The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Olfert Ricards tale ved faneindvielse 1910

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Ved indvielsen af FDF-landsforbundets fane i august 1910 holdt formanden for KFUM, pastor Olfert Ricard, en tale. Den blev bragt i aviser landet over[1].


Se på dit Flag

Tale ved Indvielse af en Fane for det Frivillige Drengeforbund i hele Danmark.

Af Olfert Ricard.

Se paa dit Flag, naar saa Du det første Gang?

Jeg kan huske, da jeg saa det første Gang. Jeg mener: saadan at det gjorde Indtryk paa mig. Jeg gik med Fader, og jeg maa have varet meget lille, for jeg gik og holdt ham i Haanden. Det gjorde man kun, da man var meget lille, ved I nok. Nu ved jeg ikke om det var Grundlovsdag eller Kongens Fødselsdag. Men det var da en Dag, da de flagede. Og saa bestod Fornøjelsen i at 'tælle Flag'. Vi skulde se, hvor mange Flag, vi nu saa paa Spadsereturen. Det var morsomt, hver Gang en først kunde faa Øje paa et nyt. Jeg tror, vi talte 82. Men disse smaa viftende Duge overalt mellem Træerne og paa Husene de gjorde saadan et Indtryk paa Fantasien, at jeg gik hjem og skrev en Historie lige med det samme. Den handlede om nogle Soldater og nogle Kalve; men da den skulde have et Navn, saa kaldte jeg den .Flaghistorien", for Flagene stod mig endnu i Hovedet.

Naar har Du første Gang set paa Dit Flag, saadan at Du tænkte noget derved? Næste Gang Du ser det, saa maaske Du vil tænke lidt over det.

Se paa Dit Flag, hvor det er smukt! De andre har maaske nok kønnere Sprog end vi - og taler det ogsaa kønnere - og de har vel ogsaa kønnere Land og kønnere Ansigter, men der er ingen, der har saa kønt et Flag som vi Danske. Det tror jeg rolig, vi kan sige. Det er paa en Gang saa ukunstlet i sin Form og saa smagfuldt i sine Farver. Hvor det tager sig ud mod de nysudsprungne Bøge! Og det er næsten endnu skønnere mod en Graavejrshimmel. Læg Mærke til det paa Eders Ture.

Se paa Dit Flag, til Du mærker noget i Dine Øjne!

Er det flovt? Nej slet ikke. Jeg har læst en fornuftig Bog for Drenge, den handlede om en ung Fyr, som for første Gang var paa Togt med en Orlogsmand. Han var meget bange for at vise, naar han var bevæget. For Eksempel, da hans Moder fulgte ham til Skibet og stod og vinkede efter ham, saa han slet ikke til den Kant, skønt hans Hjerte skreg af Hjemvee, og skønt han bedrøvede hende dermed - og det bare af Frygt for at komme til at græde. Men saa en Morgen var de alle kommanderede op paa Dækket, og mens Musiken spillede, og de alle gjorde Honnør, saa gik Flaget langsomt til Tops. Og saa kunde han paa en Gang slet ingenting se, Øjnene blev fulde af Vand. saa bevæget blev den danske Dreng ved det stolte smukke Syn.


Se paa dit Flag - der er nogen der aldrig maa se det!

Dem skal Du tænke paa; saa bliver Du maaske mere taknemlig. Det er de Danske nede i Sønderjylland under tysk Herredømme. De faar streng Straf, hvis de vover at hejse Dannebrog. Og en af mine Venner har fortalt mig saadan en køn Oplevelse. I Berlin, Prøjsens Hovedstad, har de Danske, Norske og Svenske et Værelse for sig selv i Kristelig Forening for unge Mænds Bygning. Det er dekoreret med Billeder af Nordens Konger og med de tre Nationers Flag. En Dag kommer den skandinaviske Sekretær ind og ser til sin Forbavselse en prøjsisk Soldat - med Pikkelhue og det hele - staa aldeles fortabt i Beskuelse af det danske Flag. Han spørger ham paa Tysk: Hvad er det, De staar og ser paa? Da svarer den prøjsiske Soldat paa ægte bredt Jysk: "A ser paa Dannebrow!" Det var en ung Sønderjyde, som aftjente sin Varnepligt i Berlin og stod og glædede sig over sit Flag, som de aldrig maatte hejse hjemme paa deres egen Gaard.

Se paa Dit Flag - det har været til Glæde for mange.

Jeg kan en Historie om een, som det bragte stor Glæde. Det fortælles fra Krigen mellem Tyskland og Frankrig i 1871, at en fangen fransk Officer var flygtet og blev forfulgt. Det var en farlig Flugt; blev han indhentet, betød det Døden. Han løb mest om Natten og gemte sig om Dagen. Længere og længere mod Nord kom han; men Forfølgerne kom ham stedse nærmere og nærmere. Tilsidst var de ganske nær; nu løb han for Livet. Han var omtrent segnefærdig, da han pludselig saa et lille Hus med et Flag over Døren. Det var rødt med et hvidt Kors. Saa vidste han, at han var i Frihed, og sank ned foran Dørtærskelen. Ingen kunde røre ham mere. Husets Navn var "Frihed", men det forstod han ikke. En dansk Fædrelandsven, Klettenborg, havde bygget det lige ved den danske Grænse. Men Flagets Farver forstod han.

