Gilwellhytten

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Gilwellhytten omkring 1950
Disambig bordered fade.svg Der er også Gilwellhytterne på Houens Odde Spejdercenter.

GilwellhyttenStoredam var den første kursushytte til gilwelltræning i Det Danske Spejderkorps (1910-1972). Før var kurserne blevet holdt skiftende steder, men de sidste år blev tropsførerkurserne holdt på Storedam.

Lejrpladsen Storedam var næsten altid overrendt, og det kneb med hytteplads. Ved en aftale mellem DDS og Hans Hartvig-Møller byggede DDS en hytte, der kunne benyttes af DDS til enhver tid, men uden øvrig adgang til Storedams område hvis dette ikke var aftalt. Dog indeholdt aftalen 2 årlige kursusuger til førertræning, hvor hele området kunne benyttes, dog mod en leje på 125,- pr. gang[1].

Ved et planlægningsmøde 24. april 1934 blev man enige om at udgifterne ved bygningen af hytten skulle indsamles blandt tidligere Gilwellkursister. Den store arbejdsløshed på det tidspunkt gav ideen om at 'ansætte' frivillig arbejdskraft til kost og logi (telt) samt 2kr om dagen. Det gav i starten 4 mand, og henover sommeren svingede antallet noget, men der var sædvanligvis hænder nok. Der var rejsegilde 15. juli og hytten kunne indvies 15. september.

Man rejste penge til hyttebyggeriet ved en storstilet aften i KFUM's festsal med billetter til 2 kr stykket. Aftenen forløb ovenud vellykket, men man tjente kun 106,22 kr på den.

Da 1. Gilwell Flok og Trop i alt gav 1840,- og andre bidragydere gav 1419,-, måtte man ud at låne penge. Man lånte 5000,- og trak kr 500 fra Collerup Jørgensens Mindelegat. Med et materialeindkøb på 5399,97 og 2966,68 til lønninger og forplejning, kunne man konstatere en kassebeholdning på 4,95 efter en diverse-post på 496,87.

Man fik ca 1000 kr fra Rotary, og Spejdernes Venner i Aarhus gav ca 700 kr. Resten af lånet blev indfriet med en del af overskuddet fra deltagelsen i jamboreen i Holland i 1937.

16. september 1934 indviedes Gilwellhytten officielt med tale af John S. Wilson fra Gilwell Park i England.

Udover de planlagte førerkurser kunne spejdere leje Gilwellhytten til overnatning. I 1935 nåede man op på 480 overnatninger, og hytteafgiften beløb sig til 10 øre pr. hoved pr. nat. Pengene skulle lægges i en pengeblok i hytten. Man fandt senere ud af at det ikke var et sikkert system - dels glemte nogle at lægge pengene, dels var blokken tom en dag den skulle tømmes.

Området nær hytten - Gilwellmarken - blev ofte benyttet af både spejdere og 'civile' lejrsportsfolk, da det var Hartvig-Møllers grund og han afgjorde hvem der kunne bruge den. Dette gav af og til nogle gnidninger, da spejderne, der benyttede hytten, ofte fik skyld for unoder, andre havde bedrevet under deres ophold. Ikke at spejderne selv var dydsmønstre[2]. Gilwellhytten blev - når der ikke var brug for den til kurserne, brugt til bl.a. divisionsførermøder og spejdertroppes sommer- og vinterture. I årene under Besættelsen blev hytten flittigt brugt til en helt anden form for træning.

Pladsen i og omkring Gilwellhytten blev efterhånden for trang til de mange større kurser, så da Hylkedam på Fyn med tiden var blevet tilstrækkelig klar, flyttedes kurserne hertil i 1956.

Gilwellhytten lever stadig i bedste velgående, og benyttes stadig til spejderture - mest hos De Gule Spejdere.

Kurserne

Gilwelltræningen

Gilwellkursets tørklæde, inklusive de to træperler.

