The wikis have been moved to another server on 26 January 2021. If you see any problems, please let us know as soon as possible and we will try to solve them.

I Sommerlejr (1932)

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
1932isommerlejrebba.jpg

I Sommerlejr er en bog af Ebba Munch-Sørensen, udgivet 1932 af De Unges Forlag i Aarhus.

Bogen rummer 10 fortællinger, mest med en kristen indgangsvinkel. Miljøet i de tre første fortællinger er KFUK. Kun På Spejderære har noget med spejdere at gøre.

  1. To Sommerlejre - 4 piger har en god lejr med KFUK. De lover at ses næste år, men kan det lykkes?
  2. Faneflugt - Aase var før fuld af fest, men er kommet med i KFUK's UA (ungdomsafdeling). Kan hun få sine veninder med derhen? Og kan hun selv leve op til det?
  3. Rigmors Søndagstur - Rigmor vil gerne med i KFUK, og får omsider lov af forældrene. Hun erfarer, at hun kan når det gælder, bare troen er der.
  4. Sylvia - Forældreløse Sylvia har skrupler om et af de 10 bud. Ved et tilfælde indhenter fortiden hende og hun får ro.
  5. Uvejrsskyer - Om tankeløst og selvisk at udfordre sin kæreste og skæbnen. Og om tilgivelse.
  6. Kirstens første Kærlighed - Om forelskelse, ærlighed, respekt - og hensyn.
  7. Paa Spejderære - EN KFUK-spejder svigter en tillid.
  8. Tyvetøsen - Om at være uskyldigt anklaget, falsk vidnesbyrd - og tilgivelse
  9. Nattevagt - Hemmelig forelskelse og misforståelser.
  10. Guds Kærlighed - Gudrun er det sødeste menneske mod alle. Det koster hende et personligt offer.