Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF's historie

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Hovedartikel: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF.

Det nuværende forbund er resultatet af en sammenlægning af FDF og FPF i 1974.

Holger Tornøe
Ludvig Valentiner

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF blev stiftet (som Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg) 27. oktober 1902 på Frederiksberg af Holger Tornøe og Ludvig Valentiner, efter inspiration fra det engelske Boys Brigade.[1]. Forbundet er dermed Danmarks ældste uniformerede børne- og ungdomsforening[2].

Den oprindelige ide må tilskrives Holger Tornøe, der fik samlet sine tanker og interesser til een ide. Han havde som knægt interesseret sig meget for det, vi i dag kalder woodcraft, og havde også fået samlet nogle skolekammerater i en bibelkreds. Han drømte også om at blive missionær i lande med hedninge, men det blev i første omgang 'kun' til leder i en søndagsskole. Hér var han god til at fange drengenes interesse i klassen, men han savnede en drengetype; de 'raske drenge'. Søndagsskolen var fyldt med flinke drenge fra kristne hjem, men hvor var spilopmagerne? Man måtte kunne få fat i de drenge, der netop ikke gik i søndagsskole. Han savnede også muligheden for at påvirke drenge, der var vokset ud af søndagsskolealderen[3]. Tornøe havde hørt om Boys Brigade med deres marchture og aktiviteter, men kunne det overføres til Danmark? Han rådførte sig med sin sognepræst, den senere biskop H. Ostenfeld, og på en rejse til Italien fik Tornøe gennemtænkt ideen, og da han kom hjem, lykkedes det ham at finde den rette mand til at hjælpe ideen på vej. Det var hans gamle klassekammerat Ludvig Valentiner, der siden skoletiden var blevet teologisk student. De to stak hovederne sammen og gik i gang med den endelige udformning af planerne. 16. september 1902 forelagde Tornøe planen for en kreds af ungdomsarbejdere på Frederiksberg. De mødtes hjemme hos Tornøe og diskuterede de 14 punkter, der udgjorde planen om en ny ungdomsorganisation.

1902

Ved næste møde, den 27. oktober, dannedes en bestyrelse for Frivilligt Drengeforbund Frederiksberg med Tornøe som formand. Valentiner gik i gang med at uddanne førere, og henover vinteren havde de en halv snes unge mænd som delingsførere og 26 større drenge, der skulle være sektionsførere. Uddannelsen foregik i Tornøes fars atelier på Monradsvej.

Formålet i forbundet var at føre Danmarks drenge til Kristus og at opdrage dem til engang at blive dygtige og pligttro danske mænd. Det blev i forbundets grundlov formuleret således:

  • Forbundets formål er at berede vejen for Kristi riges udbredelse blandt drenge ved at bringe den under kristne mænds påvirkning og at udføre en forebyggende, vækkende og bevarende gerning blandt dem:
    • ved at fremme åndelig og legemlig sundhed,
    • ved indøvelse i disciplin, høflighed, selvrespekt og alt andet, der hører til sand kristen mandighed,
    • ved dygtiggørelse i idræt, der har praktisk betydning.

Målgruppen var drenge fra 11-14 år.

Klasseinddelingen var dengang:

  • 1. klasse
  • 2. klasse
  • 3. klasse
  • Sektionsfører
  • Halvdelingsfører eller bådsmand
  • Delingsfører
  • Kredsfører


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020



1903

Mødevirksomheden kom først i gang senere på vinteren - på FDF's hjemmeside angives torsdag 19. februar 1903 som dagen for det første drengemøde, og aktiviteterne dengang beskrives som gymnastik, marchture, eksercits, bibelarbejde, svømning, fodbold og roning. Dertil en orkester- og musikskole. Minimumsalderen var dengang 11 år. I bogen Historien om FDF fra 1934 beskrives et forudgående informationsmøde lørdag d. 14. februar, hvor man samlede en indbudt kreds i Schneekloths Skole til opvisning, lysbilleder og en anbefaling fra Frederiksbergs provst V. Glahn. Medlemsbladet Danske Drenge oktober 1932 angiver i anledning af 30-års jubilæet at der var åbningsmøde 10. februar.

Den 19. februar oprandt og 200 drenge mødte op ved gymnastiksalene på Godthåbsvejens og Nyelandsvejens skoler. Efter yderligere to prøveaftener skulle den endelige indmeldelse finde sted, og alle drengene meldte sig ind. De underskrev deres FDF-erklæring: Som medlem af FDF lover jeg at være et godt eksempel for mine kammerater. Uniformen var allerede planlagt og færdigsyet; en hvid matrosbluse med et dannebrogsskjold på armen og en blå sømandshue med kokarde. Der var etableret et afbetalingssystem så drengene kunne få uniformen på med det samme - uniformen kostede 4 kr. På denne måde blev der dannet tre kredse fra starten.

Rygraden i forbundsarbejdet var de ugentlige såkaldte øvelsesmøder i en gymnastiksal. Til disse var der mødepligt. Her blev der indøvet gymnastik og eksercits. En af eksercitsøvelserne var en geværøvelse, hvortil der var indkøbt nogle engelske øvelsesgeværer. Man havde også lånt nogle tungere muskedonnere af krigsministeriet. Tanken bag geværeksercits var ikke militær, men blot disciplinær. Netop disse øvelser faldt Folkets Avis for brystet, og i flere artikler advarede man om denne Drenge-Armé[4]

Fjortendagesmøderne blev gerne holdt i et menighedslokale, og forløb som KFUMs møder i ungdomsafdelingerne med oplæsning, foredrag, lysbilleder, taler m.m.

Da eksercitsen var lært og der var uddannet spillemænd (på fløjte og tromme), gik man den første marchtur. Den gik kun til damhussøen og tilbage igen, men senere ture gik helt til skovs. Inden sommerferien var der 300 drenge i forbundet i tre kredse. Hver kreds var tænk tilknyttet sit eget sogn, og de første sogne var Sct. Lukas, Frederiksberg og De Classenske Boligers sogn (nu en del af Godthåbs Sogn). Sidstnævnte var et arbejderkvarter (nedrevet i 1909), hvor det åbenbart ikke var nemt at styre drengene, for kredsen blev nedlagt efter et stykke tid.

