KFUM-Spejderne i Danmarks historie

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Hovedartikel: KFUM-spejderne i Danmark.

KFUM-spejderne i Danmark blev stiftet 28. september 1910 af Jens Grane. Forud for dette lå et års tid med processen fra ideen og inspirationen fra England, til det punkt hvor man mente at der skulle være mere struktur. I samme periode skete præcis det samme for Det Danske Spejderkorps.

I jubilæumsskriftet 25 GRØNNE SPEJDERAAR af Gunnar Ipsen skriver Gunner Engberg at kimen til det grønne spejderarbejde kom fra ham; han havde i Whitechapel i England købt Robert Baden-Powells bog Scouting for Boys i en boghandel i maj 1909. Han havde først fået den læst på en ferie i august 1909 i Schweiz og Italien, med det formål at skrive en artikel om fænomemet 'scouting' til KFUMs julemagasin Juleklokken samme år.

Således inspireret af B-P's bog, holdt Engberg et foredrag for ungdomsafdelingen i Københavns KFUM på Gothersgade 7. november 1909. Det var ikke ment som en igangsætter til nogetsomhelst - blot et relevant foredragsemne. Engberg mente dengang ikke at KFUM var gearet til at drive spejderarbejde, og tvivlede tilsyneladende (beskedent?) på egne evner. Han erkender at flere øjeblikke var forpasset, bl.a. var der indvielse af KFUMs første sommerlejrbygning i Jægerspris i juli samme år, men slutter forordet med sætningen:

Men hvad, Grane var jo i nærheden...

Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


Til og med 1910

Der var også KFUM-drenge, der havde hørt om det nye 'scouting', bl.a. lederne Jens Engberg, Christian Whitta-Jørgensen og Henrik Galle. Allerede i vinteren 1908-9 blev Jens Engberg fanget af en artikel i Familie-Journalen, men først da hans bror Gunner kom hjem fra England med Scouting for Boys, fængede gnisten. De tre unge mænd talte meget om det på KFUM-sommerlejren i 1910. Whitta-Jørgensen havde allerede diskuteret muligheder med Jens Grane før sommerlejren, og efter lejren begyndte Jens Engberg og Henrik Galle træningen efter den forhåndenværende lekture. Planen var at være klar 1. november til at udtage 16 drenge fra ungdomsafdelingen til 2 patruljer. Imidlertid ville de andre ungdomsledere ikke være med, og de to unge mand var tæt på at gå over til FDF's FDF K 1, der netop havde indført enkelte spejderøvelser blandt de ældste. Men Grane havde læst på emnet hen over sommeren, og indbød i midten af september til at være med til at indføre scouting i stedet for gymnastik på yngsteholdet. Det blev planlagt på et møde mellem Grane, Engberg, Galle og en Orla Skovbye.

28. september 1910 tog man beslutningen om at der skulle spejderarbejde til i KFUM. Det var en onsdag, og aftenen begyndte med den sædvanlige gymnastik, men efter en halv times tid overgik aftenen til spejdersnak[1]. Man begyndte med 28 drenge, fordelt på 4 patruljer, ført af Grane, Galle, Zeuthen og Jens Engberg. Borer man lidt i 25 Grønne Spejderaar kommer det frem at der er uenighed om startdatoen; Jens Engberg mener at det var 3. oktober, mens Grane mener at det ikke var Zeuthen, men Skovbye, der var patruljeleder. Sådan sker det, når man ikke ved at man skriver historie, og derfor ikke tager omhyggelige referater.

Noget af det første, man præsenterede drengene for, var Spejderloven. Den havde på det tidspunkt syv punkter:

  1. En spejders første Pligt er Lydighed.
  2. En spejder er til at stolle paa.
  3. En spejder er præcis.
  4. En spejder er hjælpsom.
  5. En spejder er Dyrenes Ven.
  6. En spejder er sparsommelig.
  7. En spejder er altid i godt humør.

Rygtet spredtes og flere og flere drenge viste interesse, ligesom nye førere meldte sig. Den 17. oktober sluttede indtegningen, og der var nu over 50 drenge, fordelt i 6 patruljer. Man forsøgte at få Ungdomsafdelingen med i sin helhed, men mødte for stor uvilje hos lederne. Den første tid gik med at førerne oplærte sig i spejderfærdighederne, nærmest sideløbende med arbejdet med spejderne.

Uniformen var et stort emne i begyndelsen. Jens Grane havde tegnet et mærke - en lilje med bogstaverne KFUM, og dette blev broderet af 'interesserede damer'. Men selve uniformen var meget omdiskuteret. Til sidst lod man drengene selv bestemme, og valget faldt på den grønne bluse, spejderhat og skuldersløjfer, selv om det en overgang så ud til at det skulle blive en blå sweater. Den grønne uniform blev første gang båret den 4. marts 1911. , I en samtale mellem Jens Grane og Ove Holm, gengivet i Spejderjul 1938, ser de to pionerer tilbage på spejderbevægelsens start i Danmark. Det fremgår, at hvor Ove Holm og hans patrulje kørte patruljesystemet ret stringent, og forholdsvist hurtigt lod medlemmerne af den første patrulje være patruljeledere for flere patruljer, så led det grønne spejderarbejde under at man ikke helt kunne slippe den voksne ledelse i begyndelsen, og først efter ca halvandet år uden synderlig tilgang, indførte man drengepatruljeførerne og den grønne uniform, og så kom der skub i sagerne. Dette gjorde også at man ved deltagelsen i Den Første Matabelekrig i september 1912 var håbløst bagud i færdigheder[2].

