Lone scouts
Lone Scouts (dansk:enlige spejdere) er spejdere, der bor i tyndt befolkede områder, hvor det ikke er muligt at samle en trop eller flok til møder, eller af andre grunde ikke kan komme til møder, f. eks. børn fra familier, der af arbejdsmæssige årsager rejser en del rundt.
Lone Scouts fungerer alene i deres spejderarbejde. Man siger at 'Lone Scouts Aren’t Lonely, They Belong' ('Lone scouts er ikke ensomme, de tilhører'). Ud fra devisen om at alle skal kunne være spejdere, er dette løsningen for spejdere fra tyndt befolkede områder eller bare børn på kostskole. Det er en helt unik tanke at lade spejderarbejdet være en mulighed for børn uden kammerater i samme alder, og ses endda brugt i forbindelse med forskellige handicaps.
De spejderkorps, der giver mulighed for lone scouts stiller gerne krav om at spejderen kan opfylde de krav, organisationen har til deres spejdere iøvrigt, og at der er en voksen mentor (gerne en forælder eller lærer) til stede i spejderens netværk til at rådgive og overvåge spejderens udvikling. Alle steder er der muligheder for børn i tropsspejderalderen og ældre, mens der kun visse steder er mulighed for ulveungealderen. Lone scouts arbejder med det samme arbejdsstof som alle andre, og rykker op efter de samme kriterier.
Lone scouts gives mange muligheder for at holde kontakten til korpset via E-mail, breve, telefon, internet og radio. Gennem disse medier får spejderen sine ressourcer og alle de oplysninger, han har brug for at lære og udvikle sig, endda at få sine duelighedstegn. En Lone Scout kan selvfølgelig deltage i alle regionale, territoriale, statslige, nationale og globale aktiviteter. Lone scouts findes i Australien, Canada, New Zealand, Belgien, England og USA.
Der findes også Lone Guides.