Jens Hvass

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Jens Hvass, fotograferet på Storedam. Billede bragt ukrediteret i Gilwellhytten gennem 25 år, DDS 1959.

Jens Hvass (8. april 1898 - 23. februar 1996) var en af landets første spejdere og nåede i sit lange liv at sætte sit præg på både spejderbevægelsen og forstvæsenet.

Barndommen

Han boede på Frederiksberg og gik i sin første skoletid på Det danske Selskabs Skole på Frederiksberg, der var en skole med et frisindet og humanistisk grundlag. Jens oprettede Foreningen til Panikkens Fremme med det formål at skabe panik i timerne. Han var den fødte formand....

Senere skiftede han til Henrik Madsens Skole, der mere var 'den sorte skole', og herfra blev han sproglig student i 1916.

Spejderlivet

Jens Hvass blev spejder i 5. By Trop i Det Danske Spejderkorps 6. november[1] 1910 med sin storebror Frants som patruljefører, en tid hvor spejderne var et helt nyt fænomen i gadebilledet, og de fik ofte tilråb som f. eks: 'Lever, lunge, kattetunge, din beskidte spejderunge' af gadens unger. Det var spejderlivet ude i naturen og særligt i skoven, der fastlagde hans livsbane. På en spejderlejr i Odsherred så han en statsskovrider i uniform, og tænkte at 'gid det var mig'; måske en drøm forstærket af det imponerende i at skovrideren samme morgen havde skudt en råbuk.

I 1919 blev han tropsfører for Vedels Egne, og Jens var med som tropsfører på den første verdensjamboree i London i 1920, hvor han var med til at vinde konkurrencen i tovtrækning. Han mødte også spejderbevægelsens stifter, Robert Baden-Powell, og han blev senere venner med familien og har boet hos dem i æreslejligheden på slottet Hampton Court Palace under ophold i England.

Da DDS og Dansk Spejderforbund blev genforenet i 1924 kort før verdensjamboreen på Ermelunden, var Jens Hvass med i planlægningen til jamboreen, bl.a. sammen med Ove Holm. Disse 2 herrer blev samme år tildelt sølvulven. En tredie - Tage Carstensen var også med i teamet, og de tre blev på grund af deres indsats kaldt for de tre musketerer af bl.a. John S. Wilson. Andre var også med til at trække læsset på lejren, men de store streger blev tegnet af de tre.

I 1926 var der international konference i Kandersteg, hvor forstassistent Jens Hvass deltog sammen med grosserer Chr. Holm og Landsretssagfører Tage Carstensen.

I 1927 ledede han det danske kontingent (800 spejdere) på Sveriges Scoutförbundets jubilæumslejr ved Saltsjöbaden nær Stockholm. Samme år var han med til at indføre Gilwelltræningen efter de samme principper som på Gilwell Park. Der var i korpset nogen modstand imod dette tiltag, men presset fra Jens var større.

Ideen til Koodohornsløbet i 1932 tillægges også Jens Hvass, der også redigerede lederbladet Spejdersport en overgang[2]

I sin lange tid som spejderfører og igangsætter i korpset fik Jens Hvass sat sit præg på korpset. Han var med til at indføre landspatruljeturneringer i 1934 med turneringen på Basnæs, var kursusinstruktør på adskillige primitive spejderførerkurser og lejrchef på korpslejre. Han opfandt begrebet jamborette, og var den første skovrider, der indså at skoven ikke kun var et produktionsapparat for tømmer, men tillige et rekreativt område for publikum (og i særdeleshed en tumleplads for spejdere).

I 1934 var der interskandinavisk Gilwellkursus på Storedam. Kurset blev ledet af mr. John S. Wilson, Jens Hvass, Rolf Lykken og Gunnar Ipsen, og i 1936 begyndte et fornyet fokus på patruljesystemet og det primitive spejderliv gennem de primitive spejderførerkurser. Det første kursus blev ledet af Jens Hvass på Storedam. Året efter var han syg, så Thorkild Glad overtog kursusledelsen. Jens var tilbage på plads i 1938, hvor han også ledede et stort byløb i København, Det Store Spørgsmålstegn.

