The ScoutWiki Network server was upgraded on November 20th, 2019. The maintenance is now over. Please inform us in Slack or via email support@scoutwiki.org if you encounter any unexpected errors – it's possible the upgrade has missed something. Thanks and happy scoutwiki'ng!

Orienteringsløb

Fra SpejderWiki
Spring til navigation Spring til søgning
En orienteringspost

Et orienteringsløb (oftest forkortet til O-løb, både på skrift og i tale) er et løb, hvor man ved hjælp af kort og/eller kompas skal finde vej gennem et område og som regel finde adskillige poster undervejs. Der findes utallige varianter af O-løb, fra de klassiske løb, hvor et antal poster skal findes inden for et bestemt område ved hjælp af et almindeligt O-løbskort, til mere kreative løb hvor deltagerne kun får kort over områdets højdekurver udleveret, eller hvor man forventes at følge en bestemt rute gennem uvejsomt terræn og klippe de poster, man støder på undervejs.

Der er, udover traditionelle O-løb, flere specielle discipliner:

Generelt om O-løb

Som regel løbes der efter orienteringskort med målestokken 1:10 000 eller 1:15 000. Posterne er indtegnet med en cirkel på 5-8 mm's diameter, hvor posten ligger i centrum. Hvis ikke man får færdigtrykte kort, kan poster tegnes ind med en rød kuglepen, hvor der er påmonteret en knappenål, så den virker som en lille passer. Start er markeret med en rød trekant på kortet, og mål er markeret med 2 koncentriske cirkler.

Et godt trick for uøvede er altid at vende kortet mod nord, så bliver man ikke ramt af en højre/venstre-forbistring. Med lidt øvelse kan man sagtens folde og holde kortet så det altid passer med terrænet. I begyndelsen kigger man nok på kortet lidt for tit, men hvis blot man er opmærksom på omgivelserne, kan man f. eks. nemt huske at 250 meter længere fremme skal man til højre ad en mindre sti ved en bevoksningsgrænse. Så kan man slappe af med kortet og koncentrere sig om at løbe.

Vejvalget er væsentligt og afhænger af erfaringsniveau. Er benene bedre end orienteringsevnen, kan man vinde tid ved at løbe ad større stier omkring et åbent terræn, mens den øvede kan vurdere terrænet ud fra kortet og spare tid og afstand ved at skrå igennem naturen. Man grovorienterer fem til postområdet, og skal så til at finorientere for at finde posten, hvis den ikke er så nem at den hænger midt i et stikryds.

Løber man forkert ind til en post og ikke finder den i første forsøg, kaldes det at bomme posten. Specielt omkring poster kræves nogle overvejelser. Den sikre måde er at finorientere omhyggeligt, finde og klippe posten. Men så står man som et ledefyr mens man skal finde videre vej. Den mere erfarne løber er færdig med at finorientere et stykke fra posten og har begreb om, hvilken vej man så skal. Så kan man i fart finde posten, klippe og forlade den igen hurtigt, så andre ikke får færten af den. Man kan evt. blot have styr på en mulig udløbsretning i retning mod et såkaldt opfang, der kan være et hegn, en større sti eller lignende, som man kan ramme på et næsten vilkårligt sted og derfra løbe videre i en hovedskudsretning.

Det er usportsligt at hægte sig på en anden løber som baghjul, og hvem ved om vedkommende har en heldig dag??

Generelt skal man undgå våde områder, specielt dem, der er markeret som farlige. Svært gennemløbeligt terræn kan til nød passeres hvis alternativet er en længere løbetur, men vær opmærksom på at retningssansen gerne snydes når man er optaget af at finde vej uden om træer og væltede stammer. Svært gennemtrængelig bevoksning er klogest at undgå, ligesom indhegninger er forbudt at passere. Højdekurver er gode til at fortælle dig hvor du er i åben skov, idet du kan aflæse skråningers forløb og lavninger. Men lad være med at tage flere højdekurver med eet skridt!