1911

Omkring nytår var der nogenlunde styr på spejderarbejdet i gruppen. Man forhandlede om at komme ind under det nystartede DDS, men det blev indtil videre ikke til noget. Man følte at tilhørsforholdet var til KFUM, og fik herfra en vis anerkendelse. En føler blev også sendt i retning af FDF, hvor der forsøgsvis var afprøvet lidt spejderaktivitet i enkelte kredse, men FDF ville følge det gamle spor[3]. Jens Grane fik sæde i DDS's korpsråd.[4].

  • 14. februar nedsatte man en bestyrelse bestående af spejderførere og repræsentanter fra KFUM.
  • I marts var der kommet indmeldelser nok til at etablere 2. Trop.
  • Man havde over vinteren lagt sig fast på en rekrutprøve med punkterne: Spejderloven, Marchøvelse, 5 Knob, Kimspil, Nødhjælp og Orientering. Der var en vis utilfredshed fra KFUM's gymnastikafdelings bestyrelse, da man mente at spejderarbejdet kom til at fylde for meget, og det ville gå ud over gymnastikken.[5].
  • Trods vintertiden begyndte man at afholde ture og udendørs øvelser. Båltænding begav man sig ikke af med - der var mange eksempler på at de selvbestaltede spejderpatruljer uden voksenopsyn, der var skudt frem landet over (de såkaldte abespejdere), havde forårsaget en del ildebrande af uvidenhed og hensynsløshed. I stedet benyttede man spritapparater.
  • Skønt man nu havde to troppe, opdelt i patruljer, turde man ikke binde af med at have drenge som patruljefører, så de var stadig under voksen ledelse. I marts tog Jens Engbergs patrulje - Vibepatruljen - som den første navn efter et dyr.
  • I 1911 lå den første pinselejr i Græsted. Man tog toget til Hillerød sammen med et til lejligheden anskaffet FDF-orkester, der havde indvillliget i at tage med. Man gik fra Hillerød station med oppakning gennem Grib Skov, og slog lejr i halvmørke. Søndag efter morgenmad og andagt spilledes fodbold inden gudstjeneste i Græsted Kirke. Om eftermiddagen lavede man opvisning for lokale tilskuere med bl.a. førstehjælp, og de begejstrede tilskuere samlede 16 kr sammen til spejderne. Om aftenen natøvelse og 2. pinsedag gik turen hjemad med badning i Esrum Sø på vejen.
  • I maj forsøgte man sig med en opvisning i KFUM's festsal med stor succes.
  • Man holdt regelmæssigt øvelser på Amager Fælled med både idræt og spejdertræning, altid afsluttet med andagt.
  • KFUM-Spejderne holdt ingen sommerlejr, men mange af spejderne deltog på KFUMs YA's egen sommerlejr. (Yngste-Afdeling?).
  • Den første natøvelse fandt sted i efteråret på Høje Sandbjerg.
  • Træning fandt sted i forbindelse med gymnastikken onsdage og lørdage. Der var jævnligt ture om søndagen.
  • Man havde lagt sig fast på en 1. klassesprøve: Ambulanceøvelse, naturkendskab, korttegning, stopning, stokkeslag, signalering, teltrejsning og felttjeneste.
  • Sidst på året holdt man en øvelse mod Metropolitantroppen, der dengang 'stod selvstændigt' med Svend Rehling som tropsfører. Han var student fra skolen samme år[6].

1912

  • Ved et førermøde i april diskuteredes spørgsmålet: Hvad er meningen med KFUM-Spejderne? Diskussionen endte med en holdning om at indmelde spejdergrupperne i Det Danske Spejderkorps.

Efter en beslutning 1. august blev det til at 15. august lagdes alle KFUMs troppe ind under Det Danske Spejderkorps i en særskilt K.F.U.M. Division. I begyndelsen var der kun to troppe: 1. trop med Jens Engberg som fører, og 2. trop med Henry Borgen som fører. En af grundene til indmeldelsen i DDS var at have medbestemmelse i spejderbevægelsen og muligheden for at præge denne i en mere kristen retning[7].

  • Der blev vedtaget love, og formålsparagraffen var: Formaalet er i Tilslutning til KFUM's Yngsteafdeling at øve 'Scouting' efter Baden-Powells system til Fremme af den kristen drengs Frejdighed, Udholdenhed og Hjælpsomhed.
  • Prøverne blev nærmere fastlagt, både optagelsesprøve, 2. kl prøve og 1.kl-prøve.
  • 6. oktober: Hans Majestæt Kongen (Christian 10., der blev kronet i maj samme år) indbød spejderne til Sorgenfri Slot. Der mødte 670 drenge- og pigespejdere op, og efter øvelse og parade trakteredes de med varm chokolade og wienerbrød. I bogen Sømandskongen angives året fejlagtigt til 1913 på side 70.
  • Efter at have vedtaget ideen i september, udgav Vibepatruljen på egen hånd et blad - Viben, der udkom to gange som hektograferet blad. Derefter udkom det trykt, med undertitlen Dansk Spejderblad. Det første nummer udkom 1. november med bl.a. referat og billede af besøget hos Kongen.
  • Divisionen fik skænket en fane af 'en kreds af damer'.
  • I november dannedes 3. trop med Ralf Buch (oprindeligt patruljefører i Metropolitantroppen) som tropsfører.
  • Mange spejderførere mødtes i tropsførerforeningen, og her var der stærkt divergerende meninger om bl.a. hvor meget kristendommen skulle fylde i spejderarbejdet. Man erkendte at det nok var for sent at man kom i gang med at præge bevægelsen i kristen retning, og det var en af de vigtigste grunde til at man brød ud fire år senere.

