Gammel Hellerup Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium blev oprettet i 1894 som privatskole kun for drenge. Oprindeligt var navnet Hellerup Real- og Latinskole, men skiftede navn til Hellerup Gymnasium i 1903. I 1919 opstår en pigeskole i nærheden med samme navn, så navnet skiftes endnu en gang - denne gang til Gammel Hellerup Gymnasium for at slå fast at de var der først og ikke har tænkt sig at vige.
Skolen var en gymnasieskole med mellemskole (1. - 4. mellem) og gymnasium. I dag svarer det til ca 6. - 9. klassetrin + 1.G - 3.G.
Hans Hartvig-Møller var nystartet skolebestyrer i 1909 og havde mange nye tanker at sætte i søen i sit nye hverv. Han lancerede landets første elevrådsvalg (og elevråd) 6. november 1909, ligesom han havde stor tillid til at de unge drenge selv kunne tænke og forholde sig til egen læring. Skolen måtte gerne blive drengenes 'andet hjem', hvis de havde brug for at lave skolearbejde efter skoletid. Rektor selv boede i skolens tagetage, og hans hjem var altid åbent for eleverne, både i og udenfor skoletid.[1]. Der var mange tillidshverv på skolen - ca en trediedel af alle drengene havde et mindre ansvarsområde - om det var at holde ro på legepladsen, som gangvagter, holde styr på glemte sager - ja endda en 'forsentmand', der hængte en liste op, som de elever, der kom for sent selv kunne skrive sig på. Tillid og ansvar var kerneværdier[2].
Spejderbevægelsen
Skolen lagde lokaler til Oscar Hansens foredrag 19. november 1909 om det nye engelske begreb Scouting, og var også stedet hvor det, vi betragter som den første spejderpatrulje, påbegyndtes dagen efter, det der senere blev til Det Danske Spejderkorps. Der er helt sikkert begyndt spejderarbejde mange andre steder i landet, hvor folk har læst artikler og fået fat i Scouting for Boys, men det var på Gammel Hellerup Gymnasium at Hans Hartvig-Møller samlede trådene og fik nogenlunde styr på spejderene i hele landet.
Dagen efter foredraget - der kun omtalte spejderarbejdet og uddannelsen - troppede ni drenge fra tredje mellem op på rektors kontor; de ville gerne have hjælp til at starte en spejderpatrulje. Det var den mest urolige klasse på skolen ifølge både rektor og Ove Holm, der var en af drengene. Rektor gik med på ideen, da han mente at han på den måde kunne få lidt styr på de urolige drenge. Sammen kæmpede de sig igennem de engelske bøger (og rektor var ikke ret stærk i engelsk), og først her fattede de ideen bag det hele.
Det lykkedes rektor at få en del forældre til at fatte interesse for spejderideen: Greve Knud Brockenhuus-Schack, der senere blev formand for korpsrådet, overretssagfører Repsdorph, konsul Ludvigsen og konsul Nørgaard. Grev Brockenhuus-Shacks kone Agnete involverede sig senere i pigespejderarbejdet. Det blev kendt at man arbejdede med spejdersport på Gammel Hellerup Gymnasium, og premierløjtnant Cay Lembcke, der havde hørt om spejderarbejdet fra anden side, henvendte sig for at deltage i arbejdet. Da mange drenge landet over havde kastet sig over spejdersporten, var det nødvendigt at organisere dem, og det stod klart at det skulle laves et korps. Lembcke påtog sig at organisere, mens Hartvig-Møller følte at han kunne afse tid til sekretærarbejdet.[3]
Det hed sig at hvis man ikke var spejder eller skuespiller, ville man ikke kunne begå sig på GHG. Forfatteren og litteraturhistorikeren Jens Kruuse (f. 1908) skrev i sine erindringer at da han kom på skolen, blev han spejder ligesom alle de andre. Da han nåede gymnasieklasserne, blev han sproglig og de var omkring 7 i klassen, alle spejdere. Han kom i Knuds patrulje, der var den bedste. Den blev derfor kaldt flagpatrulje. Ligeledes skrev han at de tre troppe, der hørte til skolen (ca 1920-22), udgjorde Hellerup Division, og det blev der ikke lavet om på. Rektor var divisionschef.
