John S. Wilson

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
John S. Wilson besøgte Danmark og fortalte om spejderarbejdet rundt i verden. På billedet fra venstre: International commissioner Tage Carstensen, Jens Grane, John S. Wilson, major Floyd Oles og Ove Holm.

Oberst John Skinner "Belge" Wilson (født 1888 i Skotland - død 1969) var en engelsk politimand, officer og spejderleder. Han ledede en årrække spejderbevægelsens internationale kontor, der senere blev til sekretariatet for WOSM.

Wilson var ansat ved det indiske politi 1908 – 1922, og på en rejse i Indien i 1921 mødte Robert Baden-Powell Wilson, der var distriktschef for spejderne i Calcutta. Han fik overtalt ham til at lede ledertræningscenteret Gilwell Park, fra 15. november 1923 efter Francis Gidney. Kilderne er uklare om, hvornår han forlod jobbet; de, der mener at han passede det til 1943, hvor John Thurman tog over, har glemt at 2. verdenskrig lukkede alt ned ca 1939. På Gilwell Park satte han sit præg på lederuddannelsen, og forlod først Gilwell Park i 1939/40, hvor han blev headhunted til SOE. Wilson holdt i øvrigt det første 'Gilwellkursus' (wood badge course) i USA. Han besøgte Danmark i forbindelse med det første Gilwellkursus i DDS i 1927, og ledede også interskandinavisk Gilwellkursus på Storedam i 1934. Han hjalp mange lande i gang med lederuddannelserne.

I 1938 blev han direktør for det internationale kontor, der var blevet oprettet som følge af den første internationale spejderkonference i London. Denne post passede han i 15 år (til 1953[1], hvor han blev afløst af Dan Spry), hvorefter han sad 4 år i Boy Scouts International Committee som honorary president.

Under 2. verdenskrig ledede han den skandinaviske del af SOE (Special Operations Executive), hvor han koordinerede allieret indsats og modstandsarbejdet; han blev headhunted til stillingen fordi han havde lang tids erfaring i at undervise voksne, og hans principper for uddannelse og udvælgelse benyttes stadig[2]. Han har senere fortalt at ca 75 % af de modstandsfolk, han fik trænet til senere nedkastning i deres fædreland, faktisk havde været spejdere. I SOE blev han midlertidigt udnævnt til oberstløjtnant, og blev senere oberst. Hans meritter skaffede ham en del udmærkelser[3]:

  • Som SN Section, Special Operations Executive (SOE), British Government
    • 11. maj 1943: Officer of the Order of the British Empire (OBE), Storbrittanien
    • 2. oktober 1944: Kommandør af Den Kongelege Norske St. Olavs Ordenen, Norge
    • 20. marts 1947: Kong Christian den X.s frihedsmedalje (Pro Dania), Danmark
    • 14. maj 1948: Legion of Merit - Officer (LoM - O), USA
  • Som direktør for Boy Scouts International Bureau
    • 8. juni 1950 Companion of the Order of St Michael and St George (CMG), Storbrittanien

Han besøgte Danmark i sommeren 1945 og holdt en tale i KFUK's bygning i st. Kannikestræde om spejderbevægelsen i Europa efter krigen[4]. Besøget var en del af et roadshow, hvor han besøgte flere lande med omtrent den samme tale. Han var på dette tidspunkt oberst i de britiske styrker, og besøget var egentlig mest om spejderiet. Han var ledsaget af en officer fra USA - Floyd Oles, der tilfældigvis også var spejderleder. Feltmarskal Montgomery havde i øvrigt pålagt ham den opgave at oprette spejderbevægelsen i Tyskland igen, men han afslog på det bestemteste at man skulle presse en spejderbevægelse ned over tyskerne. De var ikke i en situation, hvor de kunne værdsætte det, og den slags skulle opstå af sig selv.

Efter krigen brugte han 6 år på at rejse verden rundt og fordybe sig i de forskellige landes spejderarbejde. Denne rejse gav ham stof til en bog: Scouting Round the World, Blandford Press 1959. Han fortsatte sin interesse for spejderbevægelsen og besøgte ofte lejre og arrangementer rundt om i verden. Han besøgte bl.a. Jamboretten i Rold Skov 1965 et par dage sammen med William Hillcourt.


Kilder og eksterne henvisninger