1913

  • Ved årets begyndelse var der 3 troppe med ca 100 spejdere. I den kommende tid kom der stedse flere spejdere og et større spejderfagligt niveau.
  • Ralf Buch, TF for 3. trop, var lidt af en 'anarkist' og kastede troppen ud i mere vovet spejderarbejde. De fik brugsret på et område ved Klampenborg, Bloksbjerg, der bl.a. rummede en å, man kunne bygge broer over, (og falde i). Han indførte også koge- og lejrbålet under parolen: Væk med Spritapparaterne. Området er i dag parcelhuskvarter og parkering til Dyrehavsbakken.
  • I februar dannedes 4. Trop (senere benævnt 5. Kbhv. 2. Trop) med Ejnar Jørgensen som TF. De andre tre troppe fik også en tilstrømning af spejdere, så man måtte uddanne patruljeførere. En Patruljeførerskole åbnedes 7. februar og forløb gennem seks aftener og tre ture.
  • I det københavnske dagblad Hovedstaden indførtes en ugentlig spejderrubrik, og man holdt jævnligt 'Kirkeparade' ved Kastelskirken. Ved en sådan parade 6. august udnævntes to nye førere, ni patruljeførere og fem 'korporaler'.
  • Bladet Væbneren var forlængst begyndt at udkomme (1912), og rummede gerne lidt debat om man skulle samarbejde med 'de gule' eller ej.
  • Ligeledes diskuterede man om det var rigtigt at afkræve drengene Spejderløftet.
  • I foråret 1913 fandt patruljekonkurrencen om Granes Vandreskjold sted i påsken, og man holdt lejr i Taagerød Skov i pinsen, hvor man for første gang havde lejrbål for alle KFUM-spejdere. På denne lejr fik man en ellers meget skeptisk skovrider vendt til en svoren ven.
  • Kalølejren var jo spejderkorpsets korpslejr, og dermed også KFUM-Divisionens. Der deltog ca 400 spejdere, heraf ca en snes KFUM-Spejdere under Jens Granes ledelse. Lejren havde kongebesøg, idet Kronprinsen og Prins Knud var spejder i en Helleruptrop. Lejren havde svenske og engelske gæster, og englænderne var tilsyneladende eet stort hornorkester[8].
  • Ny debat i efteråret om spejderløftet; skulle der være et særligt for patruljeførere? Disse satte sig imod, og det blev ikke til noget.
  • Man gentog patruljeførerskolen. Nu gik diskussionen om patruljernes selvstændighed. Nogle foretrak at tropsførerne havde nøje kontrol med enkelthederne i patruljearbejdet. Man fik faktisk vedtaget det særlige patruljeførerløfte, men det blev aldrig indført i praksis.
  • Den første håndbøg blev udgivet; Lommebog for Patruljeførere udkom i forbindelsen med Viben.
  • Divisionen anskaffede tre signalhorn, inspireret af den engelske trop på Kalølejren.
  • Man fik skænket en grund ved Hjortekær - Godset - på 1,25 tønder land til øvelser og lejr. Her holdt man i øvrigt korpslejr i 1935. Området ligger i dag indkranset af Hjortekærbakken og Dybendalsvej. Det ligger lige inde bag Storkereden på Helsingørmotorvejen.
  • Bladet Viben skulle nedlægges. Det blev vedtaget på divisionsrådsmødet, men den blev ved med at udkomme i 500 eksemplarer, takket være en patruljefører (Harald Flensmark). Sidst på året fik man lov af pastor Olfert Ricard i KFUM til at benytte navnet fra et forlængst nedlagt KFUM-blad, og således fik man lanceret Væbneren med et 16-siders julenummer.
  • I juli måned dannedes to patruljer i Aarhus under ledelse af Kai de Cros Dich. De blev lagt under Østjyske Division i DDS.

1914

  • I begyndelsen af året kunne man konstatere at der var KFUM-spejderarbejde i gang andre steder i landet; der var troppe i Randers, Hobro og Viborg. De to sidstnævnte forsvandt hurtigt igen.
  • I slutningen af januar prøvede man med held en fællesøvelse med en københavnsk FDF-kreds.
  • KFUM-Divisionen arrangerede en drengefest på dybbøldagen - 1500 mødte op.
  • Man vedtog at førere ikke måtte ryge når de i uniform var sammen med drengene.
  • I Marts oprettedes 2. KFUM-Division i Aarhus. En trop, Wedellsborg-troppen, oprettedes på Fyn.
  • Ved forårets mønstring stillede 147 spejdere i København. På landsplan regnede man med at være noget over 200.
  • Man planlagde en international KFUM-spejderlejr med deltagelse fra England, Norge og Sverige. Der var tilmeldt 201 spejdere, heraf 103 danske. Lejren skulle ligge ved Jægerspris og forløbe 3.-10. august. De 9 nordmænd kom 10 dage før, og pionertroppen var i gang med at etablere lejren, men da første verdenskrig brød ud 1. august, blev lejren aflyst. De 72 svenskere var da allerede afrejst og ankom 2. august, så lidt lejr blev der ud af det.
  • Spejderlejren ved den baltiske udstilling i Malmø havde ingen deltagelse fra KFUM-Spejderne, og den strid, der opstod blandt korpsets ledelse i forbindelse med spejdernes besøg i København - Tyskerstriden - fik for første gang tankerne i gang om et selvstændigt KFUM-korps. I Væbneren kunne man læse:Dette har endog flere Gange ført til Overvejelse om Udmeldelse af Korpset, hvad der dog først vil ske, naar det KFUM-Spejderforbund for Danmark, der engang maa komme, er en Kendsgerning.[9].
  • Første Verdenskrig kom lidt ubelejligt for spejderarbejdet; Jens Grane blev indkaldt til marinen. Flere førere meldte sig til Akademisk Skyttekorps og nogle patruljeførere fik et kursus i stand hos Røde Kors, så man kunne danne en nødhjælpskolonne.
  • Som følge af Tyskerstriden forhandlede KFUM-Divisionen sig til nogle lidt friere forhold end de øvrige divisioner.
  • Der var kommet flere troppe udenfor København, men der var ingen synderlig organisatorisk forbindelse mellem dem. 25 grønne Spejderaar nævner foruden 2. KFUM-Division i Aarhus en trop i Randers og 'andre steder'. 1. Division i København havde 159 spejdere fordelt på 4 troppe til mønstringen i oktober.
  • I November var der parade for den nye korpschef Wegener. 1. KFUM-Divisionen deltog.

