Gunnar Jørgensen

Fra SpejderWiki
Skift til: navigering, søgning
Gunnar Jørgensen afbildet overfor titelbladet i Flemming udgivet 1926. Foto:Ida og Gustav Krog

Gunnar Jørgensen (født 18. oktober 1896 i Charlottenlund, død ugift 8. marts 1963) var en dansk forfatter, lærer og senere skoleleder. Han blev student fra Ordrup Gymnasium i 1914[1] og ville læse teologi, men blev aldrig færdig med studiet. I stedet blev han lærer og skrev en længere række drengebøger, blandt andet Flemming-bøgerne (10 bind, udgivet 1918-1935), der blev meget populære. Han holdt på en mere pædagogisk og fri linje i skolen til forskel fra den hidtidige faste disciplin, og brugte sine bøger som talerør herfor. Han var engageret i spejderbevægelsen (DDS) og var en årrække redaktør af Spejdernes Magasin.

I Flemming-bøgerne optræder en forstående rektor Halling. Han er modelleret over Gunnar Jørgensens egen skoleleder fra Ordrup Gymnasium, Hans Christian Frederiksen, som var en stor inspiration for den senere forfatter og skolemand. En vigtig læresætning fra Frederiksen var: Det vigtigste i Skolens Liv er alt det, der ikke staar paa Skemaet[2]. Gunnar Jørgensen beskrev i romanen Gorm i 1933 en skole, hvor drengene og pigerne blev betragtet som individuelle mennesker og hvor undervisningsmiljøet var meget friere end 'den sorte skole'. Denne type skole fik han selv mulighed for at oprette, idet han brugte indtægterne fra den populære bogserie om Flemming til at oprette Gunnar Jørgensens Skole i august 1936 i Hellerup. Den flyttede senere til Frederiksberg, hvor den gik konkurs i marts 2006.

Som religionslærer på Gammel Hellerup Gymnasium havde Gunnar Jørgensen blandt andet Axel Mathiesens søn Svend, og de to mænd var gode venner. Det skete at Gunnar Jørgensen droppede undervisningen og tog i skoven eller på fodboldbanen med klassen - og gerne i følgeskab af Axel Mathiesen[3]. Bortset fra Gunnars første bøger, blev forsiderne tegnet af Axel Mathiesen. Det var også Axel Mathiesens lidt tilbageholdende indstilling, der inspirerede Gunnar Jørgensen til bogen Da Svend blev Spejder, udgivet efter de 2. verdensjamboree i 1924.

Senest i 1926 var Gunnar Jørgensen skiftet til Nærum Kostskole[4][5]. Denne skole lukkede i 1932.

De første mange Tarzan-bøger var oversat fra engelsk af Gunnar Jørgensen, på nær en enkelt eller to, der blev oversat af Torry Gredsted. De to forfattere kendte hinanden udmærket, de havde begge været redaktører på Spejdernes Magasin, og samarbejdede ligeledes på drengebladet Fri i 1927.

Værker af Gunnar Jørgensen

Gunnar Jørgensen fra artikel i Dansk Forfatterleksikon 1945.

Gunnar Jørgensen har skrevet nogle drengebøger med afsæt i spejderbevægelsen. Han var en af de forfattere, der i litteraturen kaldes Spejderforfatterne:

  • 1919 Frie Fugle om nogle DDS-drenge.
  • 1920 Leif om venskaber. En søspejdertrop optræder i afslutningen
  • 1921 March - vi vil frem!. Om en FDF-kreds.
  • 1923 Fritjof - og andre fortællinger. Første side er et digt Drenge, der beskriver de drenge, fremtiden bygger på, og den frihed, disse drenge behøver, i form af en lejrtur. I fortællingen Kammerater, hvor tre venner går i brechen for klassens nye dreng, er hovedpersonerne spejdere. Der bores ikke i det - handlingen foregår andetsteds. Blot er læseren ikke i tvivl om at spejderne er bedre kammerater end resten af klassen. I fortællingen Ole Henrik svigter hovedpersonen forældrenes tillid og må tage konsekvensen. Først i sidste linje afsløres spejderforbindelsen. Historien Frihedshelte omhandler en uspecificeret spejdertrop og en samling lømler der keder sig.
  • 1924 Da Svend blev Spejder. Om 2. verdensjamboree.
  • 1927 Forord til Søspejderliv.
  • 1939 I bogen Skolehistorier (tredie samling) gentages nogle af historierne fra Fritjof, deriblandt Frihedshelte som den eneste, der omtaler spejdere.

