Frederik 9.

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Denne artikel handler om Frederik 9.'s spejderrelaterede aktiviteter. Se den mere generelle artikel om den danske konge på Wikipedia.
Frederik 9.
Valgsprog:
Med Gud for Danmark
Kronprins Frederik og Prins Knud 1920
Konge af Danmark
Regerede 20. april 1947 - 14. januar 1972
Ægtefælle Dronning Ingrid
Børn Dronning Margrethe
Prinsesse Benedikte
Prinsesse Anne Marie
Far Christian 10.
Mor Dronning Alexandrine
Født 11. marts 1899
Sorgenfri
Død 14. januar 1972
Rigshospitalet
Begravet Roskilde Domkirke

Hans Majestæt Kong Frederik 9. fulde navn Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg (11. marts 189914. januar 1972) var en dansk konge, der i sine unge år var medlem af Det Danske Spejderkorps. Han blev medlem af korpset i 1911, hvor korpset den 15. oktober holdt spejderopvisning på flyvepladsen ved Kløvermarken på Amager. Der deltog 534 spejdere, og H.K.H. Kronprins Christian (den senere Kong Christian 10.) overværede den sammen med sine to sønner, Prins Frederik (den endnu senere Kong Frederik 9.) og den et år yngre Prins Knud. Efter opvisningen meldte kronprinsen de to prinser ind i Helleruptroppen, Knud i 1. Hellerup og Frederik i 2. Hellerup trop. Det var Knud, der brændte mest for spejderarbejdet, men de to drenge blev på mange måder behandlet ens[1]. De var på det tidspunkt hhv. 12 og 11 år gamle.

Det var ikke en pludselig indskydelse at de to drenge blev spejdere. 1. Hellerup Trop holdt jævnligt øvelse i Frederiksdal-skovene i nærheden af Sorgenfri Slot, så Frederik og Knud var gerne med deres far på tur i skoven for at se spejderne[2].

Under de to prinsers opvækst besluttede deres forældre at de skulle gennemgå samme skolegang som alle andre, blot med den forskel at undervisningen foregik i hjemmet, dvs. på Amalienborg og ellers hvor kongefamilien opholdt sig. Skolegangen begyndte i 1906, og de fik en højt uddannet privatlærer, der måtte finde sig i meget drilleri og urolighed. Når en af drengene blev sendt udenfor døren, stak han ofte ned i køkkenet og reddede sig en godbid. Da omfanget af dette uvæsen omsider blev opdaget, blev de i stedet låst inde i et lille værelse. Frikvartererne blev af og til noget lange, da drengene godt kunne 'glemme tiden'. Når så den ene var fanget ind, skulle den anden findes, og hvis der gik for lang tid med det, var den første væk igen. Som Kong Frederik 9. senere i livet indrømmede: Vi VAR slemme.

I 1909 skiftede skolegangen karakter - drengene var nået til mellemskoleniveau, og deres 'skole' blev officielt Amalienborg Mellemskole. Der kom en ny lærer, der formåede at sætte sig i respekt - indledningsvist med en knaldende lussing til Knud, da denne første gang gjorde sig ud til bens. De havde forskellige lærere i de forskellige fag - heriblandt i 1913 en fransklærer fra Gammel Hellerup Gymnasium - skolen hvor spejderarbejdet for alvor begyndte, og hvor flere af deres spejderkammerater, bl.a. Ove Holm, gik.

Den første større terrænleg blev afholdt ved Vedbæk 7.-8. september 1912. Arrangementet hed Den Første Matabelekrig og ca 400 spejdere deltog i denne nat- og bivuakøvelse. Kronprins Frederik deltog i øvelsen, og sent om aftenen ankom en journalist til den gård, hvor Frederik sov sammen med ca 50 andre spejdere på halmloftet. Journalisten ville gerne have en samtale med kronprinsen om dennes spejderliv, men vagten sendte ham bort igen, da han ikke ville vække 50 trætte spejdere for at finde ud af hvem af dem der var Frederik[3].

Selv om de to prinser ofte var med familien rundt i landet på de forskellige landslotte, fulgte de med i spejderarbejdet i Hellerup, og deltog bl.a. på Kalølejren 8. - 18. juli 1913. Her fik de besøg af deres forældre Kongen og Dronningen. Der forlød at Majestæten skulle have trukket sine sønner til side og bebrejdet dem at de havde sendt breve hjem uden frimærker på. Dem havde drengene sørme 'glemt', for så var der flere lommepenge til andre ting[4].

Der var gerne øvelser i troppen hver lørdag eftermiddag, hvor spejderne gerne marcherede fra Hellerup Gymnasium til Hareskoven - en tur på ca 15 km. De to prinser deltog i spejderarbejdet på samme vilkår som alle de andre drenge, hvilket betød at de faktisk selv måtte tjene penge til deres uniformer og udstyr.

De to brødre holdt gerne sammen, selvom de også kunne blive rygende uvenner som alle andre drenge. På en natøvelse i Ermelunden sad Frederik og spiste leverpostej af en konservesdåse med fingrene, og en spejder kom forbi og kom med en drillende bemærkning. Det indkasserede han en lussing for fra Knud, og da spejderen begyndte at græde, sagde Knud:Ja, du skulle skamme dig. Det er nok første gang at du har fået en kongelig øretæve. Det vides ikke om det var en trøst for drengen[5]

Frederik holdt ikke ved spejderarbejdet så længe som Knud - han meldte sig ud efter nogle år, da han måtte koncentrere sig om sin uddannelse.

Skolegangen endte for Frederiks vedkommende i 1917 med en god studentereksamen, og han begyndte på kadetskolen til sin uddannelse som søofficer. Han opnåede kommandoen over eget skib i 1927 (torpedobåden Søhunden) og havde i 1947 ved sin kroning en rang af admiral.

I 1935 - 24. maj - blev Kronprins Frederik gift med den svenske Prinsesse Ingrid, der senere blev protektor for de danske pigespejdere.

Kilder og eksterne henvisninger

  • Kongen - strejflys over Frederik den niendes barndom, ungdom og manddom af Poul Hansen. Morten A. Korch's Forlag, 1947.
  • Sømandskongen af Jon Bloch Skipper. Aschehougs Forlag 2005 ISBN 87-11-11789-3
  • Om Frederik 9. på dansk Wikipedia
  1. sømandskongen s 67
  2. Fra kronprins til konge, Carl Allers Bogforlag 1947 s. 23
  3. Fra kronprins til konge, Carl Allers Bogforlag 1947 s. 23
  4. Fra kronprins til konge, Carl Allers Bogforlag 1947 s. 24
  5. Kongen af Poul Hansen, 1947 side 20