Mølleåsejladsen

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Mølleåsejladsen er en konkurrence for spejdere, der handler om at gennemføre sejlads i et primitivt fartøj på en strækning af Mølleåen nord for København. Konkurrencen foregik første gang i 1962, og der dystes nu i flere discipliner med start fra Lyngby Mølle i Kongens Lyngby (I gamle dage startede man fra Lyngby Folkepark):

  • Spejder (12-15 år): To eller flere spejdere sejler til Nymølle (ca 5 km). Båden skal være af naturmaterialer og kan godt bygges hjemmefra.
  • Seniorklassen (16-23 år): Der sejles i 2-mandssjak helt til Rådvad (7km). Båden skal være af naturmaterialer og skal bygges i Rude Skov lørdag formiddag).
  • Roverklassen (24-99 år):Som seniorklassen, der er bare ikke 3 timer til det - kun to.
  • Old boys/Krea (16-99 år): Her gælder det om at være kreativ og fantasifuld. Båden kan bygges af alt, og må gerne bygges hjemme. Der skal være mindst to på holdet.

Man kan ikke sejle hele vejen uafbrudt. Der skal løftes og bæres over Lyngby Hovedgade, ved Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Motorvejsbroen og Stampen. Herefter sejles der frit til målet ved Rådvad.

Om aftenen er der banket og fest på Colleruphus. Arrangementet holdes af Mølleå Division.


Kilder og eksterne henvisninger