Kløverspejder
I Det Danske Pigespejderkorps blev handicappede spejdere kaldt Kløverspejdere. Der var grupper med handicappede spejdere, og der var grupper, der lavede aktiviteter på institutioner med jævnaldrende, der havde det for dårligt til at blive egentlige kløverspejdere. Man holdt lejre (senere kaldet I-lejre i DDS), hvor en del af lejrdeltagerne havde forskellige handicaps, og de fik lejlighed til at deltage på så lige fod som muligt med de øvrige piger. Til gengæld lærte resten af lejrdeltagerne kløverspejderne at kende og fik derigennem indblik i de muligheder og begrænsninger, der lå i de forskellige handicaps.
Indtil 1950 kaldtes spejderne særstillede spejdere ligesom de gjorde i Det Danske Spejderkorps, men nu samledes de i en arbejdsgren for sig under nyt navn[1].
Kløvergrupper
- Kastelstroppen - en gruppe for døve pigespejdere, baseret på Skolen på Kastelsvej på Østerbro. Nævnt i Pigespejderne flere gange i 1962.
- Sct. Georgstroppen i København. Nævnt i Pigespejderne flere gange i 1962, bl.a. med et tilbageblik på en sommerlejr i august 1961 med vikingetema. Deltagerne deltes op i tre patruljer: Skjoldungerne, Jomsvikingerne og Trelleborg.
I Sct. Georgs Gildernes 40-års jubilæumsbog skriver 1. Silkeborg Gilde at de i 1948 tog initiativ til oprettelsen af Sct. Georgs-Troppen, et spejderarbejde for handicappede piger, der holdt kontaken via brevveksling og hvert år samles på sommerlejr på Ryekol[2].
Bladet havde en side om kløverspejdere i nærmest hvert nummer, men der var forsvindende lidt nyt om kløverarbejdet, så siderne blev mest brugt til almen spejder- og naturviden, og lidt fortællinger. Dog var der indlæg fra bl.a. Kastelstroppen. I maj-nummeret 1962 anføres at der er kløverarbejde i gang i Nordjylland, Sønderjylland, på Møn og Fyn, rundt på Sjælland og i Færøerne og Grønland. Der har ikke været egentlige troppe mange steder, men i sagens natur har mange kløverspejdere været henvist til et spejderarbejde i ensomhed.