1915

  • Der blev ikke så meget liv i den 2. KFUM-Division - i starten af året var der kun 14 spejdere i Aarhus tilbage. Alle spejdere blev samlet i 1. KFUM-Division[10]. Henry Borgen påtog sig at lede 'Provinsafdelingen'.
  • Patruljearbejdet styrkes med bl.a. patruljeførerskoler.
  • Der oprettedes en ny trop i København, så divisionen udgjordes nu af:
    • 1.-4.- trop i København
    • 5. Trop ved Wedellsborg på Fyn
    • 6. Trop i Aarhus
    • 7. Trop i Randers
    • 8. Trop i København
  • Ved mønstring Kristi Himmelfartsdag talte divisionen 264 spejdere, deraf 216 i København.
  • Fem patruljer deltog i konkurrencen om Granes Vandreskjold. Vinder blev Delfinpatruljen med PL Gunnar Ipsen.
  • Spejderloven blev ændret, så de lå tættere på B-P's formulering:
  1. En Spejder taler altid Sandhed og sviger aldrig sit Ord.
  2. En Spejder skal være trofast.
  3. En Spejder skal være nyttig og hjælpe andre.
  4. Alle Spejdere er gode Kammerater.
  5. En Spejder er høvisk i al sin Færd.
  6. En Spejder er Dyrenes Ven.
  7. En Spejder er lydig
  8. En Spejder er frejdig.
  9. En Spejder er sparsommelig.
  10. En Spejder er ren i Tanke, Ord og Handling.
  • Der var pinselejr ved Færgelunden i Horns Herred (lige over broen fra Frederikssund).
  • Man indgår en fast aftale med grosserer Carl Lønberg om at forhandle korpsets udrustning. Han fortsætter indtil korpset får sit eget depot i 1934
  • 9. Trop startede i Glostrup.
  • Udover Kalølejren havde spejderne ikke ligget i teltlejr endnu - i 1911 og i 1912 havde de deltaget på KFUMs sommerlejre. Dette år var seks ud af ni troppe i somemrlejr, heraf to på vandrelejr med kærre.
  • Fem-årsfesten i efteråret blev fejret med festgudstjeneste i Sct. Johannes Kirke og fest i KFUMs festsal. 70 svenske spejdere fra Helsingborg, Lund og Malmø deltog. I et tilbageblik i Væbneren skrev Grane blandt andet at ud af de 45, der mødte op på stiftelsesdagen i 1910, var der 12 tilbage.

1916

  • 9. juni holdt Hovedbestyrelsen første møde og det længe ventede spejderkorps KFUM-Spejderne var en realitet[11]
  • Korpslejr ved Bramsnæsvig. 150 deltagere: 147 fra København og Glostrup, og tre fra provinsen. Det var ca 25% af korpset. Pris: 10 kr.
Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1920

  • Korpslejr ved Skamlingsbanken. Ca 1000 deltagere. Man turde ikke selv stå for 'intendanturen', men lod hærens folk stå for forplejningen. Der var mange oplevelser for spejderne: Både svenske og norske spejdere var med i lejren, og spejderne dannede afspærring i den ene vejside, da Kongen red over grænsen på sin hest.

1921

  • I april sluttedes FDF sammen med KFUM-spejderne. FDF havde altid været 'egen herre', men med et tæt samarbejde med menighederne og det lokale KFUM. Da spejderarbejdet for alvor tog til i KFUM omkring 1915-1916, fandt man at to kristene ungdomsorganisationer kappedes om drengene. Man prøvede at aftale at man ikke oprettede en KFUM-trop i en by med FDF, men den aftale var svær at styre. Hvor de to organisationer var til stede, var der også problemer med at utilfredse førere og drenge skiftede korps/forbund. Man så at løsningen på alt dette var at slå de to korps sammen. Indførelsen af væbneridrætten hos FDF i 1919 mentes at gøre forskelle endnu mindre. I løbet af vinteren 1919-1920 forhandlede man sig frem til at man skulle begynde med en sammenslutning ude i kredsene/troppene. Senest to år efter skulle der ende med en korpssammenlægning. Disse midlertidige forhold var ikke holdbare, og man valgt at fremskynde processen ved et møde i oktober.
  • 30. oktober brød de to organisationer det videre samarbejde. Man kunne end ikke blive enige om et navn til den nye konstruktion (KDK - Kristeligt Drenge-Korps var det mest populære, men blev alligevel nedstemt). Som et kuriosum kan nævnes at man i Kolding meget gerne ville samarbejde og skabte en lokal sammenlægning til KFUM's Drenge-Forbund. Dette forbund holdt sig kørende indtil 1933[12], hvor det gik ind under KFUM-spejderne.

1925

  • KorpslejrTrelde Næs ved Fredericia med 2200 spejdere. Der var som et forsøg fædre med. Man afholdt en større øvelse, hvor man bivuakerede divisionsvis i Trelde Skov. Da morgenen kom, var de 18 stammer samlet i to grupper, der var parat til den store tæveøvelse, men her blev øvelsen afblæst af frygt for udfaldet. Korpsets bibelplan blev lanceret på lejren.

1926

  • 28. februar holdt man en stor fest i Odd-Fellow-palæet for 3000 KFUM-spejdere og FDF'ere. Dele af festen blev transmitteret i radioen.[13]
  • Man løste problemet med de store spejdere ved at indføre ridderspejdere, hvor andre havde roverspejdere. Ridderarbejdet blev koordineret af Riddertinget.
  • Den første Gilwelltræning afholdtes for tropsførere på Godset (ved Hjortekærlejren), der blev skænket KFUM-spejderne allerede i 1913. Der kom senere kurser for ulveførere og RS-førere.
  • Spejderjul udkom første gang.

