Matabelekrig, og Den anden Matabelekrig.

Den britiske spejder, han senere blev ven og kampfælle med i Matabeleland - Baden-Powell - blev født i London-bydelen Paddington og gik i sine sidste skoleår på den berømte kostskole Charterhouse, hvor hans første erfaringer i det, der senere skulle blive spejderlivet, var at strejfe om i skovene udenfor skolens område (hvilket var strengt forbudt) og jage, nedlægge og tilberede småvildt uden at blive opdaget. Som nittenårig blev B-P optaget i hæren. De første år gjorde han tjeneste i Indien, og allerede fra begyndelsen havde han ambitioner om at blive spejder for hæren, og da disse mænd mødtes i 1896 (Burnham var 35, B-P 39) i Afrika, var B-P efterretningsofficer og vant til at klare sig i den vilde natur. Han havde førhen organiseret en mindre spejder-sektion i sit regiment, havde skrevet sin bog Reconnaissance and Scouting, og havde gjort tjeneste i Indien, Afghanistan, Natal og Ashanti (afrikanske regioner). Burnham var general Frederick Carringtons chef for spejderne, mens B-P var stabschef.

"Father of Scouting"

Burnham (siddende) & Baden-Powell (til højre) ved en begivenhed for drengespejdere, ca. 1910.

Burnham var allerede en anerkendt spejder/stifinder, da han første gang mødte Baden-Powell i den anden Matabelekrig. Deres baggrund var så forskellige som man kunne forestille sig: I sin barndom i et indianerreservat i Minnesota var Burnhams tidligste legekammerater indianerdrenge fra Sioux-stammen, og de stræbte mod at udmærke sig i sporingens kunst og tradition, og sammen drømte de om at blive store stifindere.

Som ganske lille overlevede han at hans hjem blev brændt ned af en flok fjendtlige indianere. Han blev gemt af sin mor i en bunke friskt korn, da hun ikke kunne bære ham, mens hun søgte tilflugt i en nærliggende lund. familien flyttede senere til Californien, og da hans far døde da han var 12, rejste hans mor og hans lillebror til en onkel østpå. Burnham blev i Los Angeles og ernærede han sig ved at jage vildt og ride for telegrafkompagniet Western Union i de californiske ørkener. Han nød at strejfe rundt i vildnisset og udvikle sine sporingsevner. Hans læremestre var erfarne stifindere fra det vestlige USA, og da han var 19, var han selv en erfaren stifinder, der jagede - og blev jaget af - Apache-indianerne. Han tog flere småtjanser hos fragtmænd, og kom i kontakt med smuglere. Faktisk var grænsefladen mellem disse noget uklar, så han lærte flere svindelnumre og måder at sende skjulte beskeder på.

På den tid var guldfeberen fremtrædende i det vestlige USA. Når der ikke lige var arbejde, brugte Burnham og hans venner tiden på at søge efter guld i Arizonas ørkener. Han havde heldet med sig flere gange, og fik sparet sammen til at gifte sig, købe en appelsinplantage og hente sin mor og 14-årige lillebror dertil. Der var også penge nok til at hans bedsteforældre kunne få lidt. At dyrke appelsiner var mere besværligt eng antaget, så han solgte sin andel i nogle miner og kastede sig over et vandingsprojekt, og supplerede sine indtægter med lejlighedsvise togter efter mineraler og metaller i Arizona, Utah og Washington.

Så kaldte Afrika. Burnham havde tidligere villet følge Stanley på jagten efter Nilens kilder, men chancen blev forpasset.

Den anden Matabelekrig blev udkæmpet mellem nybyggerne (i Afrika kaldet settlers) og Matabelefolket (nuværende Ndebelefolk) i det område, der i dag hedder Zimbabwe. Under belejringen af Bulawayo, den største by i området, red de to mænd ofte i Matobo-bakkerne, og det var her at Burnham først introducerede B-P til indianernes livsstil og teknikker, og lærte ham woodcraft, det man nok bedst kan oversætte til det, vi kender som spejderfærdigheder. B-P havde allerede skrevet en del om rekognoscering og sporing set fra en militær vinkel, men Burnham lærte ham mange nye aspekter, deriblandt om, hvordan man rejser i vildmarken uden kort og kompas, hvordan man opdager fare ved at iagttage dyrene, og de mange måder man kan finde drikkevand på.

