The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Klan

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

En klan er den del af en spejdergruppe, der rummer de ældste spejdere. Hvor flokken er delt i bander, der samlet ledes af en voksen, og troppen er delt selvstændigt arbejdende patruljer, er klanen en mere autonom gruppe, der ofte arbejder med mere lystbetonet emnevalg.

Nogle spejdergrupper har ikke en klan eller måske en lidt hensygnende en, grundet et for ringe antal spejdere, der fuldfører deres tropstid og rykker op i klanen.

Andre grupper - gerne de større - har en velfungerende klan, der fungerer som ressourcebank for gruppens eller divisionens/distriktets arrangementer, eller som selv står som arrangør af større eller mindre projekter eller arrangementer. I sådanne tilfælde er gruppen som regel til en vis grad 'selvforsynende' med ledere, idet der er et solidt rekrutteringsgrundlag blandt klanens medlemmer.

Disse store klaner har tendens til at opsluge folk fra andre grupper, hvis klanarbejdet dér er ikke-eksisterende (eller de er tilflyttere og gerne vil have et aktivt spejderliv). Nogle steder har man oprettet fællesklaner, der fungerer enten som opsamling fra flere grupper, eller som en slags arrangementskomité, der laver fælles arrangementer og ture for tilknyttede småklaner, der ellers har hvert deres klanliv i egen gruppe.

Der er ude i grupperne forskellige holdninger til de oprykkende spejdere. Det er fristende for en lille gruppe med ledermangel at få de unge mennesker til straks at hjælpe til i de yngre grene, men det er ikke altid en god ide - nogle er for unge eller har interesser liggende andetsteds i spejderuniverset.

En klan kan godt opfattes som en rugekasse for kommende ledere - før i tiden rykkede spejderne generelt op i klanen som 17-årige, men i dag er troppens øvre grænse i nogle korps 15 og 16 år, i nogle spejderes øjne lige den alder hvor det sådan rigtigt begynder at være sjovt.

Max-alderen i klanerne er som regel 23 år. Et spejderkorps er for børn og unge, og er man ikke leder efter at man er fyldt 24 år, må man finde en anden måde at have tilknytning til spejderkorpset på. Et andet argument herfor er tilskudsreglerne, der får ældre medlemmer til at udgøre en belastning for gruppens økonomi.

Mindst eet sted i landet er der oprettet et formelt netværk for fælleskorpsligt klanarbejde. Djurs Klan samler alle klanspejdere fra de blå og grønne spejdere samt FDF på Djursland med det formål at holde de unge ved spejderabejdet, tage på løb og ture m.m.


Ud af klanen - og hvad så?

Det er forskelligt fra korps til korps. Som ikke-leder er der flere måder at fortsætte spejderarbejdet på, men alle kræver jo et medlemsskab. I DDS er muligheden at blive SMUK - i DGP er der Augusta og i KFUM-spejderne kan man være medlem under korpset.

Mulighederne for spejderarbejdet for 24+spejdere er mange: Man kan koble sig på kursusteams, gå ind i adventurespejd-arbejdet, blive centermedarbejder m.m.


Historisk

DDS

I marts 1920 opretter DDS sine roverafdelinger - senere kaldet roverklaner eller blot klaner. Gradvist udvikledes roverarbejdet og på et tidspunkt indførtes skovmandsbegrebet; Man skulle bestå rovernes svar på førsteklassesprøven, der bl.a. indeholdt en skovmandsvandring. Skovmændene organiserede sig i 'sjak'.

Man rykkede ikke automatisk op som rover - der skulle en ansøgning til, og da bloddonorkorpset blev etableret, var det et krav at nye rovere blev bloddonorer eller udførte lignende tjeneste:

KFUM-spejderne

Problemet med 'de gamle spejdere' bliver først taget op for alvor i KFUM-spejderne omkring 1925, og blev først løst direkte ude i divisionerne[1].


Se også

Kilder og eksterne henvisninger

  1. 25 grønne spejderaar