Hjælp:Diskussionssider
- Uddybende artikel: SpejderWiki:Politik for diskussionssider.
Til hver side på SpejderWiki hører der en diskussionsside, hvor vi kan diskutere tilblivelsen af netop denne side. Større og mere generelle diskussioner hører til ved Lejrbålet.
På diskussionssider skriver vi altid nye indlæs nederst. Når du kommenterer et indlæg, rykker du din kommentar et hak ind. Det gøres ved at begynde linjen med et kolon (:).
- Denne linje er rykket ind.
- Næste indlæg fra en tredje person rykkes et ekstra kolon ind (::) osv.
Første person bibeholder sin position ude til venstre. Sammenlagt giver det et bedre overblik over diskussionens forløb.
Hvert indlæg underskrives med signatur, der laves automagisk ved at man slutter med --~~~~. Så kommer dato/tid og brugernavn med. I redigeringspanelet over redigeringsvinduet (det vindue, du skriver i), er der en signaturknap næstsidst. Den kan du bruge i stedet for at sidde og fedte med streger og tilder (~).
Vi sletter ikke på diskussionssider. Dels kommer der nye skribenter til hele tiden - og de kan læse, hvad der har været af overvejelser, og hvad resultatet blev. Det kan også skævvride en diskussion totalt, hvis en af parterne sletter dele af sine indlæg eller retter i dem. Skifter du mening, så skriv det bare. Vi behandler hinanden med respekt og i god tro. Det er ok at lave fejl - og flot at erkende dem. Skriv med ånden - spejderånden!
Den personlige diskussionsside, der hører til din brugerside, er der, hvor vi skriver sammen bruger til bruger. Husk at den kan ses af alle. Hold tonen venlig og respektfuld - ved uenighed er det nemt at fare både i flint og i blækhuset, men tæl til ti først - det kunne være at der var en dybereliggende grund til netop den redigering, du er uenig i. Som på artiklernes diskussionssider sletter vi ikke, men på egen diskussionsside kan man arkivere gamle og forlængst overståede diskussioner, hvis siden efterhånden er blevet lang og uoverskuelig.