1904

  • Rosporten blev indført lidt ad bagvejen, idet nogle førere havde skaffet sig en robåd. Ideen bed sig fast og der blev anskaffet flere både. Man sejlede fra Kalvebod strand i det, vi nu kender som sydhavnen.
  • Svømning var også en af idrætsdisciplinerne i forbundet, og da man alligevel havde rosporten, fik Tornøe fat i en strandgrund ved Frederiksholm Teglværk i Sydhavnen. Her byggede man en badeanstalt helt selv uden håndværkere. Det var førerne og drengene selv, der byggede. Den første præsentation af svømmerne skete 4. september[5]
  • Forbundet holdt opvisning i Zoologisk Have 11. september[6] og igen ugen efter[7].
  • Det skrives om FDF i flere af landets aviser - ofte negativt, f.eks. i Demokraten i Aarhus 10. september 1904, hvor man ikke ser mening i at blande legemsøvelser og kristendom. Ifølge avisen har Aarhus en ungdomsskole med 800 drenge, der fint øver gymnastik uden kristendom - noget Frederiksberg godt kunne lære af.
  • I løbet af vinteren holdt man flere foredragsaftener i missionshuset Siloam på Grundtvigsvej.

1905

  • Der var dukket flere FDF-kredse op som tro kopier i Valby (9. februar) og på Østerbro (18. februar). Frivilligt Drengeforbund for Østerbro krævede i starten intet kontingent, men forudsatte at drengene anskaffede sig bluse og hue. Man fik lov at bygge en badeanstalt i den nordlige del af havnen og fik fra Krigsministeriet lov til at benytte gymnastiksalene på Kastellet og Garderhusarkasernen et par timer ugentligt. Forbundet rummede en kreds i hvert af Østerbros syv sogne og en kreds i Kastellets sogn. Forbundsformand var hoftapetserer Erik Christensen og sekretær var Absalon Jogvansson [8] .
  • Ved et møde 28. februar sammenlagde man Frederiksberg og Valby FDF.
  • I avisen København 31. maj kan man læse en forespørgsel: Om drenge på Vesterbro kunne komme med i FDF på Frederiksberg. Svaret var at hvis de gik i skole på Frederiksberg kunne de godt, men hvis de både boede og gik i skole på Vesterbro, så måtte de vente til der blev oprettet en kreds dér.
  • Forbundet udgav et blad - Ungdom - der udkom hver 14. dag [9]
  • 21. august holdt man yderligere et møde om sammenlægninger, og 5. november fik landsforbundet Frivilligt Drenge Forbund sin endelige form. Alle afdelinger fik en repræsentant i hovedbestyrelsen, og et forretningsudvalg blev nedsat med Tornøe som formand. Derudover bestod det af Ludvig Valentiner, premierløjtnant Forman (Valby), premierløjtnant Schat-Petersen (østerbro) og økonom Andersen (Christianshavn).
  • Formålsparagraffen for det nystiftede forbund lød:
    • At berede vejen for Kristi riges udbredelse blandt drenge.
  • Den hurtige vækst gav mangel på egnede førere, og uden sådanne var der ikke styr på drengene. Enkelte hændelser fik forbundet i direkte modvind, bl.a. en stortur, hvor 700 drenge marcherede ud, men de 500 gik hurtigt deres egne veje og fandt selv hjem.[10].
  • FDF fik sit første orkester[11].
  • En tidligere FDF'er - Louis Florin - stiftede De Unges Idræt sammen med folketingsmanden A. C. Meyer.

1906

  • Året begyndte med 1200 medlemmer
  • I en agitationspjece Kampen for Drengene kunne man senere på året læse at forbundet nu var oppe på over 2000 medlemmer, deraf de 1600 i København. Udsendelsen af pjecen skyldtes det nystartede De Unges Idræt, der jo stod som en slags konkurrent.
  • Efter et årstid med forberedelse, kunne man købe 10 tønder land i det nordlige Horns Herred ud mod Isefjorden. I foråret blev de første bygninger af Jomsborg rejst. Pengene blev blandt andet rejst ved en større basar i menighedshuset Siloam.
  • Allerede i juli måned kunne den første sommerlejr holdes på Jomsborg. Koloniinspektør var stud. theol. Schleppegrell.
  • Da den svenske Krafftska Skolan besøgte Danmark, var FDF vært. Man prøvede et par år at etablere et mere solidt samarbejde, men efter et genbesøg 1907 og igen besøg i Danmark 1908 løb anstrengelserne ud i sandet.
  • Frederiksberg 5. kreds startedes

1907

FDF Helsingør foran Kronborg 1907
  • Forbundet nåede et medlemstal på 2000.
  • I 1907 udkom medlemsbladet for første gang. Det hed Danske Drenge, og man skulle abonnere på det særskilt - det var ikke en del af kontingentet. Prisen var i starten 2 øre for et blad, der udkom ugentligt. Dette blev senere til hver 14. dag.
  • 8. juni bragte Nationaltidende en trækningsliste for lodsedler solgt ved Hellerup Menigheds Sommerfest. Her nævnes Hellerup Frivillige Drenge- og Pigeforbund.
  • Holger Tornøe foretog en agitationsrejse rundt til flere Østjyske byer, og der blev oprettet flere FDF-kredse i bl.a. Århus, Horsens, Vejle og Randers.
  • 20 FDF'ere besøger Sverige i en genvisit på en såkaldt Landstur.
  • I oktober kunne man fejre FDF's 5-års jubilæum med en fest i Odd-Fellowpalæet i København. Der blev fremvist eksercits, gymnastik og førstehjælp (gymnastikholdet var belejligt nok kommet i et drabeligt slagsmål, og flere 'havde behov' for samaritterassistance). Der blev også vist en FDF-film med 1300 drenge i Dyrehaven. Holger Rützebecks FDF-march March, vi vil frem blev uropført denne aften af et 40-mands orkester.
  • Lejrkolonierne opstod flere steder i landet, f. eks. Klintebjerg i Odsherred[12]

1908

  • I løbet af de første år bredte ideen sig til resten af København og ud i hele landet med Aalborg som den første provinsby, der dannede en kreds. Navnet ændredes derfor ret hurtigt til Frivilligt Drenge Forbund. I 1908 var det blevet til 5.000 medlemmer i 55 kredse, der tilsammen ejede 15 både, 20 orkestre og fem sommerlejre.
  • Man får besøg af 75 svenske skolebørn med orkester.
  • Tornøe besøgte Boys Brigade i England, og overværede deres 25-års jubilæum i Glasgow.
  • Hovedbygningen på Jomsborg - Bjørnebo - blev rejst.