1927

  • Man indførte divisionschefstævner.
  • 11. juli aflagde B-P og Lady B-P et besøg i København på deres vej til en svensk jubilæumslejr. Spejdere fra alle fire korps mødte op, og Ladyen fik overrakt blomster af en grønsmutte og en blåmejse.

8. - 18. juli deltog 800 danske spejdere på Sveriges Scoutförbundets lejr ved Beatelund/Saltsjöbaden. Jens Hvass ledte det danske kontingent.

  • Bogen Patruljesystemet udkom.
  • Ved korpsets fødselsdagsfest indsamledes et beløb, der gik til en kirkeklokke. Den blev foræret til aftenens taler, Asbjørn Fog, der gennem sit missionsarbejde fik den hængt op i Sudan.

1928

  • Landsudstilling i Industribygningen i Kbh. Hver spejder lavede et par mokkasiner, der gik til udstillingens tombola. Det pæneste par blev foræret til protektoren - Christian X.
  • Førerbladet Førermeddelelser udkom for første gang.
  • Den første landspatruljekonkurrence afholdtes. Viberne fra Odense vandt.

1929

  • Flere mærker indførtes - deriblandt det mærke, der brugtes som korpsmærke mange år frem.
  • Spejdere fra korpset deltog i den store verdensjamboree i Arrowe Park i England.
  • B-P's bog På Ridderfærd (Rovering to success) udkom på dansk ved E. Th. Bjørn og ridderspejderne tog den straks til sig.
Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1930

  • Der var lige ved 3900 spejdere i korpset. Dertil 119 ulveunger. Det lyder ikke af meget, men grenen var ikke anerkendt officielt - det skete først i 1931, så der var kun nogle få grupper, der forsøgte sig frem.
  • Korpslejren på Fænø i Lillebælt med 2400 spejdere. Der var gæster med fra Norge, Sverige, Tyskland og England, samt en flok FDF'ere. 2. landspatruljekonkurrence afholdtes under lejren; Birkebejnerne fra 1. div. 2. trop vandt. Et nyt begreb så dagens lys på lejren: Lejrkappellanerne.

1931

  • International RS-lejr i Kandersteg, med nogle få ridderspejdere blandt de 2500 deltagere.
  • Man prøvede noget nyt i Kapernaumskirken på ydre Nørrebro. En morgenandagt om søndagen for de spejdere og FDF'ere, der skulle på tur - afpasset så de kunne nå 'Spejdertoget' på Slangerupbanen. Arrangementet var en succes og fortsatte i mange år, ligesom det blev kopieret til andre kirker.

1932

  • Spejderliv udkom.
  • Spejderarbejdets kontakt til KFUM lagdes mere og mere ud i sognene.
  • Førerstævner indførtes.
  • Lørdag 24. september: Parade for Prinsen af Wales gennem byen.
  • Tirsdag 27. september: Korpsets 22-årsfest.

1933

  • Den 3. landspatruljekonkurrence afholdtes, denne gang i tre afdelinger: 1. del i divisionerne, dernæst dystede de bedste patruljer mellem landsdelene, og de 6 bedste patruljer dystede så om præmien i en vildmandslejr i Treldeskovene. Mårpatruljen fra Haslev fik korpsets æresstander med hjem.

1934

  • Arbejdet med at stabilisere spejderarbejdet i landområder blev påbegyndt.
  • Efter et udvalgsarbejde i 5 år startedes endelig korpsets depot som et aktieselskab med Frithiof Sørensen (Fif) som leder.

1935

  • Korpslejr ved Hjortekær med 3300 deltagere og gæster fra Norge, Sverige, Finland, England, Skotland og Tyskland. Ved åbningen blev lejren overfløjet af en flyvemaskine, der nedkastede B-P's hilsen til lejren. Den landede i Mølleåen, men blev hurtigt bjerget. Lejren bød også på tur til Kullen og Øvelse i Grib Skov, der sluttede med morgenandagt i Frederiksborg Slotsgård..
  • 25-års jubilæum fejredes 29. september med fødselsdagsfest rundt om i landet, og i København var der føreraltergang aftenen før (på selve jubilæumsdagen), og om søndagen gudstjeneste i Garnisonskirken med 3000 spejdere, parade på Rosenborg Excercerplads og senere fest både i Odd Fellowpalæet og i Idrætshuset. Ialt 4000 mennesker deltog i Kbh.

1936

  • Korpset talte 6425 spejdere i 180 grupper.
  • Landspatruljekonkurrence startede på B-P's fødselsdag. 229 patruljer deltog og æresstanderen vandtes af Falkene fra Esbjerg ved afslutningsdysten ved Grejsdalen.
  • Der var stævner for ridderspejderne rundt om i landet.
  • Ulveturnering på Ermelunden for Københavns ulve. Der blev etableret flokke rundt om i landet.
  • Korpskontoret flyttede fra Aarhus til København henover sommeren
  • Jens Grane modtog Sølvulven fra B-P
  • Erik Schwarz tiltrådte som korpssekretær.

1937

1938

  • RS-lejr blev holdt ved Tybrind Vig med mottoet: Til dygtiggørelse og til Afgørelse. 135 ridderspejdere deltog.
  • B-P besøgte Danmark for sidste gang. Han ankom på skibet Orduna sammen med Olave og et par hundrede engelske spejderførere.
  • Ca 1 million hjemløsemærker blev solgt til fordel for kordegn Koefods arbejde for de arbejdsledige i København. I Jylland og på Fyn samlede man ind til et hjem for kronisk syge børn.
  • Drengedagen satte i maj sit præg på København med deltagelse fra YA, UA, KFUM-Spejderne og FDF.