Fritidsinteresserne var så indgroet en del af skolelivet at man ikke 'blot' var klassekammerater. For man var også sammen senere på dagen til spejdermøde, til diskussionsklub, idræt eller anden fritidsfornøjelse. Rektor boede i skolens tagetage, så skolen var åben i døgndrift hvis der var behov for det. Jens Kruuse skriver i sine erindringer at de op til eksamen terpede pensum på skolen til solen stod op, hvorefter de tog en morgendukkert på den nærliggende badeanstalt. At spejderlivet dominerede på skolen sås i det daglige; mange af drengene gik i skole i spejderuniform, for den var både praktisk og så skulle man alligevel have den på senere på dagen. Selv på klassebillederne var der som regel en eller flere af drengene i spejderuniform[4].
Skolens aktiviteter
Der skete meget på skolen udenfor skemaet - både om dagen og efter skoletid - udstillinger i morgensangssalen af malerier, tegninger, fotografier eller skulpturer (selvfølgelig med præmie til de bedste), der blev spillet bordtennis efter skoletid, og arbejdet med metalsløjd og træsløjd. Der var gerne kurser i bl.a. fotografering, bogbinding, skak og blokfløjte. Gymnastiksalen var til fri afbenyttelse, og en del af kælderen - Spejderkælderen var reserveret spejderne. Forskellige sociale aktiviteter var der også plads til - en diskussionsklub med foredrag blev holdt månedligt i 2. og 3.G. Babelstårnet var en månedlig aften på enten engelsk eller tysk med foredrag og diskussion - på det pågældende sprog. Der blev serveret te og ristet brød til engelskaftenerne - og øl og pølser til de tyske! Fremtiden var erhvervsvejledning 'live' med foredrag fra det virkelige liv af vidt forskellig karakter - sågar en minister var forbi med et oplæg.[5].
Skuespil stod højt på skolens program - der var en årlig skolekomedie med kostumer og skuespil på højt plan. En decemberfest med 10-12 komedier på programmet - een fra hver klasse! Skolen har gennem tiderne fostret flere store skuespillere, bl.a. Mogens Brandt, Hans Kurt, Freddy Koch og Palle Huld.[6].
Rejserne
Skolens sommerrejser var en anden indgangsvinkel til at udvide drengenes horisonter - turene kunne gå til jyske byer eller Køln, Paris, Rom eller andre steder. Læring var ikke forbeholdt klasseværelset. Allerede i slutningen af juli 1910 tog HHM og 35 elever til Tyskland og Østrig med hovedpunkterne Berlin-Dresden-Saltzburg-München-Oberammergau. Skolerejser var vist ikke så almindelige; turen blev omtalt i en kort notits i en del aviser landet over.[7][8] En af drengene skrev rejsebreve hjem til Berlingeren[9]. Rejserne var med etaper med vandreture - ungdomsherbergerne gav en god mulighed for nem overnatning.
Skolerejserne gik som regel godt, men i 1922 gik det helt galt. I Vilhelm Leifers erindringer[10] kan man læse at de rejste over Berlin, Nürnberg, Oberammergau og Salzburg til Venedig, og hjem over Dolomitterne og Tyrol. Planerne holdt generelt ikke. Turen tilbage over alperne foregik til fods, og et hotel, hvor de skulle overnatte, viste sig ikke at eksistere mere. Det var blevet jævnet med jorden under 1. verdenskrig, og det var grunden til at man ikke havde fået afslag på det brev, man havde sendt for at orientere om sin ankomst. En lang bjergvandring senere fandt man underbringelse, og dagen efter, nær Matrei, fandt et par unge hjælpelærere/gamle elever på at bestige en lokal bjergskråning og kure ned i sneen på deres regnfrakker. Den første passerer en ujævnhed og slår hovedet mod en sten og omkommer. Skolerejsen blev derfor afbrudt og en tidlig hjemrejse fandt sted[11]. Det betød et farvel til skolerejserne i deres hidtidige form.