1909

  • 5000 medlemmer
  • Selv om alt forbundsarbejde blev udført af frivillige, var arbejdet med landsforbundet blevet så stort at man måtte ansætte Holger Tornøe et år som forbundssekretær. Pastor Valentiner Valgtes til formandsposten og beholdt den til 1954.
  • En større landsudstilling i Århus gav både KFUM og FDF en god mulighed for at blive eksponeret og lave opvisninger, men da der blev lavet en varieté på udstillingen trak alle kirkelige sig fra udstillingen. FDF bibeholdt dog deres udstilling, men undlod opvisninger.
  • Førerbladet udsendte det første nummer. Mottoet var 'Med Gud for Danmarks Ungdom'.
  • Man afskaffede geværerne til eksercitsen.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1910

  • FDF besøgte Sverige med 'Sveakorpset' - 83 store drenge fra hver sin kreds. Ledtes af Tornøe.
  • Spejderbevægelsen vandt fodfæste på dansk grund som en græsrodsbevægelse. Holger Tornøe omtalte ideen i Danske Drenge, og mange kredse forsøgte at indarbejde metoderne i arbejdet i en særlig IV. klasse med udpræget spejderarbejde (i grøn uniform). Flere steder prøvede man teltlejre af i stedet for landkolonierne, men spejderarbejdet mødte også megen skepsis hos både yngre og ældre FDF-folk. Interessen holdt sig i et par år, men snart havde FDF stort set det samme arbejde som fra begyndelsen.
  • Landsforbundsfanen (med det lille rigsvåben) indviedes af KFUM's formand, pastor Olfert Ricard med en tale.
  • Sektionsførerbladet begyndte at udkomme for sektionsførerne (14-15 årige). Mottoet var: Ret ryggen og tal sandhed.
  • Stor 2-dages fest 17-18. november i Wittmacks festlokaler (Holmens Kanal 17) i København. Prinsesse Thyra var dengang protektor for forbundet og donerede 100 kr. I den rigelige avisomtale for arrangementet kan man også læse at forbundet havde ca 6000 medlemmer, hvoraf ca 1000 var i København.

1911

  • Forbundets 'Landshold' besøgte Norge, ledet af Valentiner.
  • I Horsens oprettede KFUK's yngsteafdeling 24. april en pigeparallel til FDF og kaldte den FPF[13].

1912

  • Ved 10-års jubilæet var der 65 kredse med 6500 drenge som medlemmer.
  • Et hold sektionsførere deltog i den 5. olympiade i Stockholm.
  • Der kom stigende fokus på føreruddannelserne - hjulpet godt på vej af Førerbladet.
  • Den første FDF-sangbog udkom.
  • Holger Tornøe blev æresmedlem og livsvarigt medlem af hovedbestyrelsen.

1913

  • Forbundet ansatte de første FDF-sekretærer (cand. theolerne Axel Bang og Erik Christensen).

1914

  • Første Verdenskrig brød ud. FDF's sommerlejrhold blev afbrudt. Der blev indkaldt mange førere, der måtte tage hjem fra lejr og direkte til militærtjeneste.
  • Efter to års pause genudkom Sektionsførerbladet.
  • Den første FDF-bog udkommer: Rudolf Bruhns Drenge.

1915

  • For første gang var korpset gået tilbage i medlemstal (nogle hundrede) - men det skyldtes indkaldte førere, og efterhånden som de vendte tilbage, bødede det på medlemstallet.
  • Danmarks neutralitet skabte vækst og bedre økonomi. Man holdt en FDF-Kampagne, hvor bl.a. FDF Silkeborg fik samlet 5000 kr ind til Møgelølejren.
  • Det første lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i Vejle med 75 deltagere.
  • Ved et fælles Centralbestyrelsesmøde blev forbundets grundlov ændret.
  • Man opdelte Landsforbundet i tre centraler i stedet for de hidtidige 5. Centralformændende (Aage Rostrup, H.F.Hansen og Johs. Frederiksen) havde plads i hovedbestyrelsen sammen med H.H. Stiggaard, Olaf Jessen, Ludvig Valentiner og Holger Tornøe.
  • Man forsøgte at oprette en FDF førerhøjskole, men det lykkedes ikke. I stedet deltog godt 50 førere årligt i gymnastikkurser på Niels Bukhs Højskole i Ollerup.
  • Sir William Alexander Smith - stifteren af det engelske Boys Brigade - døde 10. maj. Han var æresmedem af FDF's hovedbestyrelse[14].
  • Rudolf Bruhn skrev Væbnersangen.

1916

  • Det andet lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i Viborg med 200 deltagere.
  • March- og lejrsange udkom i 1. udgave.
  • Landsforbundet fik sit eget kontor i Valkendorffsgade 36.

1917

  • 7000 medlemmer blev nået.
  • I påsken holdt man det første lands-sektionsførerstævne i København.
  • I Århus lavede man en stor indsamling til A/S FDF's Sommerlejr Bogensholm, hvor aktionærerne på ærlig vis fik at vide at de hverken kunne forvente udbytte eller stemmeret. Man rejste ca 20.000 kr i løbet af 2 uger til udvidelse af sommerlejren.
  • Det tredie lands-sektionsfører-stævne blev afholdt i København i påsken med 400 deltagere. Rudolf Bruhn holdt festtalen ved afslutningsfesten.
  • Forbundsrådet blev oprettet med kendte danske mænd, der ville støtte forbundet. Biskop Ostenfeldt var formand.
  • Danske Drenges Forlag og Boghandel oprettedes hhv. i kontoret i Valkendorffsgade og i Skindergade 40. De to første udgivelser var Rudolf Bruhns I Sommerlejr og Gunnar Jørgensens Flemming.
  • Den første udgave af Danske Drenges Sangbog udkom.
  • Til 15-års jubilæet skrev Rudolf Bruhn sangen Langt over Lande.