1939

  • Mosehuset, korpsets hus ved Høvelte, indviedes. Det skulle primært bruges til førertræning, men også som lejrhytte for københavnske grupper.
  • 350 førere deltog i førerstævner rundt om i landet.
  • Henved 4000 ridderspejdere fra 40 lande samledes til Rover Moot i Skotland.
  • Spejderudstillinger landet over - i København var der spejderlejr for 3000 spejdere på Bellahøj Dyrskueplads med deltagelse fra Sverige, Island, England og Rhodesia. Der var ca 20.000 gæster lørdag eftermiddag.
  • Den første nordiske spejderkonference i Stockholm, hvor spejdercheferne drøftede nordisk samarbejde og spejdernes rolle i samfundet, specielt i de urolige tider.
  • De fire korps grundlagde Spejdernes Hjælpekorps.
Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1940

  • En planlagt korpslejr ved Snoghøj måtte aflyses på grund af besættelsen.
  • Førerstævne på Nyborg Strand i slutningen af marts med ca 300 førere. Isen på Storebælt gav seriøse problemer for færgerne, så mange var meget forsinkede.
  • Man arrangerede 4-dages patruljeførerlejre 8 steder i landet. Dertil 4 steder med førersamvær.
  • På kongens 70-års fødselsdag 26. september mødte fire spejdere (en fra hvert korps) op på Amalienborg med en fødselsdagshilsen. Senere på dagen kørte kongen gennem byen, og ca 3000 spejdere fra KFUM-spejderne hilste ham på Grønningen. De andre spejderkorps var også fremmødt.
  • Korpsets 30-års fødselsdag var afdæmpet: Gudstjeneste i Grundtvigskirken, spadseretur (march var ikke tilladt) til Emdrupparken, hvor Danmarkssamfundet overrakte en ny fane til korpset. Der var fest i KB-hallen om aftenen.
  • Spejderliv udkom i en gennemrevideret udgave.

1941

  • Korpset bestod af 40 divisioner med ialt 270 grupper. 1148 førere, 1053 ridderspejdere, 6336 spejdere og 2799 ulveunger[14].
  • Korpsets formand: Pastor Chr. Holt, korpssekretærer Vilh. Kolthoff Nielsen og Erik Schwartz
  • 2. landslejr for ridderspejdere blev holdt i Svejtserdalen syd for Aarhus.

1942

  • 6. Landspatruljekonkurrence ved Slettemose i Rungsted[15]. Den sluttede i Grejsdalen i pinsen.
  • Patruljeførerlejr ved Horne Næs [16]
  • 25. april markeredes Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps's 10-års jubilæum med en fest på Københavns Rådhus for 1200 donorer og indbudte gæster, heriblandt Kronprinsen og kronprinsessen.
  • Spejderne samlede spildfrugt ind i hele landet.

1943

  • Mosehuset fik en tiltrængt udvidelse, så der kunne rummes flere spejdere.
  • Der var flere og flere førere, der blev aktive i modstandsbevægelsen. Det første dødsfald i den forbindelse var Niels Erik Vangsted.
  • Mødeforbud og forsamlingsloft på fem personer fik mange patruljer til at holde møderne i private hjem.

1944

  • Man planlagde efterår 1944 at planlægge en korpslejr ved Gråsten til afholdelse sommeren 1945, men det blev ved tanken.
  • Mosehuset lagde rammer til den første lejr for præster; 27 præster fik et indblik i, hvad KFUM-Spejderliv gik ud på.
  • Efter at tyskerne internerede politiet, var det nu så farligt at færdes om aftenen at patruljemøder blev holdt om eftermiddagen eller om søndagen. Mange førere var væk fra spejderarbejdet, da de var gået under jorden eller fængslet. Det var både i modstandsgrupperne og i Kirkens Front at de var aktive.