Udover disse titler har Gunnar Jørgensen skrevet et utal af drengebøger - ialt knap 50. Størsteparten af dem omhandler drenge, der trives med åndeligt albuerum og forstående voksne kontra 'den sorte skole'-voksne. Miljøerne er gerne skolelivet, men i f. eks. 3x12 er hovedpersonen Mogens indlagt i isolation med skarlagensfeber på en stue med 8 andre jævnaldrende drenge, der forstår at lave fest. Her sættes kontrasten af en stram oversygeplejerske og en forstående læge. I mange af bøgerne nævnes spejderlivet gerne overfladigt - måske bare i en bisætning, som i 3x12, hvor Mogens fortæller sin mor i et brev at en af de andre drenge er spejder som han, og i Alpehuerne, hvor de tre venner Tom, Bent og Jan skal på sommerhusweekend alene, og den lidt forsigtige Jan ikke har været spejder som de andre.

Selvom mange af hans bøger er kommet i flere oplag, er det måske værd at bemærke at bogserien Flemming er de eneste af Gunnar Jørgensens bøger, der er blevet genoptrykt gang på gang over en lang årrække - senest i 1970'erne. Det er også værd at bemærke at bogen Da Svend blev Spejder nåede 10. oplag - i samme år som den blev udgivet[6].


Det er også blevet til nogle fortsatte historier; bl.a. Palle og Nalle og Prøvestilen i Danske Drenge 1930.

Sange

Teksten til sangen Vi er børn af sol og sommer er skrevet af Gunnar Jørgensen, ligesom han er ophavsmand til lejrsangen på 2. verdensjamboree.

Sangen En spejderdreng er altid glad er også Gunnar Jørgensens, og den bringes i 10. bind i Flemming-bøgerne: Flemming Student fra 1929 hvor James, den senere Flemmings Efterfølger synger den til Flemmings klasses studentergilde, akkompagneret af Kvik på trækharmonika. Det er den eneste gang at begrebet 'spejder' omtales i den utroligt populære bogserie.

Sommerens Sang skrev GJ til FDF's 18 års jubilæum i 1920.[7], ligesom han skrev andre sange, bl.a:

  • Regnvejrs-Marchsang fra 1930[8]
  • Her kommer Danmarks drenge fra 1931[9].
  • Jeg er vandringsmand af fødsel
  • Når solen blir herre[10]
  • Når solkongen spreder[11]
  • Vi er pigebørn på vandring
  • Vil I kende vore lege
  • Kækt at vove, klart at se
  • Ungdom - frank og frejdig - [12]
  • Ungdom, syng til - lad ikke tomme løgne[13]
  • Vaaren vaagner af vinterblund[14]
  • Hurra for mit telt[15]
  • Kender du - Væbner - de støvede veje[16]
  • Fri er bølgen[17]
  • Himlenes herre[18]
  • Hvor granerne gror[19]
  • Jeg ved et flag[20]
  • Lejrliv, festlig fryd[21]
  • Når soldagen lysner[22]
  • Storsyn og styrke[23]
  • Syngende Ungdom[24]
  • Sæt målene højt[25]
  • Vi er Danmarks unge sønner (fra svensk)[26]
  • Vi synger om Sol[27]
  • Våren vågner af vinterblund[28]

Skrevet om Gunnar Jørgensen

I Frederikshavnerspejdernes 100-års jubilæumsskrift beskrives på side 6 [29] hvorledes Gunnar Jørgensen besøger sommerlejren i 1921 og læser højt af manuskriptet til sin nyeste bog.

I Dansk Forfatterleksikon 1945 nævnes nogle kilder om hans forfatterskab:


Kilder og eksterne henvisninger

Referencer

  1. Litteraturpriser: "Gunnar Jørgensen"
  2. Historien om Børnelitteratur af Torben Weinreich 2006 side 297
  3. Axel Mathiesen - en tegner og hans tid side 88
  4. billede overfor titelbladet på en Flemming-bog udgivet 1926
  5. http://egeparken3.dk/Diverse/kostskole0001.pdf
  6. Mette Winge: Dansk børnelitteratur 1900-1945 s. 373
  7. Danske Drenge maj 1930 side 109
  8. Danske Drenge juni 1930 side 130
  9. Danske Drenge november 1931 side 254
  10. March- og Lejrsange 1934 nr 26
  11. March- og Lejrsange 1932
  12. Danske Baptisters Spejderkorps' sangbog 1965 nr. 43
  13. March- og Lejrsange 1934 nr 77
  14. March- og Lejrsange 1934 nr 78
  15. Danske Baptisters Spejderkorps 1965 nr 257
  16. March- og lejrsange 1924
  17. March- og Lejrsange 1927
  18. March- og Lejrsange 1933
  19. March- og Lejrsange 1924
  20. March- og Lejrsange 1921
  21. March- og Lejrsange 1932
  22. March- og Lejrsange 1927
  23. March- og Lejrsange 1922
  24. March- og Lejrsange 1932
  25. March- og Lejrsange 1921
  26. March- og Lejrsange 1921
  27. March- og Lejrsange 1930
  28. March- og Lejrsange 1932
  29. http://issuu.com/jankrummel/docs/dds_frh_history_03