1918

  • Man nåede 8000 medlemmer.
  • Den spanske syge hærger, og FDF organiserede en hjælpetjeneste. Rudolf Bruhn døde netop af den spanske syge.

1919

  • Man indførte 'Væbneridrætten', der bestod af lejrliv, pionerarbejde og primitiv madlavning, og slog fast at væbnere var drenge over 13 år.
  • Uniformen var i begyndelsen en hvid matrostrøje, blå knæbukser og blå matroshue. Væbnerne får ved væbneridrættens indførelse som de første en reel uniformsskjorte i grå med tørklæde og skråhue. Denne uniform føres helt frem til 1970, hvor den erstattedes af striktrøjen i akryl.
  • Hellerup kreds og Faaborg kreds gik over til KFUM-spejderne i foråret.
  • Det første store landsstævne for førere afholdtes på Nyborg Strand i påsken med 270 deltagere. København og Frederiksberg havde i flere år holdt førerstævner på 'Bautahøj' - familien Tornøes sommerhjem, og på Jomsborg. Bautahøjstævnernes motto videreførtes: Til Dygtiggørelse - Afgørelse - Helliggørelse.
  • Den første sønderjyske kreds oprettedes i september i Sønderborg. Der blev samlet bluser ind, men drengene måtte ikke bære dannebrogsskjoldet, da de stadig var tyske.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1920

  • Landsindsamling: 126.000 kr indsamledes til støtte for sommerlejrarbejde og forbundets virke
  • 18. april indviedes Sønderjyllands FDF-fane på Dybbøl med tale af Holger Tornøe. Landsdelen var nu dansk og et eftertragtet mål for sommerlejre. Man forbød enkelte kredse at besøge området, og etablerede et 100-mands landshold med en eller to drenge fra hver kreds til et 14-dages besøg. Holdet gik over grænsen nogle timer før kong Christian 10. skulle ride over den på en hvid hest.
  • Hovedbestyrelsen udvidede sin lønnede stab med cand. theol. Hilbert Skjødt-Pedersen, og året efter ansattes gymnastiklærer Rich. Petersen som gymnastikinstruktør.

1921

  • Forbundet nåede 9000 medlemmer.
  • Den første af en lang række årlige opvisinger på Københavns Stadion fandt sted. Disse opvisninger var et tilløbsstykke, og enkelte år har tilskuerantallet været nær de 10.000.
  • I pinsen afholdt man lejrsamling af væbnere på det militære område i Helsingør. 350 væbnere fra København og Nordsjælland deltog.
  • Ved landsmødet i april sluttedes FDF sammen med KFUM-spejderne. FDF havde altid været 'egen herre', men med et tæt samarbejde med menighederne og det lokale KFUM. Da spejderarbejdet for alvor tog til i KFUM omkring 1915-1916, fandt man at to kristene ungdomsorganisationer kappedes om drengene. Man prøvede at aftale at man ikke oprettede en KFUM-trop i en by med FDF, men den aftale var svær at styre. Hvor de to organisationer var til stede, var der også problemer med at utilfredse førere og drenge skiftede korps/forbund. Man så at løsningen på alt dette var at slå de to korps sammen. Indførelsen af væbneridrætten mentes at gøre forskelle endnu mindre. I løbet af vinteren 1919-1920 forhandlede man sig frem til at man skulle begynde med en sammenslutning ude i kredsene/troppene. Senest to år efter skulle der ende med en korpssammenlægning. Disse midlertidige forhold var ikke holdbare, og man valgt at fremskynde processen ved et møde i oktober.
  • 30. oktober brød de to organisationer det videre samarbejde. Man kunne end ikke blive enige om et navn til den nye konstruktion (KDK - Kristeligt Drenge-Korps var det mest populære, men blev alligevel nedstemt). Som et kuriosum kan nævnes at man i Kolding meget gerne ville samarbejde og skabte en lokal sammenlægning til KFUM's Drenge-Forbund. Dette forbund holdt sig kørende indtil 1933[15], hvor det gik ind under KFUM-spejderne.

1922

  • 1. januar talte forbundet 9045 medlemmer[16]
  • Det andet landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 175 deltagere
  • Årets væbnersamling samlede 500 væbnere i pinsen. En afdeling KFUM-scouter fra Sverige deltog også. Stedet var igen Helsingør.
  • Væbnerløftet indførtes
  • Der afholdtes en række væbnerlejre rundt i landet for flere kredse ad gangen.
  • Bogen Lejrsport for Drenge blev udgivet.
  • Forbundet rummede nu 72 kredse.
  • Landsforbundet blev inddelt i 13 distrikter. De stævner, der altid har været afholdt kredsene imellem, fandt nu en naturlig afgrænsning, ligesom Idrætskonkurrencer, væbnerlejre, drengestævner og - ikke mindst førerstævner og føreruddannelser.
  • Et landshold på 18 væbnere under ledelse af Axel Bang og bankdirektør Stigaard besøgte Boys Life Brigade i England. Der har længe været pause i kontakten mellem Boys Brigade og FDF, men nu blev FDF inviteret af Boys Life Brigade (en udbryder fra Boys Brigade. De to foreninger blev forenet igen i 1926).
  • Forbundets 20-års jubilæum fejredes i København med nogle store fester og en parade på Rosenborg eksercerplads, hvor Kongen overværede over 2000 drenges parade.

1923

  • Den første instruktionslejr afholdtes ved Himmelbjerget på en naturgrund ned til Juulsø. En uges lejrliv gav god erfaring til væbneridrætten.
  • FDF´s Forældreblad udkom med H. H. Lüttichau og Harald Østberg i redaktionen. Bladet uddeltes gratis til alle FDF-hjem indtil ophøret i 1930.
  • Et genbesøg fra Boys Life Brigade besøgte flere FDF-lejre og besøget sluttede med en stor fest i Odd-Fellow-palæet i Kbh.