Gilwellkurserne for tropsførere var alle dage blevet afholdt på Storedam pånær det allerførste, der blev holdt nær Ryslinge Højskole. Gilwellkurserne for flokarbejdet blev gerne holdt på en højskole. Først da Baloo blev Akelaleder, flyttede ulvegilwell til Storedam.

Man havde Gilwellkurser for både flok, trop (begge dele indført 1927) og klan (indført teoretisk del 1940, praktisk del 1943). Ifølge B-P's oprindelige plan for ledertræning bestod kurset af et teoretisk vinterkursus, et praktisk kursus i lejr (med fremhævning af patruljesystemet) og en tredje del: Ledelsen af en trop.

For at belyse patruljesystemets effektivitet, blev kursisterne opdelt i patruljer, hvor tjanserne skiftede for hver dag. Det kunne sagtens hænde at tropsassistenten skulle være patruljefører for divisionschefen.

Dengang som nu var resultatet af et veludført kursus et gråbrunt tørklæde med MacLarens tartan på snippen og de to træperler i en lædersnor. Oprindeligt blev træperlerne båret i hattesnøren. MacLarens klantern blev blandet ind i Gilwell fordi det var ham, der i sin tid bevirkede at Gilwell Park blev anskaffet. De oprindelige perler tog B-P fra en lang halskæde, han havde snuppet fra Zuluhøvdingen Dinizulu. De nuværende perler er mere retlinede efterligninger.

De primitive kurser

En ny kursustype pressede på - de primitive førerkurser. Ophavsmanden var Jens Hvass, der gerne så at spejderne var mere ude i naturen, og dette krævede en føreruddannelse. Man indførte primitive spejderførerkurser, hvor det første blev holdt i Gilwellhytten (og udenfor!) i påsken 1936. Det blev en fast tradition, så Gilwellkurserne måtte flytte til sommeren. På det første kursus overnattedes på loftet af Gilwellhytten, men de senere kurser benyttede telte. Året efter deltog 35 førere, mens man i 1938 havde 120 på holdet.

I 1938 satte man skovmandsarbejdet i rammer, og i 1939 holdt man så det første primitive roverførerkursus på Storedam. Det blev holdt årligt til 1943, og genoptaget efter en pause på 10 år[3]. I 1960 flyttedes kurset til Temnæs.

Disse primitive kurser blev holdt for både tropsførere, flokførere og roverførere. I 1959 - 25-året for Gilwellhytten, afholdtes et særligt ulve-, spejder- og roverførerkursus ved John Thurman fra Gilwell Park.

Der indførtes også primitive kurser for søspejdere.

Der blev afholdt 2 søspejderlejre ved Kongsøre i hhv. 1941 og 1943. Dette gav anledning til overvejelser om videre førertræning. Et 2-dages søspejderstævne på Fregatten Jylland i 1942 (Langebro, København) var første skridt på vejen til de primitive søspejderkurser. Det første egentlige kursus blev holdt i 1944 med teltning på Dragørfortets grund. Bedre forhold fik man ved de efterfølgende kurser i 1947, 1950, 1952, 1954 og 1956 åp en grund ved Gundestrup ved Lammefjorden. farvandet var ideelt til træningen og i 1958 holdt man kurset på egen grund, nemlig Tornehage ved Bognæs, hvor man købte 3 smågrunde. Kurserne omfattede navigation, Silvakompasset (nyligt kommet i handelen), kapsejladsregler, tovværksarbejde, vedligeholdelse af fartøjer og meget mere.

En af kursets discipliner var et-døgnssejladsen med navigation til flere punkter og primitiv madlavning (det viste sig umuligt selv at fiske sin mad). På disse kurser viste Ålborgjollen at være det nærmest perfekte fartøj til søspejderarbejde.[4]

Under besættelsen

Gilwellhytten gennem 25 år.

Gilwellhytten blev brugt til megen illegal aktivitet under besættelsen. Dette er beskrevet i Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s. 14
  2. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 56
  3. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 38
  4. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s 48

Koordinater: 55° 53′ 54,7″ N, 12° 24′ 11,8″ Ø