B-P var så imponeret af Burnhams viden og praktiske kunnen, at han gerne nævnte ham som den mentor, han havde presset al viden ud af. Det var også i denne tid at B-P begyndte at bære sit senere kendetegn, Stetsons campaign hat, som Burnham brugte. Vi kender den idag som spejderhatten, men også fra sergenterne i flere dele af USA's militær, samt de rødjakkede betjente i Royal Canadian Mounted Police (RCMP). Begge mænd erkendte at krig som begreb var under stærk forandring og at den britiske hær burde tilpasse sig, så under deres rekognosceringsmissioner diskuterede de koncepterne for et bredt uddannelsesprogram i spejderfærdigheder for de unge soldater, hvor de skulle lære at spore og efterforske, få færdigheder i feltlivet og blive selvhjulpne i vildmarken - altsammen kundskaber, der ikke var nogen spejder i hele Afrika, der besad bedre end Burnham.

I sin første lærebog for spejdere - Aids to Scouting - beskrev B-P mange af de erfaringer, han lærte af Burnham, og denne bog blev senere brugt af drenge som en guide i udendørs sjov. Efter anmodning fra flere ungdomsledere besluttede B-P at ændre sin spejderlærebog til brug for drenge. Mens B-P gjorde arbejdet med at finpudse konceptet for drengespejderi, udgive Scouting for Boys og blive grundlægger af den internationale spejderbevægelse, blev Burnham kaldt for bevægelsens 'far'.


Burnham fik senere et nært venskab med andre involverede i den amerikanske del af spejderbevægelsen, som f. eks. Chief Scout Citizen Theodore Roosevelt og Chief Scout Forester Gifford Pinchot.

Boy Scouts of America (BSA) udråbte Burnham til æresspejder i 1927, og som tak for hans bemærkelsesværdige og ekstraordinære arbejde for spejderbevægelsen blev han tildelt den højeste æresbevisning i BSA, nemlig Sølvbøffelen i 1936. I resten af sit liv forblev han aktiv i spejderarbejdet på både regionalt og nationalt plan, og han skrev regelmæssigt sammen med B-P om aspekter af spejderarbejdet.

Den jordnære Burnham og B-P forblev nære venner i resten af deres lange liv. Den båndlagte periode for Burnham og B-P's breve, arkiveret i Yale- og Stanford-universitetet udløb i år 2000, og den sande dybde af deres venskab og kærlighed til spejderbevægelsen er hermed genopdaget. I 1931 læste Burnham talen, der tilegnede Mount Baden-Powell i Californien til hans gamle krigs- og spejderkammerat. Deres venskab og ligeværdige status i spejderverdenen er hyldet ved tilegnelsen af bjergtinden ved siden af Mount Burnham til ham selv.

Burnhams efterkommere fulgte i hans fodspor og er aktive både i spejderlivet og i militæret. Hans søn Roderick lod sig hverve til U.S.Army og kæmpede i første verdenskrig i Frankrig. Hans barnebarn, Frederick Russell Burnham II, var leder i BSA og veteran fra Vietnamkrigen. Hans Oldebarn, Russell Adam Burnham, er en Eagle Scout og blev kåret som årets soldat i U.S.Army i 2003.

Medaljer og dekorationer

Vigtige værker

Et lille udpluk af bibliografien:

  • Scouting on Two Continents. (1926)
  • Fra Alaska Til Kap: Pionerliv i Amerikas minelejre og på Sydafrikas højsletter (1929)
  • Scouting Against the Apache. The Boy Scout's Book of True Adventure, Fourteen Honorary Scouts, with foreword by Theodore Roosevelt and biographical notes by James E. West. (1931)
  • Taps for the Great Selous. Hunting Trails on Three Continents, Grinnell, George Bird, Kermit Roosevelt, W. Redmond Cross, and Prentiss N. Gray (1933)
  • Taking Chances. (1944)

Bøger – udvalgte titler

  • Real Soldiers of Fortune. Richard Harding Davis. (1906)
  • The Boys' Own Book of Adventurers. Albert Britt. (1923)
  • Folks Ushud Know; Interspersed with Songs of Courage. Lee Shippey (1930)
  • He-who-sees-in-the-dark; the boys' story of Frederick Burnham, the American scout. James E. West; illustrated: Robert Baden-Powell (1932)
  • Major Burnham of the Shangani Patrol. J. P. Lott, Rhodesiana Magazine (September 1976)
  • Major F. R. Burnham, D.S.O. J. P. Lott, Rhodesiana Magazine, #36. (Martz 1977)
  • An American family on the African frontier: the Burnham family letters, 1893-1896. Mary y Richard Bradford. (1993)
  • Burnham: King of Scouts.Peter van Wyk. ISBN 1-4120-0901-4. (2003)

Kilder og eksterne henvisninger

  • Fra Alaska Til Kap: Pionerliv i Amerikas minelejre og på Sydafrikas højsletter (1929)
  1. 'Burnham:Fra Alaska til Kap1929 s.7