1924

  • Helt slut med samarbejdet FDF og KFUM-spejderne var det ikke - de har fra 1924 arbejdet sammen om Alverdens Drenges Dag hvert år i marts.
  • Hovedbestyrelsen ansatte cand. theol. Poul Schou som væbnerinstruktør.
  • Ved et landsmøde på Nyborg Strand vedtoges det at nedsætte optagelsesalderen fra 11 til 10 år.
  • 2. landsindsamling holdtes - den gav 135.000 kroner.
  • Damperen Thor, der sejlede fra Kbh til Sønderborg, kæntrede 28. juni ud for Køge Bugt og 11 mennesker, herunder fire væbnere fra Valby omkom. Disse blev mindet fredagen efter i Jesuskirken ved en gudstjeneste, hvor pårørende og mange FDF'ere fra hele København deltog. De to spejderkorps var også repræsenteret[17].
  • På den 2. verdensjamboree deltog også nogle få FDF'ere.[18].
  • Klasserne var nu for de yngre (hvidbluserne) 1.- 2.- og 3. klasse. For de ældre med den grå væbnerbluse var klasserne:
    • 1. væbnerklasse (se væbnerprøverne)
    • 2. væbnerklasse
    • Sektionsfører (fra 1928 patruljefører)
    • Seniorsektionsfører
    • Instruktør
    • Halvdelingsfører
    • Delingsfører
    • Kredsfører

1925

  • Det tredie landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand. med 350 deltagere.
  • Poul Schou ledede 36 drenge fra Distrikt 1 på besøg hos Boys Brigade i Skotland.
  • 10.000 medlemmer ved mønstringen i januar
  • Et landshold deltog i KFUM-Spejdernes landslejr på Trelde Næs.
  • Det første landsorkesterstævne blev holdt en uges tid om sommeren i Århus, ledet af læge Rosing-Schouw. Om søndagen var der festgudstjeneste i domkirken med prædiken af provst Valentiner, og derefter holdt man den store koncert med 350 blæsere på stadion. Stævnets protektor, kronprins Frederik, overværede koncerten.

1926

  • I juli 1926 afholdtes den første landsvæbnerlejr i Hørhaven ved Marselisborg i Århus med 2200 deltagere. Lejrchef var Axel Bang og sekretær Jens Lawaetz. Flaget hejstes 18. juli. Mandag besøgtes lejren af Kongen. I lejren deltog en afdeling fra Boys Brigade og en fra Boys Life Brigade. Disse to hold besøgte flere danske byer efter lejren.
  • 27. oktober begyndte jubilæumsåret, idet hele året op til 25-års jubilæet blev brugt til fejring. Denne dag var der stor opvisning og parade i det nybyggede Forum i København.
  • Efter at en københavnsk kreds året før indførte et væbnerbrev, blev skikken adopteret af hele forbundet[19].

1927

  • I forbundet købte 14 tønder land ved Silkeborgsøerne for overskuddet fra landslejren. Grunden bliver senere til FDF Friluftscenter Sletten .
  • Bladet Drengelederen blev fælles lederblad for FDF og KFUM-spejderne
  • I februar var der stor udstilling, Drengenes Udstilling, i Industriforeningen i Kbh. I hovedhallen var en stor, generel FDF-udstilling med udgangspunkt i drengen. På balkonerne var der en mindre udstilling for hver eneste kreds i landet. Der var restaurationer og tombolaer rundt om i udstillingen. Udstillingen gik senere på turne til Aarhus, Vejle, Esbjerg, Horsens, Ålborg, Herning og Odense.
  • I ugen 23. - 30. oktober blev det egentlige jubilæum fejret med væbnerfest i Tivolis Koncertsal med 800 deltagere. Der var opvisning og fest for ca 1000 FDF'ere et par dage senere i Odd-Fellowpalæet. 30. oktober samledes 300 førere til gudstjeneste i Slotskirken, og om eftermiddagen var 2000 drenge i domkirken, hvorefter de gik i march ad strøget til Rosenborg eksercerplads til parade. Kongen var desværre forhindret i at overvære den, men en gammel FDF'er, løjtnant Herschend, overfløj pladsen, kastede buketter ned og udført luftakrobatik.
  • I forbindelse med 25-års jubilæet slog Kongen Ludvig Valentiner og Holger Tornøe til Ridder af Dannebrog.
  • Danske Drenges Forlag lukkede med underskud.
  • Forbundet var nået op på 10.464 medlemmer i januar.

1928

  • Økonomien blev mere anstrengt i forbundet. Flere lønnede medarbejdere finder andet job.
  • FDF's praktiske øvelsesplan fornyedes og der kom bl.a. ændringer i prøverne til væbnerklasserne. Øvelsesplan-udvalget kom også med forslag til 'seniorklubber', for dem over 16 år. Ideen var at skabe grundlag for de unge i spændet mellem væbneralderen og lederalderen.
  • På landsmødet ændredes landsopdelingen, så i stedet for tre 'centraler', blev kredsene samlet i distrikter. Fremover skulle landsmødet i øvrigt holdes hvert andet år.[20]
  • Lejren ved Himmelbjerget blev brugt til to instruktionslejre.
  • Forbindelsen med Boys Brigade blev genoptaget.
  • Der blev oprettet en kreds på Færøerne; i Trangisvåg på Suduroy.

1929

  • Axel Bang forlader forbundet for at blive sognepræst i Ålborg.
  • 2. udgave af March og Lejr udkom. Herefter kom der en ny udgave hvert år.
  • Det fjerde landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand.
  • 31. juli - 10. august sejlede et hold FDF'ere under ledelse af Poul Schou sammen med 1300 danske spejdere til den 3. verdensjamboree i England. FDF'erne rejste i stedet rundt i England og besøgte Boys Brigade-afdelinger. Ligeledes var et BB-hold på rundrejse i Danmark.
  • I september startede - efter en forberedende fører- og patruljelederskole - en kreds på Færøerne med drenge i både Torshavn og Trangisvaag[21]


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1930

  • Den første kammeratskabslejr på lejrpladsen ved Himmelbjerget for alle 16-20-årige. Deltagerpris: 14 kr.[22]. 200 deltagere i en uge. Lejren blev afbrudt før tid, da en deltager - en instruktør fra Ålborg - druknede i Juulsø under badning.
  • H. Skjøt-Pedersen fratrådte sin stilling i forbundet og blev landsbypræst på Lolland.
  • Et landshold besøgte Boys Brigade i England.