1945

John S. Wilson besøgte Danmark og fortalte om spejderarbejdet rundt i verden. På billedet fra venstre: International commissioner Tage Carstensen, Jens Grane, John S. Wilson, major Floyd Oles og Ove Holm.
  • Landsmøde og Landspatruljeturnering måtte udsættes på grund af Statsbanernes nødkøreplan og begrænsningen i gas- og elektricitetsforbrug. I stedet holdt man Korpsets Patruljefejde, hvor patruljerne skulle løse tre opgaver (tilsendt pr. brev 20/3 (Grønland), 30/3 (knobtavle) og 10/4 (panorama)) og indsende dem inden en måned. Tre patruljer fik 1.-plads, 3 fik 2.-plads og tre fik trediepræmie.
  • 10. maj - Kristi Himmelfartsdag - blev der holdt parade i KFUM's park i Emdrup for KFUM og KFUK's københavnske divisioner. Der var deltagelse af tolv gamle spejdere blandt de engelske faldskærmsjægere, samt den amerikanske major Floyd Oles, der var spejderleder i USA og i England.
  • Jens Grane fyldte 65 år 18. maj, og alle spejdere, ulveunger og ridderspejdere gav hver en 25-øre.
  • 10. juni holdt man befrielsesparade i København med 16.000 deltagere fra 6 ungdomskorps. Paraden blev overværet af Det danske Kongehus. Der var ca 400 faner i spidsen af optoget med ca 16.000 unge. Ove Holm bød velkommen til de kongelige gæster (Dronningen, Kronprinsessen, Prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde), Major Floyd Oles og fremmødte svenske spejdere. Der blev sunget Kong Christian, en lille DUI-pige fremsatte en prolog, borgmester Bindslev talte, opvisning med ulveunger, kronprinsessen fik overrakt et ildbor, tale ved Prins Knud og Eva Essmann. Afslutningssang Der er et yndigt land. Lignende, men mindre arrangementer blev holdt flere steder i provinsen.
  • Der blev holdt to Gilwell-kurser i løbet af sommeren på Stoksbjerg ved Haslev: Ulvekursus nr. 11 og Spejderkursus nr. 36. Dertil Rolandkursus nr. 15 på Fladså Banker på Sjælland og Roland 16 i Schweitzerdalen nær Skaade Bakker syd for Aarhus.
  • Den anden lejr for præster blev holdt på Møgelø for 40 præster i alderen 27-68 år. Der blev holdt foredrag og instruktioner, holdt patruljemøder, tropsmøder, tropstur, terrænleg og natøvelse. En enkelt dag lavede deltagerne selv mad: Medisterpølse med sovs og kartofler, og kærnemælkskoldskål ovenpå. Fire dage gik på denne måde, og den sidste dag var der besøg af den lokale biskop, der kom svømmende til øen ...
  • Korpsets hæderstegn - Den Hvide Lilje - blev tildelt Proprietær K. Jessen, Lærer N.V. Lundby, Major Floyd Oles, civ.ing. Sten Thiel, Christoffer Pedersen og skræddermester M.P. Sørensen.
  • Korpsets hæderstegn - Den Grønne Lilje - blev tildelt grev Folke Bernadotte.
  • Ulveungerne fik samme korpsmærke som spejderne. Det gamle ulvemærke skulle nu bæres på venstre side af brystet, og kaldtes nu Ømfodsmærket. Korpsmærket skulle bæres på højre side af brystet.
  • Årsstjernerne ændredes; ulveungernes med gul bund bæres på venstre side over ømfodsmærket. Spejdernes, med gul, grøn og rød bund, skulle sidde over venstre brystlomme, mens førernes nu er med blå bund.
  • Korpsmærkerne blev totalt udsolgt i slutningen af året, og da der var problemer med at få fremstillet nye, frigav man 1800 mærker med fejl. Der var byttet om på grøn og rød i lilje og trekant.
  • Lejrpladsen omkring Hjertehøj ved Gråsten, der skulle have været stedet for den næste korpslejr (1946), viste sig for lille. Korpslejren blev derfor rykket til en mark sydøst for Sønderborg.
  • Aldersgrænsen for søspejderne blev sat ned fra 17 til 15 år.
  • Man nedsatte et udvalg til at planlægge førertræning for søspejderarbejdet.

1946

  • Korpsets hæderstegn (Den hvide Lilje) er tildelt scoutinstruktør Folke Gottvall, Sverige, og skovrider th. Wellendorf, Rønde.
  • 1. juni - 16. juni afholdtes Drengenes Trekamp for tredje gang - en dyst mellem FDF, KFUM-Spejderne og KFUMs civile drengearbejde, i samarbejde med KFUMs Idrætsforbund. 1. gang vandt FDF, anden gang spejderne ... Præmie var vandrepokalen Kronprins Frederiks Pokal. Dette år vandt Bregnegaard Gruppe, Gentofte Kommunes Division, KFUM-Spejderne for andet år i træk.
  • Der har i nogle år været søspejderarbejde for ridderspejdere i Odense. Nu har Hovedbestyrelsen vedtaget at der kan drives søspejderarbejde for drengespejdere (Væbneren 1946#9).
  • Ny korpssekretær i september: Valdemar Damkjær. Han erstattede Erik Birkler. Ny korpsinstruktør i juni: Gaston Jespersen.
  • KFUM-Spejderne har nu endeligt et rigtigt spejderarbejde i gang i Godthåb (Nuuk) i Grønland. I 1942 begyndte man at uddanne en halv snes voksne til ledere, i 1943 holdt man generalforsamling i gruppen, mens drengene først meldte sig ind løbende senere. I 1946 er man nu så langt at man med en fuld gruppe søger om optagelse i korpset[17].
  • I september holdt man stor spejderudstilling i Aarhus-hallen, arrangeret af KFUM og -K-spejderne. Der var parade med 3000 grønne spejdere, og 20.000 gæster besøgte udstillingen.[18]
  • Efter 12-13 års tjeneste på KFUM-Spejdernes Depot afgik Frithiof Sørensen som direktør. Han afløstes af Knud Aage Nielsen.
  • Ved mønstringen i maj talte korpset 16476 spejdere og ulveunger, næsten 2400 mere end året før[19]

1947

  • Der var planlagt RS-landslejr 6. - 12. juli på Himmelbjerg-egnen.

1949

  • Hidtil har spejderne i hver division haft et tørklæde i divisionens farver. Med oprettelsen af mange flere divisioner mente man at det blev for svært at finde rundt i, og spejderne skulle skifte tørklæde ved en opdeling i to divisioner. Man vedtog at alle skulle have et bordeaux tørklæde, og tilhørsforholdet til divisionen skulle vises ved et vævet divisionsskjold på venstre ærme[20].
Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1950

  • Korpslejr i Fredericia. Rafter og brænde blev skaffet fra den nyligt indkøbte grund på Houens Odde.
  • 24. september var der indvielse af Houens Odde. Jens Grane plantede Granes Eg på 'Granes Høj'.
  • Korpset fejrede sin fødselsdag 28. september ved en reception om eftermiddagen i KFUMs centralforening, og om aftenen en fest for 3.000 i KB-Hallen.
  • Korpset fik nyt uniformsreglement; man gik tilbage til skulderstropper og krave på uniformsblusen. Man tillod skibukser om vinteren og supplerede spejderhatten med et alternativ; en skråhue. Der kom nye distinktioner og man indførte divisionsmærke på armen[21]