Inspireret af de tyske Vandervögeln og deres ungdomsherberger købte Hartvig-Møller selv Fjældstauan på Bornholm, og stillede den til rådighed for vandrende, når der ikke lige var skoleudflugt.[12]. Ligeledes fik han på plads at mange spejderhytter blev åbne for vandrende spejdere eller FDF'ere. Denne ordning kaldtes Hytteringen. Rektor forventede ikke at vandrehytter opstod rundt omkring på private initiativer, så han fik stiftet Herbergsringen sammen med 4-5 større ungdomsorganisationer. Det var en succes, og inden længe var 33 organisationer med i Herbergsringen, og Dansk Vandrelaug var iøvrigt også dannet. Med Fjældstauan som det første ungdomsherberg fulgte flere, og da Hartvig-Møller senere købte Storedam, blev den også tilmeldt ringen[13].
Hans Hartvig-Møllers Rejselegat blev stiftet 9. februar 1948 i anledning af HHM's 75-års fødselsdag.
Over skoleporten stod Memento Vivere - husk du skal leve[14]. Det skulle opfattes som et modstykke til den (dengang?) kendte frase Memento Mori - Husk, at du skal dø. Det var rektors ønske at eleverne skulle lære andet end det boglige - de musiske fag var prioriteret, og eleverne fik via skolens sociale muligheder en tidlig træning i demokrati, ledelse, medbestemmelse, ansvar og frihed under ansvar. At skolen altid lå langt under gennemsnittet i gymnasieskolernes karakterstatistik rørte ham mindre, for hans elever kunne (også) så meget andet[15]
Elevrådet
Skolen var nok den første skole med et elevråd. Og ikke et hvilketsomhelst elevråd. Rektor var af den opfattelse at de unge mennesker kunne drange nytte og viden af at være med i hele den proces det var at drive en skole. Der var altid et par fra elevrådet, der 'holdt kontor' i et lokale i frikvartererne. Der var en del administrative opgaver, de stod for. Da nok en trediedel af skolens elever havde et embedsjob på skolen, skulle disse 'ansættes', og hvis de ikke levede op til kravene, skulle de irettesættes eller der skulle findes en anden. Blev en elev sendt uden for døren af en lærer, eller fik en påtale af samme, skulle eleven melde sig hos elevrådet, der skulle behandle sagen og afgøre om eleven var skyldig i straf eller om man skulle tale med den pågældende lærer om sagen. Og straf var ikke korporlig. Hver klasse fik point eller fradrag af point efter elevernes indsats og forseelser, og hvis der var et overskud af plusser, fik de en halv fridag den måned. Hvis en elev ved sin forseelse bevirkede at denne fridag bortfaldt, var det over for klassen, han skulle svare. Dette lærte så de unge mennesker om loyalitet og fællesskab.
Andre forseelser
Hvis en elev kom for sent, skulle vedkommende selv skrive sig på 'for-sent'-listen. Det kunne nemt udløse en 'svedetime', der her på skolen ikke var en eftersidning. At eleven kom en time senere hjem kunne allerhøjst gå ud over en eventuel byplads, man kom for sent til. Her på skolen blev eleverne tilkendt en 'morgentime', dvs. de skulle møde tidligere en morgen til en time med f.eks. lektielæsning. Det bevirkede at hele elevens familie skulle en time tidligere op for at man kunne komme tidligere i skole. Det var en straf med større 'impact' og nok en stejlere indlæringskurve.