1931

  • Andet landsorkesterstævne i Vejle 29. juli - 4. august med 200 deltagere fra ialt 22 kredse[23]. 3000 mennesker samledes til koncert ved Skyttehuset. Koncerten blev transmitteret i radioen, og afsluttedes med fakkeltog ind til Kirkepladsen.
  • Både Tornøe og Valentiner fyldte 50.
  • Der oprettedes flere kredse på Færøerne.
  • Der oprettedes en mindefond.

1932

  • I januar rundede forbundet de 11.000 medlemmer - helt præcist 11.055, hvoraf de 730 var i orkester[24]
  • Den anden landsvæbnerlejr, Marselisborglejren, i Hørhaven, der nu var blevet rigtig lejrplads, takket være FDF og KFUM i Aarhus, der havde lejet området for 10 år. De 500 væbnere, der skulle med damperen fra Kalundborg, blev sat af igen på grund af overbelægning. De måtte tage toget i stedet og ankom først ved midnat. Til gengæld begyndte en tung regn inden alle teltene var oppe, og den fortsatte hele søndagen, så lejrgudstjeneste, lejråbning og lejrbål druknede i regn. Først mandag morgen blev det godt vejr igen. Udover besøg af Kongen, stod lejrprogrammet også på en 24-timers øvelse, hvor væbnerne alle var indianere ude i skoven og slet ikke i lejren. Der var mange opgaver, og kun een stamme havde held med at bringe lejrilden til toppen af Jelshøj. Der var også tur med dampere ra Aarhus havn til Ebeltoft, og derfra vandretur til Bogensholmlejren og gennem Mols Bjerge til Kaløvig, hvor damperne ventede for at sejle dem tilbage til Aarhus. Derfra fakkeltog tilbage til lejren.
  • Cand. Theol. Paul Fr. Busk ansattes som forbundssekretær 1. juli. Richard Pedersen stopper som gymnastikinstruktør
  • I oktober fejredes 30-års-jubilæet med:
    • Søndag d. 23.: gudstjeneste for 2o5o FDF'ere i Københavns Domkirke, derefter parade til Rosenborg Eksercerplads, hvor der var tale ved Poul Schou. Der var udnævnelse af fire 'kredsførere under landsforbundet' - en ærestitel.[25]. Om aftenen var der fest for 1300 i Odd-Fellow-Palæet med musik, sang, væbnerlejrbål og forevisning af Marselisborgfilmen. Afslutningstale af Ludvig Valentiner.
    • På selve dagen 27. oktober var der fest for 980 førere og damer i Tivolis koncertsal.
    • Søndag d. 30.: Fest for drengene i Idrætshuset. 1900 mødte op.

1933

  • FDF omfattedes også af uniformsforbuddet, så alle over 14 år ikke må bære uniform. Man indførte et civilemblem.
  • Det femte landsførerstævne afholdtes på Nyborg Strand med over 400 deltagere.
  • 14 væbnere besøger FDF-kredsen på Færøerne.
  • Forbundet havde 11.782 medlemmer

1934

  • De tre klasser for drenge yngre end væbnere blev til pilteklasser. Man skulle være 10 år for at blive pilt. Øgenavnet 'hvidbluser' undgås ved at indføre den grå uniform til alle.
  • 125 væbnere drog på landslejr i Värmland hos Svenska KFUM Scouter.
  • Forbundet er oppe på 12.000 medlemmer
  • Uniformsforbuddet ophævedes for FDF og spejdere.

1935

  • 3. Landsorkesterstævne i Aalborg.

1936

1937

  • Den tredie Marselisborglejr i Hørhaven nær Aarhus for både væbnere og pilte. Det er 35-års jubilæum, og lejren blev besøgt af kongeparret samt kronprinseparret. Lejrchef var Ejler Jensen.
  • Arbejdet med de yngre drenge begyndte i K6. De 8-9-årige kunne blive poge. Denne 'FDF Forberedelsesklasse' indførtes officielt i 1940.

1938

  • Patruljeførerstævne i København
  • 13.972 medlemmer var forbundet nået op på.


1939

  • På Sletten byggedes Slettehytten med en stor skolestue med pejs, samt et køkken og et par værelser.
  • Landsorkesterstævne i København.
  • Bogen Idébog for Poge- og Pilteføreren af Harald Østby udkom.
  • Den første FDF-lommebog udkom.
  • FDF bestod nu af 19 distrikter: 1 i København, 5 på Sjælland/Lolland-Falster, 1 på Bornholm, 1 på Fyn, 11 i Jylland. [26]


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1940

  • Pogearbejdet indførtes officielt - for de 8-9-årige.
  • FDF får egen butik: FDFs Depot, der blev bestyret af Carl Lønberg.

1941

  • Ifølge Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 (s537) har FDF 180 kredse med ialt 17000 medlemmer. Forbundet ejer 30 faste sommerlejre og 45 blokhuse. Der findes 65 drengeorkestre.
  • Der var Kammeratskabslejr på Klinteborg med 600 deltagere.

1942

  • Ny adresse til forbundskontoret: Frederiksborggade.
  • 25. april markeredes Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps's 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.
  • Ingen landslejr (Marselisborglejr), men mindre Bavnelejre rundt i hele landet med deltagelse af ialt ca 10.000 væbnere.
  • Den første LAPAKU (landspatruljekonkurrence) afholdtes på Sletten

1943

1944

1945

  • Den anden LAPAKU afholdtes
  • 10. juni holdt man befrielsesparade i København med 16.000 deltagere fra 6 ungdomskorps. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge. Ove Holm bød velkommen til de kongelige gæster (Dronningen, Kronprinsessen, Prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde), Major Floyd Oles og fremmødte svenske spejdere. Der blev sunget Kong Christian, en lille DUI-pige fremsatte en prolog, borgmester Bindslev talte, opvisning med ulveunger, kronprinsessen fik overrakt et ildbor, tale ved Prins Knud og Eva Essmann. Afslutningssang Der er et yndigt land. Lignende, men mindre arrangementer blev holdt flere steder i provinsen.
  • Medlemstallet var nu 21.357 [27].

