Helge Bennike

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Helge Bennike da han blev Divisionschef for Nørrejyske Division 1919. Fra Spejdernes Magasin oktober 1919

Helge Bennike (11. januar 1886 - 8. februar 1964) var en officer i hæren, der var divisionschef for Nørrejyske Division fra 1919 og spejderchef i Dansk Spejderforbund i hele forbundets levetid 1922 - 1924. Forbundet oprettedes som et udbryderkorps af Det Danske Spejderkorps som resultat af Spejderstriden, hvor ca halvdelen af korpset melde sig ud og dannede Dansk Spejderforbund på grund af utilfredshed med korpsets linje i almindelighed og spejderchefen Cay Lembcke i særdeleshed.

På spejderforbundets tid var Bennike kaptajn i hæren. Han fortsatte sin karriere, og ved Besættelsen i 1940 var han oberst og chef for 4. regiment i Roskilde. Umiddelbart efter den tyske besættelse af landet fik han - på trods af kongens og regeringens ordrer om overgivelse og nedlæggelse af våben - hele regimentet ført til Helsingør og sat på færgen til Sverige. Han vendte tilbage hen på sommeren samme år. I 1942 fik han smuglet våben til omkring 600 mand fra kasernen i Roskilde til hemmelige depoter, hvor modstandsbevægelsen kunne gøre brug af dem. Efter tyskerne havde afvæbnet og opløst det danske militær 29. august 1943, flygtede han til Sverige 17. september og indgik i Den Danske Brigade dér.

Sønnen Erik Bennike

Helge Bennikes søn Erik (19. januar 1918 - 18. april 1945) var selv aktiv i spejderbevægelsen, men da hans far var officer med skiftende tjenestesteder, var han spejder i Sønderborg og i Aalborg. Han deltog på 4. verdensjamboree i Ungarn i 1933. Han var ivrig sportsmand, og foruden ridning spillede han fodbold, roede og svømmede.

Han var ude at sejle et halvt års tid efter sin studentereksamen, og i 1936 mødte han i hæren. Han nåede løjtnantsgraden under besættelsen trods et lille intermezzo, hvor han forsøgte at rømme i december 1939 for at hjælpe finnerne i vinterkrigen. Ved besættelsen 9. april tog han til Helsingør og sejlede til Sverige sammen med sin far og dennes kompagni. Herfra vende han tilbage til Danmark med sin far 9. juni, og da der ikke var synderlig fremtid i at være officer, læste han til ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt og blev kandidat med udmærkelse 1. februar 1944.

Sideløbende hermed var han med i etableringen af polyteknisk Skytteforening, der var ment som en ventende militærgruppe tilknyttet modstandsbevægelsen, men Erik deltog i modstandsarbejdet, mest som transportør af våben og ammunition, flere gange endda direkte fra tyskernes lagre til modstandsbevægelsen.Han hjalp med til at overlevere en del af de våben, hans far havde været med til at skjule, til modstandsbevægelsen.

Han fik ansættelse som direktør i det nystartede firma Terma, der fremstillede termometre og manometre. Her var der flere ingeniører, der også kastede sig over våbenproduktion til modstandsbevægelsen. Efter en kort flirt med fremstillingen af maskinpistoler, kastede de sig over udviklingen af en flammekaster og håndgranater. Det krævede mange forsøg, og flammekasteren blev ikke færdigudviklet før befrielsen, men produktionen af delene til håndgranater var i fuld gang, både på Termas adresse og hos flere velvillige underleverandører. Selve samlingen af granaterne foregik på Termas kontor i Kvæsthusgade, og den 18. april 1945 kom det til ildkamp i forkontoret, hvor Erik Bennike blev dræbt[1][2]. Han er mindet hos Danske Studenters Roklub.

Helge Bennikes bror, Vagn Bennike, var leder af modstandsarbejdet i Jylland, i øvrigt i samarbejde med Christian Ulrik Hansen - spejderleder fra Farsø - indtil dennes tilfangetagelse i februar 1944.

Kilder og eksterne henvisninger

  1. http://modstand.natmus.dk/PersonBiografi.aspx?7548
  2. Erik Bennike af C.G. Thorborg s. 80