At man ikke måtte cykle på fortovet vidste alle. Men var man lidt sent på den, var det fristende at cykle over fortovet og ind i skolegården til cykelkælderen. Dette blev påtalt af det lokale politi, der forventede at skolen holdt selvjustits. Og her slap rektors (og elevrådets) muligheder op. Der var gentagne henstillinger, opslag, der blot blev revet ned, dundertaler m.m. Først da der pludselig kom en bom op som man ikke kunne cykle forbi, holdt trafikken over fortovet op[16]. At man så i stedet smed cyklen i hækken for ikke at komme for sent, gav blot en anden straf: Rektor gik selv en runde efter mødetid og piftede de cykler, der blot var hensat/smidt udenfor cykelstativerne.
Lærerne
Svend Spejder, bedre kendt som landsholdsspilleren Sven V. Knudsen, var adjunkt og lærer på skolen, ligesom lærerstaben gennem tiden rummede Tage Carstensen, Klavs Vedel og Gunnar Jørgensen. En anden lærer (og skolekomedieinstruktør) - Torben Brix - var tropsleder i 7. Østerbro trop, også kaldet Concordia[17].
Skolen var oprindeligt en drengeskole - den første kvindelige student var Kirsten Hartvig Møller (rektors datter), der fik huen i 1922. Siden da var skolen også for piger.
Skolen overgik til statsgymnasium i 1919 og Hans Hartvig-Møller skiftede stilling fra skolebestyrer til rektor på skolen, og blev dermed statstjenestemand. HHM forblev rektor til 1943, hvor han pensioneredes som 70-årig og flyttede til en lejlighed i Nyhavn. Den gang havde skolen lokaler på Frederikkevej 8-10 i Hellerup, men flyttede i 1956 til nye og større bygninger på Svanemøllevej på arealet, hvor landstedet Hellerupgård havde ligget indtil 1954. På den nye skole er der blevet opsat en buste af Hans Hartvig-Møller og der er tillige en stor vægfrise, begge doneret af HHM's svigersøn, skibsreder Knud Lauritzen.
Skolen blev til amtsgymnasium i 1986, og i 2007 blev den, ligesom andre gymnasier, en statslig selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed.
Bygningen på Frederikkevej 8
I 1957 købtes bygningen af Landsforeningen mod Børnelammelse (se plaketten herunder).
I dag forefindes Københavns Erhvervsakademi på adressen.
Kilder og eksterne henvisninger
- GHG's historie på deres hjemmeside
- Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium under Hans Hartvig Møller, samlet af Gamel Drenges Raad, Jespersen og Pios Forlag 1943
- ↑ Bogen om Hans Hartvig-Møller, redigeret af Mogens von Haven, Gamle Drenges Forlag 1999, ISBN 87-987363-0-2
- ↑ Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s. 18
- ↑ Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s. 79-83
- ↑ https://arkiv.dk/vis/4200041 Et eksempel på klassebillede fra Gl. Hellerup Gymnasium med drenge i uniform.
- ↑ Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s. 20-24
- ↑ Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s.25-40
- ↑ http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:f58b1d74-c322-4795-ab4a-cb5a15590942 Fyens Stiftstidende 13. juli 1910
- ↑ http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:4fc6f642-3e61-494a-be86-1bd4ca2d55ef rejsebrev i Berlingeren
- ↑ http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:598640c5-67d4-48a4-8598-fa50e5d1ad9b Endnu et rejsebrev
- ↑ Vilhelm Leifer: Min tid, 1987, ISBN 9788726084481
- ↑ Artikel i Villabyernes Blad torsdag d. 17. august 1922
- ↑ Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s. 71-77
- ↑ Skoleliv på Gammel Hellerup Gymnasium af Gamle Drenges Råd 1943 s.94-98
- ↑ De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 112
- ↑ Jens Kruuse: Lykkelige skoledage
- ↑ Jens Kruuse: Lykkelige Skoledage
- ↑ De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 100