1946

  • Landsorkesterstævne i Odense
  • Kammeratskabslejr på Klinteborg.
  • I Sydslesvig oprettedes den første kreds i Tønning[28].
  • Forbundet opretter et sydslesvigsudvalg - mest ment som fundraiser til arbejdet med at støtte nye FDF-kredse. Samarbejdet med spejderkorpsene om Alverdens Drenges Dag giver også tilskud.[29]
  • Træskoindsamling til befolkningen i Sydslesvig[30]
  • Aage Rostrup dør

1947

1948

1949

  • Hjalmar Brantings Plads 6. på Østerbro i København blev købt og rummede nu FDF's forbundskontor.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1950

  • Tredje LAPAKU afholdtes.
  • Landsorkesterstævne i Aarhus.

1951

  • Medlemstallet er 24.797 medlemmer fordelt på 307 kredse[31].
  • I 1951 stiftes den første kreds for piger, og i 1952 stiftes Frivilligt Pige Forbund (FPF). De to forbund eksisterer side om side, og i 1969 oprettes de første fælleskredse med både drenge og piger. Endelig i 1974 slås de to forbund sammen til FDF/FPF. Navnet forenkles til FDF i 1994.
  • Sletten blev udbygget - bl.a. med gymnastiksal.

1952

Jubilæumshæfte fra 1952 med de første 50 år i tekst og navnlig billeder.
  • Man kunne fejre 50-års jubilæum med den 5. Marselisborglejr. Lejrchef Bitsch-Larsen.
  • Der var i 1952 105 kredsorkestre med ialt ca 1500 orkestermedlemmer. Dertil ca 500 kredsspillemænd, der mestrede enten tromme, fløjte eller signalhorn.
  • Samme år stiftedes Frivilligt Pige Forbund (forkortet FPF) 5. juni som pigernes modstykke til FDF. FPF blev grundlagt af Signe Larsen og Willy Gravesen.

1953

  • Danske Drenge og Patruljeførerbladet bygger hus i Fuglereden for indsamlede frimærker.

1954

  • Poul Schou blev FDF's formand
  • FDF's syvende Landsorkesterstævne i Sønderborg. Frederik 9. var gæst og dirigerede[32].

1955

  • 4. LAPAKU

1956

  • Mange kredse indfører seniorarbejde.
  • 32.101 medlemmer

1957

1958

  • Kammeratskabslejr på Sletten.

1959

  • Orkesterstævne i Herning med 650 deltagere. Stævnet besøgedes af Frederik 9., der dirigerede Dronning Ingrids Honnørmarch. Dirigenten afbrød orkestret og startede forfra nogle gange, før han var tilfreds[33].
  • Ludvig Valentiner døde.
  • Willy Gravesen blev generalsekretær.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1960

  • Den grå bluse indførtes for alle. Klasserne var nu:
    • 1. poge (de 7-årige) Blommefarvet tørklæde og skuldersløjfer
    • 2. poge (de 8-årige) "
    • 1. pilte Grønt tørklæde og skuldersløjfer
    • 2. pilte "
    • væbnerelever
    • 1. væbner Lyseblåt tørklæde og skuldersløjfer
    • 2. væbner "
    • (ny) Seniorvæbner
    • (ny) Senior Lyseblåt tørklæde med grå kant og en sølvsnor
    • Patruljefører
    • klasseassistenter
    • delingsfører Ternet tørklæde
    • kredsfører "
  • Der er efterhånden mange kvindelige førere til pogeklasserne
  • 33.146 medlemmer


1961

  • International seniorlejr på Sletten.
  • Den første egentlige forbundssekretær for Sydslesvig blev ansat.[34]

1962

1963

1964

  • FDF's butik flyttede til huset på Hjalmar Brantings Plads.
  • Landsorkesterstævne i Ålborg.

1965

1966

  • 6. LAPAKU.
  • Senioruniformen indførtes


1967

  • 8. landslejr - Julsølejren. Landslejren afholdtes for første gang på Sletten.
  • Holger Tornøe døde.

1968

  • 7. LAPAKU løb henover årsskiftet 1968-1969.
  • Landsmødet besluttede at begrebet fører erstattedes af leder lige som det skete i de andre korps i de år.
  • Senioruniformen var nu også for ledere.

1969

  • Grønlandsekspeditionen fandt sted med deltagelse af både FDF og FPF. 90 unge deltagere finpudsede et par års forberedelse i påsken på Vorkcentret[35].
  • Indvielse af Silkeborg Højskole.
  • Der blev etableret mange fælleskredse mellem FDF og FPF.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1970

  • Den grå uniform med tørklæde erstattedes af striktrøjen i akryl. I de første år har trøjen farve efter klasse:
    • Pog: Blommefarve
    • Pilt: grøn
    • Væbner: Lyseblå
    • Senior: Lyseblå
    • Leder: Hvid.
  • Generelt ændredes alle titler med -fører til -leder.

1971

  • Førerbladet ændrede navn til Lederbladet.
  • FDF får fodfæste på Grønland.
  • Landstamburstævne i Næstved.

1972

1973

  • Medlemsbladet Danske Drenge ændrede navn til Glimt med henblik på den forestående sammenlægning med FPF.
  • Slettehytten brændte.
  • Grønlandsekspedition.

1974

FDF og FPF lagdes sammen til eet forbund. Navnet blev FDF/FPF. Striktrøjen blev blå for alle.

  • Klasserne blev også ændret lidt. Barnets klasse stod på blusen i tekst med en bundfarve:
    • Pusling 5-7 år gul
    • Tumling 7-9 år blommefarvet
    • Pilt 9-11 år grøn
    • Væbner 11-14 år lyseblå
    • Seniorvæbner 13-14 år
    • Senior 15-20 år orange
  • Landsmusikstævne i Hillerød

1975

1976

  • Julsølejr: Fri så det mærkes.