1951

  • Det bordeaux tørklæde indførtes for alle. Inden da havde hver division sin farve. Kilde: Kommentar på Facebook. Check!
  • Medlemstallet var i maj 15.108 incl metodistspejdernes division[22].
  • Man holdt landspatruljeturnering på Sletten i maj måned. Glenterne, Hørsholm vandt. Turneringen var med indianertema.
  • Korpsets medlemsblad, Væbneren, indgik i det kontingent, grupperne betalte til korpset. Det betød at de mange spejdere, der ikke abonnerede på bladet, nu fik info fra, og følte sig som medlem af korpset, og ikke kun af gruppen.[23]

1952

1953

  • 9, marts - 4. maj var der landslotteri.
  • 27. september indviedes GilwellhyttenHouens Odde.
  • Der er nu tre grønne grupper i Grønland: Erik den Røde i Julianehåb (Qaqortoq) og en gruppe i Angmagsalik (Tasiilaq) - begge nye i 1952-53 og så en eksisterende i Godthåb (Nuuk)[26]

1954

  • I efteråret holdt korpset den store 'bogindsamling', hvor spejderne drog til (bøge)skovs og fejede de små trekantede nødder sammen til udsåning i skovvæsenet.

1955

1956

  • Korpset arrangerede et stort spejdertattoo på Østerbros Stadion[27]

1957

  • B-P's 100-års fødselsdag fejredes med bl.a. et stort festspili Odd-Fellowpalæet i København, fælles for alle fire korps[28].
  • På den 9. verdensjamboree i England blev to danskere - Harald Grut og hans tropsfører Poul Helms fra Borgerdydgruppen - interwievet af BBC til ca 7 millioner lyttere[29].

1958

1959

Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1960

  • 50-års korpslejr på Moesgård Strand ved Aarhus. Alle deltagerne skulle vandre mod lejren de sidste tre dage op til lejren - fra en periferi på ca 35 km. På førstedagen var det divisionsvis, men skaren blev større og større jo nærmere man kom lejren[30]
  • For første gang holdt man en Spejderhjælpsuge, hvor spejdere fra alle 4 korps var ude at tjene penge til syge og nødlidende børn i Danmark og udlandet under mottoet Raske børn hjælper syge børn.

1963

1964

  • 12. Landspatruljekonkurrence
  • 26. oktober var der orkesterstævne i Kolding med deltagelse fra Vejle, Assens, Islev, Sjølund, Kolding, Tylstrup, Lyngby og Solrød. Man savnede deltagelse fra bl.a. Hjørring, Løgumkloser og Odense.

1965

  • Korpslejr ved Trelleborg 21.-29. juli med et gennemgående vikingetema. Underlejrene var opkaldt efter de gamle bersærker som f.eks. Hildetands Lejr, Fredegods Lejr og Uffes Lejr. [31]
  • En spejder og en tropsfører fra V. Hvidovre omkom i juni måned i en snestorm i de norske fjelde[32]
  • Efter korpslejren, hvor pioneråret sluttede, begyndte Ta-på-tur-året i korpset.

1966

Ta-på-tur-året sluttede med udgangen af juli.

1967

1969

  • Det i 1967 nedsatte Fremtidsudvalg, barslede med ideer til friluftsfaciliteter:
  • På Gruppeplan: Gruppecentre, lejrhytte, spejderstadion.
  • På divisionsplan: Divisionens Spejderstadion.
  • På distriktsplan: Distriktets aktivitetscenter og uddannelsescenter.
Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1970

1978

  • LPK - landspatruljekonkurrencen - foregår i Atlantis.
Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1980

Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


1990

Spring til: 191019201930194019501960197019801990200020102020


2000

2003

  • De nye distrikter opstod i forbindelse med rådsmøderne i 2003, hvor man nedlagde de gamle distrikter og slog to eller flere divisioner sammen til nye distrikter.

2021

En gennemgribende omarbejdet Spejderliv udkom i september.

2022

Kilder og eksterne henvisninger

  • 25 GRØNNE SPEJDERAAR af Gunnar Ipsen, KFUM-spejdernes Depot, 1935.
  • 40 år i den grønne bluse - glimt af KFUM-spejderliv i Danmark 1910-1950 ved Alfred Larsen. Spejderforlaget 1950
  • Spejderliv i forskellige udgaver, bl.a. 1940, 1954.
  • Eventyret om Houens Odde.
  1. Spejderliv 1940
  2. Spejderjul 1938 side 15: To Pionerer ved Pejsen
  3. 25 grønne spejderår s. 15
  4. 25 grønne spejderår s. 15
  5. 25 grønne spejderår s. 16
  6. http://www.litteraturpriser.dk/aut/RSvendRehling.htm
  7. 25 grønne spejderår s. 24
  8. 25 grønne spejderår s. 29
  9. 25 grønne spejderår side 34ø
  10. 25 grønne spejderår s. 34
  11. 25 Grønne Spejderaar side 46
  12. http://koldingwiki.dk/index.php?title=Frivilligt_Drenge_Forbund
  13. Danske Drenge 1926#4 side 98
  14. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1942 s 537
  15. Borgerdydgruppen 1919-1944 s. 90
  16. https://arkiv.dk/vis/3800999?fbclid=IwAR23KBBxStxYwrsa8IoJB7rX7puOpBc7RrPus7dxMVJZ0V7LvX_uMKVGZSE
  17. Væbneren 1946#10
  18. Væbneren 1946#11
  19. Væbneren, mønstring, 1946#8
  20. http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/spejdere/95-kfum-spejdere-pa-fano
  21. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 25
  22. Politikens Hvem-Hvad-Hvor 1953 s 386
  23. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 28
  24. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 29
  25. Brændpunkt 9/1977 side 309
  26. Væbneren 1953-10
  27. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 48
  28. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 51
  29. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 55 (avisudklip fra Politikens jamboree-redaktion)
  30. Borgerdydgruppen 1919-1969 side 66
  31. Spejdernes Magasin 1965-6 side 119
  32. Væbneren nr 7/1965