The wikis have been moved to another server on 26 January 2021. If you see any problems, please let us know as soon as possible and we will try to solve them.

Fri

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Bladetfri1911.png

Fri var navnet på 2 blade i sin tid. Det ene udkom fra 1911 for spejdere, det andet udkom fra 1927 og havde ikke direkte noget med spejdere at gøre.

FRI (1911)

FRI - Illustreret ugeblad for drenge var det andet blad for spejdere og interesserede drenge. Det afløste Spejderen og udkom første gang i september 1911 og fortsatte et års tid før det gik ind.

Redaktionen var ligesom Spejderen skolebestyrer Hans Hartvig-Møller og premierløjtnant Cay Lembcke. Som et kuriosum kan nævnes at der i en hel uge kunne ses annoncer i de Københavnske dagblade: PÅ FREDAG SKAL ALLE SKOLEELEVER HAVE FRI.[1].

FRI (1927)

FRI var et børneblad, udgivet af Steen Hasselbalchs Forlag med Steen Hasselbalch selv som redaktør. Der kom dengang en del blade for de større børn, og Steen Hasselbalch, der i forvejen udgav en pæn del ungdomsbøger, skulle også prøve denne genre. Han havde fået to af de forfattere, han ellers udgav bøger for - Gunnar Jørgensen og Torry Gredsted - til at sidde med i redaktionen. Bladet holdt sig mest til artikler om spændende erhverv og sport, samt artikler med teknisk indblik. Der var mindre fokus på fiktion, men hvert nummer bragte et kapitel af en fortsat roman samt et par småhistorier.

Bladet Fri gik ind efter 26 numre.

  1. Spejdernes Magasin 1/1942