1977

  • Jubilæumsår: FDF 75 år og FPF 25 år. Der blev udgivet en jubilæumsmønt i sølv og bronze.

1978

  • På landsmødet vedtager man at oprette efterskoler.
  • Udgivelsen af Frø - en bog om FPF's historie 1952-1977.

1979

  • Landsmusikstævne i Fredericia.



Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


-->

1980

I 1980 rundede FDF/FPF 40.000 medlemmer i over 450 kredse.

1981

  • Julsølejr -81. Det er der mening i.

1982

  • FDF-depotet skiftede navn til HJALMAR med hentydning til adressen på Hjalmar Brantings Plads
  • Et medlemstal på 40.601 blev nået.

1983

  • Til fordel for missionsprojektet i byen Arcot i Indien, lanceredes et vandreprojekt Gå Børn Glade.

1984

  • Landsmusikstævne i Esbjerg.

1985

1986

  • Julsølejr.

1987

  • Sangbogen Syng Blåt udkom.

1988

  • Striktrøjen har ændret sig med tiden til nu at være en sweatshirt. Den erstattedes af den blå skjorte.

1989


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1990

  • Arrangementet Børn vælter Byen løb af stabelen i København for landsdel 10 og 11. Overnatning i telt ved Artillerivej og aktiviteter på gader og pladser i hele København

1991

  • Landslejr. Slip livet Løs.
  • Bycenter Rysensteen indviedes. Forbundskontoret flyttede hertil.


1992

  • 90-års fødselsdag fejredes i hele landet.
  • Bogen På Livet Løs udkom.

1993

1994

  • Forbundet skiftede navn fra FDF/FPF til Frivilligt Drenge og Pige Forbund, FDF
  • Landsmusikstævne i Hvidovre.

1995

  • Navneskiftet slog igennem og man benyttede herefter kun FDF-skjoldet.

1996

  • Landslejr -96. Gudernes Kamp.

1997

  • FDF's hjemmeside Blånet kom i luften.

1998

1999


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2000

  • FDF-sangbogen udkom.
  • HJALMAR skiftede navn til FDF-butikken.

2001

  • Landslejr nr 15 på Sletten, hvor 12.000 deltager. Kraftens Folk.

2002

  • FDF fyldte 100 år og fejrede dette over hele landet og med et stort arrangement i Tivoli.

2003

2004

  • MUSIK 2004: FDF i spil i Herning.

2005

2006

2007

2008

  • Seniorfestivallen Senior City blev en fast årlig tradition.

2009

  • Årets missionsprojekt gik denne gang over to år: Salam i Ægypten.


Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2010

  • Ny forbundsskjorte indførtes.
  • Nyt slogan: Vi tror Vi kan.

2011

2012

  • Betegnelsen Numling blev indført for de 0-5-årige.
  • Jubilæumsfest i Fredericia - FDF blev 110 år.

2013

  • FDF-skjoldet fik nyt design.

2014

2015

2016

2017

2018

  • På landsmødet i november blev der ændret ved reglerne for valget af kredsbestyrelse - nu er det ikke en forældregeneralforsamling, men hele kredsen er med til at vælge bestyrelse. Medlemmer under 15 år skal stadig lade sig repræsentere af forældrene, mens medlemmer over 15 år kan vælge dette eller selv møde op.

2019

  • FDF-skjoldet fik nyt design.

2020

2021

2022

2023

Kilder og eksterne henvisninger

  • FDF.dk
  • FDF kettinges hjemmeside
  • 25 GRØNNE SPEJDERAAR af Gunnar Ipsen, KFUM-spejdernes Depot, 1935.
  • Historien om FDF af Hilbert Skjøt-Pedersen. danske Drenges Forlag 1934
  • træd an! 27. okt 1952 - 50-års jubilæumshæfte.
  • Vort Forbunds Historie af Aage Rostrup.
  1. I Baden-Powells fodspor - Spejderbevægelsen gennem 100 år. Forlaget 55° Nord 2007.
  2. https://fdf.dk/om-fdf/hvad-er-fdf/fdfs-historie
  3. Var vi med? s 20
  4. Folkets Avis - København (1897-1928) 8. oktober 1904 forsiden
  5. Dagbladet (København) og Dagens Nyheder 5/9 1904 side 2
  6. Nationaltidende 9/9-1904 m.fl.
  7. Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger (1891-1905) 16/9 s2
  8. Nationaltidende 30. juni 1905 side 2
  9. Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften (1900-1913) 28. juni 1905 forsiden
  10. Historien om FDF 1934 s. 19
  11. Danske Drenge oktober 1932 side 146
  12. http://odswiki.bibod.dk/index.php/FDF,_Klintebjerg
  13. https://www.facebook.com/1594438574135256/posts/vores-ih%C3%A6rdige-forbundsarkivar-mogens-m%C3%A5l%C3%B8e-finder-hele-tiden-nye-og-sp%C3%A6ndende-s/2046519548927154/
  14. Historien om FDF 1934, s. 64
  15. http://koldingwiki.dk/index.php?title=Frivilligt_Drenge_Forbund
  16. Væbnerprøve 1, 1922
  17. Historien om FDF 1934, s. 67-68
  18. Historien om FDF 1934, s. 70
  19. Danske Drenge 1926#5 side119
  20. Var vi med? s. 21
  21. Danske Drenge januar 1930 side 6
  22. Danske Drenge juni 1930 side 129
  23. Danske Drenge august 1931 s 171
  24. Danske Drenge marts 1932 side 34
  25. Danske Drenge november 1932 side 162
  26. Var vi med? s. 21
  27. Var vi med? s. 21
  28. http://www.fdfsolbjerg.dk/media/28994/fdfs_historie.pdf
  29. Hertil og ikke længere s 144
  30. Hertil og ikke længere s 144
  31. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 384
  32. Hertil og ikke længere side 98
  33. Årets begivenheder i billeder 1959
  34. Hertil og ikke længere side 140
  35. https://arkiv.dk/vis/2300333