Se paa Dit Flag - der er kæmpet tappert for det!

Jeg gik en Dag omkring i Berlins Tøjhus. Da saa jeg et sørgeligt Syn. Jeg vilde ønske, jeg ikke havde set det. Oppe under Loftet hang der en hel lang Række af - gamle Dannebrogsflag. Det var Bytte fra Krigene i 48 og 64. De var saa falmede, og der var en Ting til, som det gjorde godt at se: de var allesammen saa forrevne. Man kunde se: de var ikke udleverede med det gode. Der var kæmpet for dem til det sidste. Nogle af dem var sikkert vristet ud af døde Mænds Hænder; og døde Mænd holder fast paa en Ting. I skal ikke tanke paa Hævn. naar I hører dette. I skal heller ikke ønske at komme i Krig. Men I skal beslutte i Jeres Sind: Jeg vil aldrig svigte min Fane.

Se paa Dit Flag det er en Gave fra Gud.

Sagnet gaar, at det faldt fra Himlen ned. Tro det, hvo der kan, jeg kan ikke. Men jeg kan sagtens finde en Mening i det Sagn. Vi skal tage Dannebrog som en Gave fra Gud. Flaget er jo Folkets og Landets Mærke. Saa langt som den danske Konge byder, saa langt vajer det danske Flag. Og vi vil tro, at det er Gud, der har givet os vort Land. Det er lille; det er fladt; det er slet værget; det er overset - men det er vort. Og saa lange Gud vil have os boende her, saa lange kan ingen drive os herfra.

Se paa Dit Flag - det har ærefulde Minder.

Det vajede paa det Skib, som bragte Hans Egede og Evangeliet til Grønland. Ret nylig bragte det ogsaa Guds Ord til Kap York. Det vajede over den Fæstning i Trankebar, hvor Evangeliets Venner altid havde et "helle". Det var under Dannebrog, Evangeliet for første Gang sejlede fra lutherske Lande til Hedningefolk.

Se paa Dit Flag - kan Du læse dets Farver?

Det røde, betyder det ikke: Liv og Blod? Det er Sundhedens Farve. Og det hvide, er det ikke Renhed og Sandhed? Det er Troskylds Farve. Og Korset, det er jo Ærestegnet, den Konges Mærke, som døde Heltedød paa Golgatha. Det er en stor Gunst for det danske Folk, at det altid har Korset for Øje, hver Gang det smykker sit Land til Fest. Drenge, som gaar under det Flag, har altid nok at tænke paa. Det Flag. som gaar i Spidsen for dem, kalder dem til Heltedaad. Ikke til at blive Teaterhelte; der er Sejre, som ingen andre faar at se. Enhver ved bedst med sig selv, hvor hans Slag staar. Men den, der vil hejse Korsets Fane over sin Borg, han sejrer tilsidst trods alle Nederlag.

Se paa Dit Flag - det har vajet paa halv for Danmarks bedste Mænd.

Og nu mindes jeg en Oplevelse. En af Danmarks ædle Mand var død. Det var en Mand. som havde elsket sit Flag og tjent sit Folk. og en kristen Mand. Nu stod hans Kiste i Dagligstuen. Saadan en Kiste ser forfærdelig trist ud i en Stue, selv om den er malet gul. Den er saa kold og grim og ser saa fremmed ud mellem det gamle Klaver og Dragkisten. Da kom en af Sønnerne i Tanker om Flaget deroppe paa Loftet. Det gamle Flag blev hentet ned og bredt over Kisten. Hvor det med eet blev varmt og hjemligt i Stuen! Det var, som Hyggen og Lørdagsfreden vendte tilbage. Det skønne gamle Dannebrog svøbte sine bløde Folder om den gamle danske Mands Seng.

Se paa Dit Flag - det fortjener en Sang.

Vi har det lidt smaat med Fædrelandssange. Ingen kan dem; og der mangler en, vi alle kan synge med rigtig Begejstring. Baade om "Der er et yndigt Land" og "Kong Kristian stod ved højen Mast" gælder det, at Melodierne er de bedste. Tænk, hvad Normændene har i deres "Ja, vi elsker dette Landet". Men ved I en Sang, som hører til vore mandigste og bedste? Det er Plougs "Vaj højt, vaj stolt, vaj frlt, vort Flag" - hvor blandt andet den kønne Linie forekommer: "Ombrust af glade Stemmers Klang". Den skulde I lære. Man kan i det hele taget ikke lære gode Sange nok. Og hvor Flaget er hejst skal Sangen tone stærk.

Se endnu en Gang paa Dit Flag - det skal samle os.

Det vajer i alle danske Egne. Vi kan ikke alle kende hinanden, men vi kender allesammen vort Flag Og naar Frivilligt Drengeforbund for det hele Land nu har faaet sin Fane, saa skal det ogsaa betyde, at vi alle vil staa sammen under det samme Banner og med det samme Maal. Vi vil se at blive til det bedst mulige, enhver af os. og det vil vi blive sammen med de andre. Vor Tur kommer ogsaa, og saa vil vi gøre et godt Stykke Arbejde i Jesu Kristi Navn til Gavn for vort Folk og Land. Og det vil vi hjælpes om. Det vinker vor Fane os til, hver Gang den folder sig ud; og naar den vinker ad os, vil vi svare: Vi kommer allesammen!