The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Lejren ved Humshaugh 1908

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
Flaghejsning på lejren ved Humshaugh. Flaget er det selv samme som B-P bragte hjem fra Mafeking.

Verdens første spejderlejr lå ved Carr Edge nær Humshaugh i det nordligste England 22. august - 4. september 1908. De fleste tænker på Brownsea Island som første spejderlejr, men den var det eksperiment, der førte til oprettelsen af spejderbevægelsen og deltagerne var derfor ikke spejdere. På lejren i Humshaugh deltog 30 spejdere fra troppe rundt om i England. Lejren blev ledet af sir Robert Baden-Powell og 8 andre voksne, hvoraf flere senere udfyldte betydende poster i spejderbevægelsen i England.

Lejren blev annonceret i april 1908 i første udgave af spejderbladet The Scout. Der var kun 30 pladser, så detagerne blev udvalgt ved en afstemning, hvor hvert nummer af The Scout indeholdt en stemmeseddel, der skulle klippes ud og indsendes med navnet på en nomineret spejder. Hvert nyt nummer indeholdt så en liste over de 50 spejdere med flest stemmer. Metoden var ikke B-P's ide; den kom fra Sir Cyril Arthur Pearson, en stor avismagnat, der var ven med B-P og udgav The Scout. B-P selv var lidt betænkelig ved metoden. Da afstemningen var slut, havde den med flest stemmer - F. D. Watson - fået over 29000 stemmer. De 30 med flest stemmer var dermed sikret en plads på lejren, og B-P forærede selv de 50 første et kamera og de næste 50 fik et eksemplar af bogen Scouting for Boys, der netop var udgivet.

De 30 deltagere fik følgeskab af yderligere 6 spejdere, som B-P personligt havde inviteret,heriblandt hans nevø Donald Baden-Powell, der også havde været med på Brownsea Island-lejren. Deltagerne blev opdelt i 5 patruljer på lejren, og tilbragte de 14 dage med såvel spejderaktiviteter som udflugter til seværdigheder i omegnen.

100 år efter

Markering af 100-årsdagen for lejren i 2008.

16. - 22. august 2008 afholdt Baden-Powell Scouts' Association Jamboree 2008 på Greencarts i Humshaugh - ikke langt fra Carrs Edge, kun 2-3 km. Lejren med 600 spejdere fra England og Portugal var opdelt i 4 underlejre, hver opkaldt efter en af de patruljer, B-P navngav til lejren 100 år før: Bulls, Kangaroos, Ravens og Wolves.

Den sidste dag på lejren markerede 100-året for dagen, hvor B-P mødte 30 spejdere på stationen i Fourstones og førte dem til fods de ca 1½ km nordpå til verdens første lejr for spejdere.

Kontroverser

Lejren var tænk afviklet for spejdere uanset tilhørsforhold, selv Boys Brigade (organisation, der minder om FDF) deltog. Da det var Baden-Powell Scouts' Association, der tog initiativet, holdt The Scout Association (SA) sig væk, da BPSA er et udbryderkorps herfra, organiseret under WFIS. Dog var der ingen forsøg på at forhindre deltagelse, så der deltog et antal spejdere fra SA på eget initiativ.

Eksterne henvisninger