Genforeningen

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Genforeningen fandt sted 15. juni 1920, da Sønderjylland (Nordslesvig) overgik fra tysk til dansk herredømme, og dermed blev genforenet med Danmark. Siden vi tabte 2. Slesvigske Krig i 1864, gik grænsen mellem Danmark og Tyskland helt oppe ved Kongeåen, men efter Tyskland tabte den Første Verdenskrig, bestemte Versailles-traktaten at Danmark igen skulle gå omtrent til Tønder. Præcis hvor den nye grænse skulle trækkes, skulle afgøres ved en folkeafstemning i det berørte område. Afstemningen skete 10. februar 1920, og resultatet forelå 29. april. Den nye grænse blev officiel 15. juni, mens fejringen fandt sted med Christian 10.'s passage af den gamle grænse 10. juli og genforeningsfest på Dybbøl banker dagen efter.

Det uniformerede ungdomsarbejde blomstrede også frem i både Sønderjylland og Sydslesvig. FDF Sønderborg blev den første FDF-kreds i det nye danske område, indviet 10. september 1919.

KFUM-Spejderne

I Borgerdydgruppens krønike skrev Torkil Søager at på vej til korpslejren på Skamlingsbanken tog man afsted nogle dage før (Gruppen eller flere/alle deltagere?), så man kunne være med da Sønderjylland skulle være dansk igen - troppen gik til Frederikshøj, og var ikke alene med da kongen red over grænsen på den hvide hest, men hjalp endda politiet med afspærring, så de havde de fineste pladser[1].

DSS

Dansk Spejderkorps Sydslesvig blev stiftet 10. august 1919[2] i Flensborg som Dansk Spejderkorps Flensborg. To år senere, i 1921, startede Flensborg Pigespejdertrop.

FDF

I bogen Hertil - og ikke længere? om FDF og grænselandet skriver Børge Schmidt om at FDF samlede omkring 100 drenge på et hold, bestående af en eller to drenge pr kreds, til en march fra Kolding til den gamle grænse ved Frederikshøj Kro, hvortil de ankom med fane og orkester som en slags fortrop for kongen. Turen gik videre rundt i Sønderjylland, og drengene mødte kongen flere steder, bl.a. ved Højer, hvor kongen steg ud af sin bil for at hilse på drengene. Hele turen var sat til to uger med dagsmarcher på 35-40 km. Man benyttede også de små lokalbaner og dampskibsfarten mellem de østjyske byer. Det skete også at en landsby arrangerede en stribe hestevogne til drengene eller blot deres bagage. I Sønderborg blev holdet et par dage, og FDF's stiftere, Holger Tornøe og Ludvig Valentiner, sluttede sig til dem. Man besøgte bl.a. Dybbøl og arrangerede opvisninger og en bålaften for Sønderborgs befolkning. På turens sidste dag kom gruppen til Rødding, og hilste dér på den anden FDF-kreds, der blev oprettet i Sønderjylland. Den blev stiftet i april 1920[3]. Siden fulgte Højer, Tønder og Tinglev i 1922, og Haderslev i 1923.

DDS

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 22
  2. http://www.spejder.de/museet
  3. Hertil - og ikke længere? af Børge Schmidt side 58-62