I 1939 kastede han sig ind i arbejdet med Spejdernes Hjælpekorps og ledede Spejdernes Ordonnanskorps efter oprettelsen i 1940. Han måtte give mange lederposter fra sig da han senere det år blev skovrider i Rold Skov. Gunnar Ipsen overtog ordonnanskorpset, og de primitive spejderførerkurser overtog Thorkild Glad. Herefter var Jens Hvass helt ude af førertræningen.

I Rold Skov kastede han sig over spejderarbejdet på lidt lavere plan, idet han blev divisionschef for Nørrejyske Division 1946-1968. Som skovrider havde han rige muligheder for at gøre skoven mere brugbar for spejderne, og han oprettede jamborettepladsen i Rold, vistnok uden tilladelse fra højere myndigheder. Med sine gode forbindelser i skovvæsenet var Jens Hvass en god ambassadør for spejderne og var med til at åbne nogle døre for spejdernes brug af skovene.

I 1951 var Jens Hvass lejrchef på Grenålejren.

I 1957 modtog Jens Hvass Bronzeulven for sin rolle som Camp Chief i Gilwelltræningen[3] og udviklingen af begrebet jamborette, som nu anvendes over hele verden. Bronzeulven blev overrakt af John Skinner Wilson[4].

Jens Hvass blev medlem af DDS' bestyrelse i 1922 og fortsatte her til 1970, hvor han overgik til at være æresmedlem.

Vist en af de sidste gerninger han gjorde for DDS var en tale ved åbningen af korpslejren ved Hvalpsund i 1974

Forstkarrieren

Jens Hvass besluttede sig i en ung alder at han ville være noget indenfor skovvæsenet. Han gik på Landbohøjskolen i København, og det stod klart for ham at han ville specialisere sig i frøavl. Han overvejede at tage en doktorgrad i skovfrø og deres spiringsevne, men indså at det var ude i det praktiske skovbrug at han hørte hjemme. Han var i praktik på godset Benzon, og senere på Frijsenborg. Som nyslået kandidat blev han headhunted til Selsø, Lindholm og Bognæs af baron Magnus von Plessen, og her var han fra 1924-29, hvor han blev forstassistent i Skovdirektoratet. I sommeren 1940 blev Jens skovrider på Buderupholm statsskovdistrikt, og skovriderkontoret på Mosskovgaard blev rammen om resten af hans arbejdsliv. Frøavlen var hans store interesse, og han videreudviklede teknikker lært i udlandet og var banebrydende på området.


Trivia

  • Slægten Hvass har ejet godset Randrup ved Kongerslev i Himmerland.
  • Jens' oldefar var herredsfoged over det område, Jens senere blev skovfoged over.
  • Flere ubekræftede kilder hævder at den amerikanske præsident George Washington selv mente at han nedstammede fra en dansk familie med navnet Hvass[5].
  • Ved divisionsomlægningen i 1968 oprettedes Jens Hvass Division, der i 1971 blev omdøbt til Rold Skov Division

Kilder

  • Kongen af Rold - Jens Hvass den navnkundige spejderfører og kongelig skovrider af Helge v. Qvistorff. Jysk Lokalhistorisk Forlag 1994. ISBN 87-88293-1-1
  • Det danske spejderkorps 1910-73 af Svend Ranvig.
  • KRAK's blå bog
  1. Spejdernes Magasin (blad) 1960/8
  2. Spejdernes Magasin nr6, 1965 side 116:Under Spejderhatten.
  3. Gilwellhytten gennem 25 år af Svend Ranvig og J.B. Skotte Hansen. DDS 1959 s7
  4. Spejdersport (tidsskrift DDS) november 1957
  5. https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Reference_desk/Archives/Humanities/2009_December_4